172 / 265
1. SEPTEMBER 1915
FØR OG NU
NR. 17
Guiseppe Tardini.
B lan d t de Navne, der
er k n y tte d e til T ivolis
H istorie og som sent vil
gaa af Glemme, er B allon
føreren T ardinis.
G u i s e p p e T a r d i n i var
født d. 1. Maj 1817 i Mo
dena i Italien . I en tid
lig A lder blev han K unst
b erid er i en den Gang e u
ropæ isk berøm t Madame
L a u r a d e B a c h s Cirkus.
H an v ar en sm uk og b e
gav et Mand, som i de fo r
skellige Lande, hvor han
kom, jæ vn lig fik T ilbud om
S tillin g er ved Hoffer eller
hos Godsejere, fordi m an
syntes, han var for god til
a t væ re C irkus-A rtist. Im id
le rtid blev han ved sit
G ifterm aal med D ire k tri
cens billedskønne D atter,
V e n etian erin d en M a g d a -
l e n e d e B a c h , saa fast
k n y tte t til sin Cirkus, at
han modstod alle lokkende
T ilbud.
Men saa døde
hans
H ustru- paa
en
Rejse i Rusland 1849 og
han selv kom til Skade
og m a a tte opgive Cirkus-
vejen.
H an b eslu tted e sig nu
til at blive L uftskipper,
kon stru ered e selv sin B al
lon og syede den e g en
hæ ndig a f fran sk S ilk e
tøj. Med B allonen havde
. han fo reta g et A scensioner
i P e tro g rad og S tock
holm, da h an 1851 kom
til Tivoli, h vorfra han gik
op 2 G ange, 15. og 24.
August, begge Gange la n
dede han i Sverige som
den første, der havde g jort R ejsen gennem 1 egen H aand til
L uften over Øresund. H an foretog d e refter
j
lenburg.
d. 31. A ugust en Op
stigning
fra
C hri
stiansborg Slots R ide
bane til Fordel for
In validerne fra T re-
aarsk rigen, og saa var
det, a t han den 14.
Septem ber 1851, lig e
ledes fra R idebanen,
gjorde den L u ftfa rt,
der skulde blive hans
sidste.
Da det var Søndag,
m aa tte B allonen først
fyldes saa sen t paa
E fterm iddagen, a t den
kun var h alvfyldt, da
h an af Hensyn til
M ørkets snarligeFrem -
b ru d b eslu tted e sig til
a t gaa op. H an m ed
førte 2 Passagerer, en
ung Dame og sin lille
Søn A lexander. B al
lonen v ar knap kom
m et ud over Kalvebod
S trand, da det viste
sig, a t den ikke kunde
bæ re de 3 M ennesker,
og for a t frelse sine
to P assagerer, sprang
han resolut ud i V an
det, hvorfra han, san d
synligvis p aa G rund
af sin delvise In v ali
d itet, ikk e kunde redde
sig op igen.
B allonen m ed D a
m en ogD rengen dalede
ned ved U llerup paa
Am ager, hvor tililen d e
F iskere fik b jerg e t de
to, og fo rtsa tte d e r
e fte r sin F a rt p aa
L u fts k ip p e r G iu se p p e T a rd in i.
Loval
L u fts k ip p e rn e (1891).
Godard.
T ard in i e fte rlo d sig to
Børn, nem lig foruden den
ovenfor om talte Søn, D a t
tere n J e a n n e t t e . Søn
nen kom til Søs og døde
i en ung A lder p a a Kina-
kysten. D a tte re n blev en
s k a tte t B alletd an serind e
ved d et kgl. T h e a te r og
var senere i sit Æ g te
skab med kgl. B alletm e
ster E m il H a n s e n m eget
b e k en d t som L eder af et
a f vore fineste D anse
kursus.
D et endnu levende Æ g
tep a rs Søn er K ontorchef
A l e x a n d e r T a r d i n i i
K øbenhavns M agistrat, som
b lan d t an dre M inder om
B edstefad eren gemm er paa
K v itte rin g en for d e t Beløb,
der indkom ved B allonop
stign in gen 31. Aug. 1851,
u d ste d t af den samm e Ma
g istratsafd elin g , hvor han
selv er ansat.
De tre Luftskippere.
I H alv fjerd sern e gen
optoges B allo n fartern e fra
Tivoli. M an e rin d re r N av
ne som M adam e Poitevin,
Sievel, G odard og frem
for a lt vor egen populæ re
L aur. Johansen. P a a det
h o sstaaend e B illede ser
m an de to sidstnæ vnte por
træ tte re d e samm en med
L u ftsk ip p eren Loyal i 1891.
L oyal foretog ingen Op
stig n in g fra København,
m en v ar h er m ed sin H u
stru, d er o p tra a d te i Tivoli
som L in edanserinde. Go
dard, som v ar ansat ved
et p riv at K onsortium , der
Meck- I ejede B allonen „M ontebello“, foretog Op-
| stig n in g er med denne i 1891. A aret før
havde K øbenhavneren
L aur. Joh an sen med
H eld forsøgt sig som
B allonfører e fte r en
P rø v etu r som P assa
ger m ed T yskeren
H erzberg. Med dennes
Ballon, som han købte
og gav N av n et „Abor
re n “, foretog han sin
føx-ste O pstigning den
24. A ugust 1890.
I Løbet af de føl
gende 9 A ar fo rtsa tte
Johansen d e re fte r sine
regelm æ ssige Opstig
ning er fra T ivoli.
1 1893 fo reto g han n a t
lige O pstigninger ved
e le k trisk Belysning, i
Sæ sonerne 1894 — 95
fø rte han „B allon-Flo
tille n “, en sto r og fire
m indre B alloner, der
h ang i e t K ryds for
neden, og endelig i Sæ
sonerne 1897—98 gik
han op, staaen d e i en
R ebstige, h v o rfra han
under F a rten entrede
op i Gondolen. Johan
sen tog sig nu e t Otium
p a a 5 Aar, in d til han
i Sæ sonerne 1904—5
a fslu tte d e sine L u ft
fa rte r m ed endnu en
Ræ kke Opstigninger.
1M ellem tiden havde
han (i 1900) overtag et
R estau ratio n en
ved
P a n tom im ete atret, po
p u læ rt k a ld e t „G røf
te n “, hvor han endnu
residerer.