185 / 265
N
r
. 18
F
ør
OG NU
15. SEPTEMBER 1915
E lla W ilso n .
Ju lie W e s te rm a n n .
T allerk n ern e ind kasserede 800 Kr. Ved saa-
danne L ejlig h ed er skrev R antzau som oftest
sm ukke Prologer; en en k elt
af disse er alm in delig kendt,
nem lig „Ved V in tertid , n a ar
M ark og V an g “ ; „De grove
H æ nders N y tte “ er, saa vidt
vi e rin d rer, ogsaa sk rev et ved
en F o restillin g til In d tæ g t
for de F a ttig e .
Da R antzau ved sit Ju b i
læ um 1890 i sin T ale til Pu-
kum h en tydede til, a t han
sn a rt m a a tte fald e for A lders
grænsen, p ro testered es der
k ra ftig t og m an u d ta lte H aa-
bet om, a t h an endnu i m ange
A ar m a a tte hæ vde den L ivs
anskuelse, som han u d tale r i
en af sine Sange:
Jeg ynd er g jerne m u n ter Spøg
og Sang,
Og skjønne T oner af et godt
O rkester,
D et h a r oplivet m ig saa m an
gen Gang,
L angt m er end Sang af F relser
hæ rens P ræ ster,
Lad dem kun hævde From -
heds Monopol,
Jeg fo retræ k k e r H im lens
skjønne Sol,
Dens k lare Lys os alle try g t
forkynder,
a t der er H aab for hver en
stak k els Synder.
R antzau i 1891 sin S tilling, som d e refter i godt
4 A ar indehavdes af Hr. H. O. C a rl so n .
U denfor sit gam le V irk efelt
havde R antzau svæ rt ved a t
finde sig til R ette; han var en
Tid p aa „ F re g a tte n “ i T ivoli
søen og forsøgte sig i „N atio
n a l“ — et D irek to rat, der vist
kun varede nogle fa a Dage
— og tra k sig d e refter tilb a g e
til P riv atliv et. R antzau havde
sam let sig en re t b etyd elig
Form ue, vistnok over 100,000
Kr., saa han havde R aad til
a t leve uden Engagem ent.
Im id lertid fik m an ham lo k
k e t ind p aa S pekulationer i
P anam a-A ktier og andre d u
biøse P ap irer, og p aa ganske
k o rt T id blev han en ru in e
re t Mand. I A aret 1895 døde
denne en Gang saa livsfriske
Mand for egen H aand.
li. H.
For a t gøre disse M inde
blade
fuldstæ ndige,
b rin
ger vi i d e tte Numm er et
lille U dvalg af det k v ind e
lige A rtistpersonale i „Tivolis
V a rie té “ un d er Iiantzaus og
hans E fterfø lg ers D irektorat.
T o m in e A n d e r s e n , ogsaa
k a ld e t „Tom ine med G lasøjet“
— hun havde nem lig e t kun
stig t Øje — tog i F irserne
H je rte rn e med sit smæ gtende
F oredrag af R antzaus Sange.
S t e l l a var en ty sk Chan-
sonette, der o p traad te m ed
— Den artistisk e D irektør
„Tivolis V a rie té “ ansæ ttes
som b ek en d t i k k e af T ivoli-
B a ro n e ss e L ilie n sk jo ld .
direktionen, men af V arieteens L ejer. P aa !
G rund af en Uenighed med denne fra tra a d te