190 / 265
1. OKTOBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 19
H a rm o n io rk e s tre t, o p fø rt 1913. D ire k tø r H em m e d irig e re r,
D
er var engang en Mand, — han var en god Ven af Tivoli og
kendte dette Etablissements Liv og D rift meget indgaaende, men
lian nærede den faste Tro, a t Tivoli, som han ligestillede med
et levende Væsen, m aatte afgaa ved Døden, naar det havde naaet
Støvets Aar, og han mente ogsaa dengang — det er nu en halv
Snes Aar siden — at Tidsrummet for Afslutningen af Tivolis jo r
diske Tilværelse ikke var fjern, idet han tæ nkte sig, at Køben
havn med sin stadig voksende Bebyggelse snart vilde om
klam re og knuge den gamle Have saa tæ t i sit Favn
tag af kolde Stenmasser, at a lt det landskabelige og
parkagtige, som han med R ette ansaa for en af
Tivolis store Tiltrækninger, vilde forsvinde. Pu
blikums Strøm vilde da glide Stedet forbi, ud
til andre Egne i Byens Nærhed, som besad
bedre Betingelser for at kunne samle dem,
der søgte Adspredelse i Friluftsforlystelser,
og hvad dermed kan sæ ttes i Forbindelse,
medens det gamle Etablissement vilde visne
hen og ende sine Dage, glemt og forladt.
Maaske kan denne Profet engang faa Ret
i sin triste Spaadom, men endnu ejer Tivoli
dog den samme dragende K raft, som i sin
Ungdoms bedste Aar, og endnu er Køben
havn og dens Borgere den gamle Have tro.
Bedst har dette vist sig i den nys afslu t
tede Sæson, hvor den store Turistskare, som
Tivoli gennem Aarene havde øget i høj Grad,
ganske var udebleven paa Grund af den evro-
pæiske Krig. Aften efter Aften har da Tivoli
væ ret besøgt af Byens og Landets egen Be
folkning i saa stort Antal, at denne Sæson kom
mer op i Nærheden af Tivolis største og derved
kan anføres som et Mærkeaar i Etablissementets
Historie.
Gennem den lange Aarrække, som er svundet, siden
Tivoli første Gang aabnede sine Porte, har selvfølge
lig meget sk iftet Udseende derinde. Bygninger er
b lev et nedrevne, og nye er voksede frem , Gas og E le k tric ite t har
holdt sit Indtog og har forv an d let de blide stem ningsfulde Vaux-
hal-U lum inationer til funklende L yskaskader, selv H avens G ræ nse
lin ier er gentagne Gange u n d e rg aa et F o randringer, kun de gam le
K astanie- og L indealléer, som i zig-zag-form et K ontur stræ k k e r
sig gennem Haven, sta ar endnu som i C arstensens Dage og danner
en y n det Prom enade, hvor m ere end 40 M illioner M ennesker af alle
Aldre, R angklasser og N a tio n a litet h a r p asseret Revy i de
forløbne 72 Aar.
Af de Bygninger, som C arstensen i 1848 lod opføre i
Tivoli, findes ingen tilb a g e nu; de var alle a f tem
m elig le t K onstru ktion og m a a tte derfor re t h u r
tig t vige Pladsen for andre, der i A arenes Løb
e n ten er bievne udvidede og om byggede eller
a tte r nedrevne og fornyede.
Selvfølgelig er ogsaa i Tidens Løb en Del nye
Bygninger og Anlæg kommet til efterhaan-
den som Kravene meldte sig og Tivolis Ud
vikling samt Grænsernes Forskydning har
gjort det nødvendigt, men i det hele og
store er Planen fulgt saaledes, som C arsten
sen med sit sikre Overblik skabte den.
Vi skal i d et følgende give en k o rtfa tte t
Oversigt over de vigtigste a f T ivolis B yg
ninger, saaledes som de nu staar, og vi b e
gynder da med H o v e d i n d g a n g e n , der
ligger p aa samme P let, hvor den blev a n
b ra g t i 1848, men rig tig n o k af et noget a n
d et Udseende end dengang og b e ty d e lig t
næ rm ere ved Byens C entrum , som nu er fly ttet
ud foran K øbenhavns R aadhus, Tivolis sta te lig e
og fornemm e Nabo.
Selve Hovedindgangen er en høj, kuplet Portal
med korinthiske Søjler og plastiske Figurgrupper,
den er flankeret mod Vesterbrogade af et P ar to
etages Facadebygninger og er ligesom disse, helt op
ført af Mursten og T erracotta fra Frederiksholms TeglF. H em m e,
Direktør for Harmoniorkestret.