181 / 265
N
r
. 18
FØR OG NU
15. SEPTEMBER 1915
T iv o lis P a v illo n „ L ig k is te n “ (A ar 1868).
lig havde tæ n k t. Som
en
F ransdm an d
en
Gang h a r sagt: „Tivoli
er ingen F orly stelses
an stalt, d et er en In
stitu tio n — en O pdra
g e lsesan sta lt“. D erfor
er ogsaa dets F o rly
stelser decente og h o ldt
pa a e t k u ltiv e re t N i
veau.
Viseforfatteren
W. Rantzau.
Jeg ejer ej et Digterslot
Med stolte Marmorbuer,
Jeg holder m ig ved
Jorden smaat
Med Døgnets simple
Fluer.
W . R a n tz a u .
Hvad „G adeviserne“
var for vore F orfæ dre
var „D øgnfluerne“ for
den Tid, R an tzau t il
hørte, d et vil sige Sange, som p a a en
le t M aade behandlede Ø jeblikk ets a k tu
elle B egivenheder, og som e fte r k o rt Tids
Forløb blev sunget af alle. Der er vel
an dre end W . R antzau, der skrev saadanne
Viser, men der var faa, hvis Sange er
træ n g t saaledes igennem , a t de er k en d t
over hele L and et. Hvem h a r ikk e n ynnet
Sangen:
To og to i Rad,
Se, hvor pæ nt de
følges ad,
og hvem sang
ik ke i 1864:
S to lt m ed oprejst
Pande,
F rejd ig kan Du
stande.
Du h a r g jo rt din
P lig t som ta p
per L andsoldat.
D a
R antzau
h a r sk revet om
tre n t 5000 Sange,
er de ikke alle
lige ken dte, og
en Del er k e n d
te, uden a t m an
véd, hvem F o r
fa tte re n er. T il
R antzau s bedste
Sange hører: „En
Sextur, ak i det
lille O rd“, „De
grove Hæ nders
N y tte “,
„Kjø-
benhavn, Du er
d e jlig “ og „En
h alv Time i den
offentlige P o liti
r e t “. En Del af
hans Sange h ar
væ ret Ø jebliks
viser, som var
paa alles Læber,
in d til de m aatte
vige Plads for en
an d en af lig n e n
de A rt, t. Eks.:
„Dumme P e te r“,
„Den dejlige G ine“ og „Den sm ukke N iko
la i“. D er er vistnok ik ke m ange køben
havnske B egivenheder i T idsrum m et 1868—
1893 og ikk e e t beving et Ord, uden a t
R antzau h a r b e n y tte t dem til en Vise. G an
ske vist træ n g te R evuerne med deres m ange
Ø jebliksviser ind p a a R an tzaus E nem æ rker,
m en han forstod dog stad ig a t skrive Sange,
som sn a rt kom p aa a l
les Læber.
W . R antzau var født
1832 i København og
kom 1846 i Læ re hos
Isenkræm m er Jacobsen
p a a Højbroplads; han
var h er i 10 Aar og fik
d e re fte r Plads hos Isen
kræm m er P rim on p aa
Ø stergade.
A llerede
som 10 A ars D reng
skrev han Stam bogs
vers og lignende p o e ti
ske Sm aating. D a han
v ar 16 Aar gammel,
udbrød K rigen 1848,
og nu skrev han p a trio
tiske Vers, som han op
læ ste for K arlen og
T jenestepigen hos sin
Principal. K arlen e r
klæ rede, a t „R antzaus
D eite var noued a ded pæ neste og m est durch-
drevneste, som h an haude hørt, og han vilde
sik k e rt med T iden blive en „ b ery g tet“ M and“.
I A arene 1850—60 havde F olk en stor Mani
for a t spille Komédie, og R antzau tog le
vende Del i disse P riv atforestil.ling er sam
men med H arald og Vald. Kolling, H elsen
green og Fr. Madsen. Skuepladsen v ar i
R eglen „K alke-
b a llien “, m en e n
k e lte Gange le j
edes V esterbros
T h eater, t. Eks.
ved en F o restil
ling for K unst
berid er
H inné,
hvis C irkus var
bræ n d t i Rus
land. Ved denne
L ejlighed
in d
kom flere h u n
drede D aler, men
der gaves ogsaa
F o restillin g er i
velgørende Ø je
med, hvor hele
In d tæ g ten blev
spist og d ru k k et
op ved G en eral
prøven. A t R a n t
zau blev, — som
m an siger —
„bidt af en gal
S k uesp iller“, var
ikke saa m æ r
keligt, da han
bevægede
sig
m eget
mellem
Skuespillere; en
Søster var nem
lig
gift
med
K amm ersanger
H ansen og en an
den Søster var
O perasangerinde
ved det kgl. T h e
a te r før hun blev
g ift med Thea-
te rd irek tø r M. V.
Brun. I K amm er
sanger H ansens
F re g a tte n „ S t. G e o rg “ u n d e r U d stillin g e n 188& I B a g g ru n d e n Ny C a rls b e rg P a v illo n m ed M o d e lle n til
N ik o laj S p ir.