168 / 265
1. SEPTEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 17
B ald u in D ah l m ed sit H o rn o rk e s te r 1867.
W illi. Lippert.
Brødel.
K eil.
W itzansky.
Schukard.
Yald. Jespersen. Jens Vater.
B a ld u in D ah l.
Sild.
Ulrik Andersen. Julius Jespersen.
hag elig A fbrydelse i P o p u la rite te n paadrog
han sig, da h an en A ften (i 1881) gav sig
til a t spille „H eil D ir im S iegeskranz“, fordi
en T ilh ører — m an sagde Komm andør
W ilde — havde gjo rt ham opmæ rksom paa,
a t G en eralfeltm arsk al M oltke b e fan d t sig i
Salen. I en U gestid var K oncertsalen Skue
pladsen for en Ræ kke voldsomm e T um ulter,
dels af vrede P a trio te r og dels a f L um
bye T ilhæ ngere, der fik A nledning til a t
dem onstrere p a an y , m en om sider lagde
Storm en sig, og da Dahl m idt i Sæsonen
1891 e fte r nogen Tids Sygdom afg ik ved
Døden, stod h an p aa sin Anseelses Højde.
D ahl var, som æ ldre T ivoligæ ngere vil
erindre, en D irigent, der tog sig ud paa
D irigen tpladsen med sit store, hvide S k jor
te b ry st og d et sylspidse, viksede Over
skæg.
I hans T id saa m an jæ v nlig berøm te
fremm ede D irigen ter i K oncertsalen, saa-
ledes J o s e p h G u n g l, E d w . S t r a u s s ,
F a h r b a c h , O l i v i e r M é t r a og K é l e r
B o la . D esuden d irigerede de to danske
B erøm theder, Prof. E m il H a r t m a n n og
J o h a n S v e n d s e n egne K om positioner i
Salen.
Af B alduin Dahis Kom positioner vil den
endnu saa yndede „Am erikanske T app en
stre g “ og K ronprins F rederiks (Fr. V III’s)
H onnørm arsch væ re de m est kendte.
Balduin D ahl o g han s O rk ester.
M usikdirigent B a ld u i n D a h l var fra sin
Barndom hjem m evant i Tivoli, id et hans
F ad er (Nr. 2 i G ru ppeb illed et p a a B ladets
9de Side) d irigered e P a n tom im eth e atrets
O rkester, hvor B alduin som D reng havde
slaaet den store Tromm e. H an tje n te 8 Aar
i G ardens Musikkorps og arvede i B egyn
delsen af T reserne D irigentpladsen e fte r sin
F ader. T h ea tre ts B læ seorkester fik p a a denne
T id Plads i en ny M usikpavillon for Enden
af B azarplæ nen, hvor de spillede im ellem
T heaterfo restillin g ern e. D et var Begyndelsen
til d et senere H arm oniorkester. V ar der i
e t M usikstykke en Solo eller et P a rti paa
o b ligat Fløjte, spillede D ahl selv In strum en
te t, og hans sølvklare T oner lokkede S ka
re r af T ilh ørere foran hans Plads.
E fte r H. C. Lumbyes A fgang fra K oncert
salen 1872, blev D ahl paa In d stillin g af K a
p a c ite te r som N. W . Gade, J. P. E. H art-
m ann og S. P a u lli valg t til hans E fte rfø l
ger. Æ ldre Læ sere vil erindre, a t der re j
ste sig adskillig M odstand mod V alget, fordi
e t sto rt Publikum havde tæ n k t sig en af
Lumbyes Sønner p aa denne frem træ d ende
D irigentplads.
P a a A abningsaftenen den
11. Maj 1873 m odtoges han m ed Piben og
Hyssen og m indre venlige T ilraab fra en
stor Del af Publikum .
Im idlertid fik han snart en stor T ilhæn
gerskare ved den ubestridelige Dygtighed,
hvormed han ledede O rkestret. Det er fra
alle Sider erkendt, a t han i sin D irigent
periode bidrog meget til at udvikle In ter
essen og Smagen for god Musik. En ube-
B ald u in D ah l,
Dirigent i Koncertsalen fra 1873—1891.