S_FørOgNu_1915

. 18

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1915

Æ r e d e Læ sere!

i mener, a t vor Beretning om

Tivolis H isto rie fra 1843 til

Dato bør afslu ttes med en autentisk

F rem stilling af dets nuværende F o r

hold (1915) ledsaget af topografiske !

Gengivelser, for dermed a t give det 1

ikke meget fyldige T ivoli-Arkiv en |

væ rdifuld Forøgelse. Vort næ ste Num- !

mer vil indeholde disse Oplysninger, j

— Billederne fotograferes af os.

I 1888 afholdtes som bekendt den

s t o r e n o r d i s k e I n d u s t r i - , L a n d

sjæ lden h a ft et m ere sagfo rstan d ig t P u b li

k um ; th i sam tlige Tivolis B evæ rtere, der

alle kunde lave dejlig Mad, sad her i Kjole

og H vidt og sm agte paa Sagerne med en

K em ikers grublende Aasyn. Men A nsigtet

opklaredes, som N athim len oplyses af Au-

rora, og M orgenrøden stra aled e paa de

gastronom iske K inder, da G lassenes K lang

ringede D agen ind. T hi B evæ rtningen var

selvfølgelig

first rate.

d en 14. A u g u s t 1 89 3.

Bouillon å la russe.

Madeira

Fiskefilet å la join ville.

Liebfraum ilcli.

Lamm ecotelette \ T

...

Oxetunge

/ LftSumes- L eoville.

Andesteg, Compot, Salat.

Champagne.

Smør, Ost, Radiser.

Duc de Montebello.

Frugt.

GI. rød Oporto.

Caffe.

Liqeurs, Cognac.

til den vid und erlige F rida), den gem ytlige

K onsul P. H a n s e n m. fl. Der sidder . . . .

ja, lad os se p aa ham ! . . . . der sidder den

gam le kæ re B erøm thed, vor u fo rlignelige

V o l k e r s e n m ed d et gamm elkendte velv il

lige Sm il p aa sit k a ra k te ristisk e Ansigt.

Bleg og m ager og d a arlig ser han ud —

d et er s i d s t e G a n g , han sam les med sine

tro fa ste V enner fra d et forløbne halve Aar-

hundrede, i h v ilk et han har væ ret enhv er rig

tig K øbenhavners Kæ ledæ gge, — m en trods

Sm erte og Sot og den næ re Død, som sn a rt

sk al læ gge ham i G raven, n ik k er h an glad

og fo rn ø jet til alle K endingerne, som om

giver ham , og a f hvilke hver eneste elsker

og a g te r ham . „D ette er vel sidste Gang,

vi s e s ! “ siger han, ov erm and et af sin Stem -

Fot. Galle.

D a m p flo tille n i 1880erne.

b r u g s -

og Ku n s t - U d s t i l l i n g,

hvo rtil T i v o l i s Terræn ligeledes

var kny ttet, og vil vi efter A fslut

ningen af Tivoli-Beretningerne bringe

e t eller to Numre fra denne Udstil

ling, som havde saa stor Interesse

for vor By, — ledsaget af en Samling

af meget smukke Billeder.

Tivolis 50 Aars Jubilæum

15. A u g u s t 189 8.

F esterne begyndte med, at L ejerne den

14. August arran g ered e en større Samm en

k om st; det hed sig, a t det var en Frokost,

fordi T iden var om Form iddagen, men et

B lik p aa nedenstaaen de Menu vil h u rtig

overbevise enhver sm aattæ ren d e Læser om,

a t den godt kunde gælde for M iddag med.

N eiiendam (B azar-R estaurationen) havde

Ved F rokosten dirigered e R estau ratø r

N e i ie n d a m , E tab lissem en tets allerfineste

K onditor. Den celebre R e stau ra tø r skilte

sig m ed Verve fra H vervet og havde des

uden den T ilfredsstillelse a t m odtage m egen

V irak for sit A rrangem ent.

Endog P an tom im eth eatrets hæ derkronede

Personale (paa Sværdsiden) fa n d t B evæ rt

ningen god, skønt d e tte til daglig v ar vant

til a t sam les hos ,.Md. M e y e r “ (nu „G røf

te n “), hvor Maden, som m ed bragtes hjemm e

fra og nødes til en 01 og en fæ lles Flaske

Brøndum , i den lange Ræ kke af Aar havde

sm agt de brave A rtister fortræ ffelig.

D et var saa at sige en „B egivenhed“ at

se disse H e rrer i B azaren, hvor ved denne

L ejlighed sam tlige T ivolis k end te A nsigter

var sam lede und er et. Lad os tag e e t lille

Vue over B ordet. Der sidder Tivolis Be

styrelse, den joviale W a t t , den geniale

T h r a n e , den eleg ante S c h y t t e (F aderen

ning. Men et Ø jeblik e fte r gaar der et

Solskin over hans T ræ k, og han siger:

„I skal allig ev el komme til a t se m ig med

K rid te t p aa adskillige Gange e n d n u !“

Gid det var sket. D et sagde alle vore

Bysbørn, som nogensinde har siddet paa

F a r’s eller Mor’s Arm som sm aa, n aar P je r

ro t ventedes a t komme til Syne.

Ved Siden af V olkersen sidder gam le

H e s s e — en Kæm pekarl i sin Slags. Han

var et godt Bueskud ud over Støvets Aar,

m en — P ok ker tag e ved d e t! - - han blev,

kunde a ld rig blive gamm el; nogle Dage før,

ved sin Benefice sm u tted e han i H arleguins

brogede K læ der og spillede Rollen væver

som den F uldblods-A rtist, han var. Der

sidder „unge“ B u s h o lm , som skulde tage

V olkersens Arv op. Han er en habil og

sam vittighedsfuld K unstner i sit Fag, og den

hvide D ragt fa ld t til Føje under hans a l

lerede betydelige R utine, men d e n g a m le