1. OKTOBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 19
D e t k in e s is k e T a a rn v e d Søen,
p a v i l l o n e n “ og er opført e fte r A rk itek t E r ik S c h i ø d t e s T eg
ning. Den frem træ d er i gamm el ty sk B indingsvæ rksstil med u d
m urede T avl og h a r p aa M idten et sk iferdæ k k et T aarn. R e stau ra
tø r W ivel var den første L ejer i denne Pavillon, og her lagde han
G runden til sit senere Ry. A llerede i
1888m aa tte hanafH en
syn til den store U dstilling fo retag e U dvidelserafL okalerne, og
han tilbyg gede da den aflange „G lassal“, m edens nogle overdæ k
kede V eran daer senere er b lev et opførte foran Bygningen. I 1901
flyttede W ivel ud, for ganske a t h e l
lige sig den store, fø rom talte V irk
somhed i F acadebygningen.
Den
nuvæ rende L ejer, R e stau ra tø r J a-
c o b s e n , der e fte r M y g in d for et
P a r Aar siden overtog T aarnpavillo-
nens R estau ratio n hæ vder stadig paa
en m eget sm uk M aade S tedets T ra
ditioner.
D i v a n e r n e 1 og 2 ligger der,
hvor G rundlæ ggeren i 1843 place
rede dem, p a a begge Sider af den
davæ rende K oncertsal. De er selv
følgelig dog begge efte rh aa n d en b le
v e t saa om byggede og udvidede, a t
der saagodtsom in te t er tilb a g e af
det oprindelige. D ivan Nr. 1 var i
de første A ar le je t af K onditor
G r a n d j e a n , senere blev d et R e
sta u ra tø r Æ g e d i u s , som tra k Folk
til Huse, in d til C h r. J ø r g e n s e n og
nu i de sidste A ar A u g. L a r s e n
overtog V æ rtskabet.
D ivan Nr. 2, hvor først M in n ie &
C l o e t t a og senere P e t e r N ic o
l a i m ed T iln av n et S v e n d E n a r m
var de populæ re Indehavere, fik dog
sin egentlige Berømmelse under Dy
n a stie t N im b , som ry k k ed e ind i
1877. Den lille eleg an te Kammer-
ra ad med d et sydlandske Udseende
forstod paa en fortræ ffelig M aade at
gøre Honnør for Gæ sterne, der sn a rt
ta lte Byens fineste N avne 'og det
hø jeste A risto k rati, m edens den im
posante F rue bag B uffetten forestod
T ilbered nin gen og S erveringen af de
G e o rg C a rs te n s e n s B u ste .
k ulin arisk e S p ecialiteter, som b ra g te D ivanens Ry h e lt ud over
L andets G rænser. E fte r F oræ ldrenes Død overtog F rkn. H e n
r i e t t e og S e r i n a N im b S ty re t og bidrog ved deres D ygtighed
og ved indgaaende S tud ier i U dlandets første R e stau ra n te r til at
hæve N avnet til U forglemm else i T ivolis H istorie.
Da R e stau ra n t Nimb i 1909 forlod D ivanen, hvis L okaler var
bleven for tran g e, flyttede den over i den nye B azarbygning,
m edens Hr. P. K in z i o g F r u e ry kkede ind i D ivanen, hvor
de blev væ rdige E fterfø lg ere af de
tid lig ere Indehavere.
Im ellem de tv end e D ivaner laa
som før næ vnt K o n c e r t s a l e n . Den
var i sin tid lig ste Periode, som Bil
lederne viser, en firkantet, noget aflang
Bygning med fladt T ag og store Glas
vinduer. S n art sk ifted e den dog
Form og U dseende og viste sig i Tred-
serne som en o tte k a n te t m aurisk Sal
med spidst T ag ; senere fik den t il
by gget V erandaer og blev p ry d et med
en stor G laskuppel, som Ren endnu
bæ rer, in d til den i 1902, da den nye
K oncertsal blev ta g e t i Brug, m aatte
un dergaa en M etam orfose og lade
sig anvende som T eatersal, hvor Ope
re tte r, F arcer og R evuer vekslede. I
den A nledning fik den mod Søen p a a
by gget en Scene med P aaklæ dnings-
rum o. s. v. H er begyn dte H r. F o l
m e r H a n s e n L edelsen a f T ea tre t,
som han med stor E nergi gennem
fø rte i nogle Aar, id et han forstod
a t k n y tte udm æ rkede unge K ræ fter
til sig; vi skal saaledes næ vne San
gerne H e r s k i n d og R u d o l f H o ff-
m a n n , S kuespillerne R e e n b e r g ,
B e r g g r e e n ,
S o p h . E r h a r t , V.
N e u m a n n og R i n g h e i m sam t D a
m erne G u d r u n C a r ls o n , J u t t a
L u n d , B o d il H a m m e r ic h , G e r d a
C h r i s t o f f e r s e n og F ru O lg a H o ff-
m a n n . E fte r ham overtog i 1906
E m il W u l f f D ire k to ra te t og gjorde
sig sæ rlig fo rtje n t ved Opførelsen af
de sa a k ald te „S om m errejser“, hvis