184 / 265
15. SEPTEMBER 1915
FØR OG NU
N r - 18
S te lla .
T o m in e A n d e rse n ,
Hus kom R an tzau hver Søndag samm en med
den Tids første K unstnere, sa a a t han gik
m eget op i T h eatervæ senet, men havde dog
ikke saa stor T iltro til sine kun stneriske
Evner, at han vilde opgive sin Plads. —
1859 læ rte han Frøken Sophie V alen tin a t
kende og fa n d t i hende en udm æ rket F o r
to lk e r af sine Sange, baade
ved et fo rtrin lig t F o redrag og
en ty d elig U d tale a f O rdene.
1865 æ gtede R an tzau hende,
men de ly kkelige F orhaabnin-
ger, der k n y tte d e sig til Bryl-
lupet, blev h u rtig t tilin te t-
gjorte, id et hans H ustru en
M aaned e fte r blev ram t af et
Slagtilfæ ld e og siden den Tid
stad ig
var
R ekonvalescent,
R antzau blev h a a rd t ram t af
d e tte Slag; han havde nem lig
opgivet sin P lads for u d elu k
kende a t skrive de Sange, som
hans H u stru med saa sto rt Lune
og E lskvæ rdighed foredrog. Han
søgte nu T illadelse til a t faa
sin H ustrus Koncession til at
udføre Sang og Musik overført
paa sig, og da d e tte lykkedes,
aabnede han en Sangerpavillon
i det L okale i Boldhusgade,
hvor senere A uktionsholder N i
elsen boede, og d e tte F o re ta
gende gik sæ rdeles godt. Lo
k a le t kunde kun rumm e 100 å
125 Personer, men gik nogle
T ilskuere p aa G rund af V ar
men, stod andre og ventede
pa a a t komme ind. Im id lertid
v ar Tivolis nye Pavillon blevet
bygget og havde trods talrig e
Forsøg, dels med fremm ede
agtige B etingelser. H an b egyn dte m ed e t
lille Selskab b estaaen d e af fire Sangerinder,
den lille Kom iker Chr. H ansen og P ia n ist
Cohn. Besøget overgik alle F o rventninger,
og R antzau residerede, p aa en ganske ko rt
A fbrydelse næ r, her, m edens h an om Som
m eren var k n y tte t til P avillon en p a a Øen,
in d til denne ca. 1890 forsvandt.
Da R antzau i 1891 fejred e sit
25-Aars Jubilæ um , fik han ta l
rige B eviser paa, a t han v ar en
af K øbenhavns Y ndlinge. Sam
me A ar i Maj havde R an tzau
og H u stru un der sto r D e lta
gelse fe jre t deres Sølvbryllup.
En Mand, der bidrog m eget
til R antzaus Sanges store U d
bredelse, var Kom ponisten til
„Den ta p re L an d so ld a t“, Mu
sik h an d ler Em il H ornem ann;
han h a r kom poneret M usiken
til flere a f de h um oristiske
Sange, t. Eks. „Et B ondebryl
lu p “ og „En Sextur, ak, i det
lille O rd“ ; samm en med R a n t
zau udgav han i K rig saaret
1864 „H ilsen til de danske D ra
goner“, „Brev fra P ig erne til
Jen s“ og „S to lt m ed o p rejst
P a n d e “, af hvilken Sang, der
solgtes 18,000 E ksem plarer, fo r
uden a t flere T usinder sendtes
som Gave til Hæ ren. R antzau
fornæ gtede aldrig sin L yst til
a t give F o restillin g er i velgø
rende Øjemed, — V esterbros
F a ttig e nød flere Gange godt
h e ra f — men G lan sp u n k tet var
dog en F orestillin g til F o rdel
for de fran ske Saarede i 1870,
P rin s e s s e P ig n a te lli.
ved hvilken S angerinderne paa
A rtister, dels med „gam le L um bye“s Orke- |
ster, givet e t saa m agert U dbytte, at m an
med H enblik p aa den begravede Formue
k a ld te den „L igkisten “, e t Navn, den i F ol
kem unde beholdt læ nge efter, at den var
bleven en lille Guldgrube. Man tilbød nu
R antzau D irektørpladsen p aa m eget fordel- [