197 / 265
N
r
. 19
FØR OG NU
1. OKTOBER 1915
V a n d -R u ts c h b a n e n .
R evysange gennem C a r l A l s t r u p s og J u t t a L u n d s udm æ rkede
F oredrag h u rtig t bleve m eget populæ re. I 1912 overtog K n u d
L u m b y e , en Sønnesøn a f den gam le T onem ester, Ledelsen, for i
1915 a t overlade den til O tto J a c o b s e n , b ista a e t af den tid li
gere T e a te rd irek tø r V ilh . P e t e r s e n som Sceneinstruktør.
Restaurationen i dette Lokale^ saavelsom Serveringen udenfor
h ar i en lang Aarrække væ ret overtaget af Herr F r. A n d e rs e n ,
som sam tidig har h aft Kafeen foran Harmoniorkestret.
M idt i Tivoli ligg er den saak ald te „ K u n s t n e r p l æ n e “, hvor de
af D irek tio n en engagerede A rtister
en å to Gange hver A ften sam ler et
m eget ta lrig t Publikum ved deres
F o restillin ger. O prindelig var denne
„ P læ n e “ en aaben Plads, in d hegn et
m ed e t la v t S ta k it og i den søndre
Ende forsynet med en høj T ræ galge,
hvorunder den T ribune var, p a a h v il
ken A rtistern e o p traad te. E t lille
Skur, h a lv t sk ju lt af T ribunen, tje n te
som P aaklæ dningsrum for de O ptræ
dende. I nogle Aar var der ogsaa paa
P læ nen in d re tte t en Manege, i hvilken
v irkelige B eridernum re forevistes,
m edens et lille Musikkorps var an
b ra g t ved T ribunens ene Side under
aaben H immel. H ele d e tte A rrange
m en t vises m eget ty d elig t paa foran-
staaen d e B illede a f K unstnerplæ nen
i 1870.
I H alvfjerdserne blev Forholdene
en Del m oderniserede, T ræ galgen blev
e rs ta tte t a f et sto rt S tativ m ed Ma
ste r og Overliggere, m edens selve B yg
ningen, som dannede B aggrunden for
T ribunen, blev u dført i T ræ bindings
væ rk og M ursten e fte r A rk itek t
V i l h e l m F r i e d e r i e t ø s e n s T egning,
senere fik P læ nen er dog sit sæ rlige
Indg an g sp arti i m aurisk S til, teg n e t
a f A rk itek t L e n d c r p h .
I 1902, da den nye K oncertsal blev
bygget, flyttede m an K unstnerplæ nen
1
b o rt fra sit gam le Sted, hvor den dæ k
kede for m eget for den nye P ra g t-
bygning. Den blev da a n b rag t p a a en
P lads ved K oncertsalens vestre Side, der hvor nu F e starran g em en
tern e o p fø res; m en allered e et P ar A ar efter, i 1904, flyttes den
tilb ag e igen, dog saaledes, a t T ribunen, der nu fik e n jiy Om klæ d
ningsbygning og høje Je rnm aste r e fte r T egning a f A rk itek t A rn e -
P e t e r s e n , kom til a t ligge i „P læ nen “s søndre Ende, vis å vis
K oncertsalen.
T rangen til a t udvide og forskønne indenfor T ivolis G rænser
bevirkede, a t d e tte A rrangem ent a tte r blev forny et i 1913, da den
nuvæ rende K unstnerplæ ne blev opført i a n tik S til e fte r A rk itek t
C a ju s N o v i’s T egning og sam tidig
blev Jernm astern e om byggede e fte r
moderne og mere p rak tisk e Fordringer.
K oncertsalen, som den blev opført
i 1902 e fte r A rk itek tern e A r n e - P e
t e r s e n og B e r g m a n n ’s T egninger,
er T ivolis m est cen trale Bygning baad e
med H ensyn til Somm erens m u sik al
ske Y delser og n a ar Illum in atio nen
tæ n d es p aa F estaften ern e.
Den 7. Maj 1902 fa n d t Indvielsen
Sted, ved hvilken L ejlighed der blev
opført en K a n tate til Musik af P ro
fessor C. E. H o r n e m a n n . Som So
lis te r m edvirkede Kgl. K amm ersan
ger S im o n s e n og F ru O d a N ie ls e n .
O rkestrets D irigent v ar dengang J o a
c h im A n d e r s e n , som k ra ftig t havde
b ista a e t A rk itek tern e med R aad ved
Salens In d retn in g og K onstruktion, og
b lan d t an d et ved sin A u to ritet havde
gennem ført dens D imensioner.
Næ rvæ rende T id ssk rifts R edaktion
h ar paa nogle Blade foran gengivet
en Del P o rtræ tte r af K unstnerinder,
som i sin Tid h ar b id rag et til at
fremm e Tivoli Variefcé’s Berømmelse.
D esvæ rre er Pladsen h er for ringe til
a t yde en lignende T rib u t til den
Ræ kke a f udm æ rkede vokale og in
strum en tale K unstnere og K un stn er
inder, som i A arenes Løb h a r o p traad t
ved Tivolis K oncerter, saavel i den
gam le, som i den nye Sal. Alene
L isten over dem vild e blive m eget lang,
og vi skal d erfo r blot anføre, at saa
H. C. L u m b y e s B u ste .