203 / 265
FØR, OG NU
15. OKTOBER 1915
to K eglebaner tillig e en Bolig for Tivolis Inspektør. S idstnæ vnte
Em bedsm and fa a r dog netop ia a r en ny Bolig opført p aa T ivolis
G rund i H jø rn et m ellem B ernstorffsgade og T ietgensgade.
K estau ran ten h a r i en A arræ kke væ ret sty re t med megen Dyg
tigh ed a f E n k efru S v e n d s e n , der e fte r sin M ands Død ikke
kunde tæ n k e sig a t forlade T ivoli og det Sted, hvor de efter-
haand en havde sam let en sto r Skare a f V enner og Kunder.
Forlystelserne.
F o r l y s t e l s e r n e i T ivoli er tid lig ere om talt her i B lad e t; de
h ar jo i T idens Løb sk ifte t Udseende og Plads, m en N avnene har
de beholdt. K a r r u s e l b a n e n er bleven med e le k trisk D riv k raft
og h ar baade springende Heste, E le fan te r og D rom edarer, B a l
l o n g y n g e n h ar fa a e t en le tte re Jern k o n stru k tio n end det
gam le T ræ stativ , der forhen b ar den, og den er yderligere bleven
elek trisk illum in eret, S k y d e b a n e n hedder nu „ L if e T a r g e t “,
og M aalet er levende B illeder, „Film “, sn a rt Væ ddeløbsryttere i
fuld F art, sn a rt F lyvem ask iner eller vilde Dyr.
Ved Søen ligger en V a n d r u t s c h b a n e , hvor L ysthavende kan
glide i Baade fra e t h ø jt T aarn ned p aa V andfladen; T aa rn et
selv ender i et roteren d e Fyr, der uafladelig om A ftenen
sender sit stæ rk e Søgelys over p aa den anden Bred
og opskræmm er de svæ rm ende Par, som e t Ø je
b lik tro r sig ubem æ rkede der. Tvæ rs over Søen
førte in d til for fa a Aar siden en Bro, hvis
„ r u l l e n d e F o r t o v “ paa le t og behagelig
M aade tran sp o rtered e de Fodgængere, som
ikke vilde have den U lejlighed a t følge
Bredden.
B j æ r g r u t s c h b a n e n , som i 1914
blev a n la g t m ed m eg et stor B ekost
ning, er vel nok den om fangsrigeste
a f Tivolis faste F orlystelser, men
kan til G engæld ogsaa glæde sig
ved en m eget stor Søgning. Der
kan paa engang væ re tre Vogn
tog p aa B anen og h v ert Tog rum
m er 24 P ersoner foruden Føreren.
P a a F e sta fte n er er d et ikk e u a l
m ind elig t a t over 10.000 P e r
soner vover den tilsynelad en de
halsbræ kk end e F art, og m ange
tilta le r det i saa høj Grad, a t
de a tte r og a tte r ta g e r T uren,
der stræ k k e r sig over en Bane
i B akke og Dal paa én K ilom eter.
En F l y v e k a r r u s e l h ar Tivoli
ogsaa væ ret i Besiddelse af, den
blev ia a r noget om dannet og fik
N avnet „K rin olinen“e fte r sin Form.
De ro teren d e Bevægelser synes i
den sidste Tid a t øve stor T iltræ k
ning p aa Publikum , i h vert Fald har
en Forlystelse, som den, der kaldes
„ d e t m u n t r e H j u l “ og senere er b le
ven om døbt til „ d e n g l a d e A b e “ nu i
fire eller fem Aar stad ig form aaet a t træ k
ke fu ld t Hus. Den største P a rt af dem, der
b e ta ler deres E ntré til denne Adspredelse, er
m aaske nok T ilskuere, m en m ange er det dog,
som prøver L ykken paa den ro terende Gulvflade,
der u b a rm h jertig slynger dem ud i P eriferien, som
ikke har form aaet a t erobre sig P ladsen i Centrum .
Endnu et D rejehjul er iaa r o p staaet paa Tivoli, k ald et
D a n s e h j u l e t , id et P arrene, som bevæ ger sig p aa dette,
med lid t Øvelse kan vugge sig i m oderne Dans til Musikens Toner,
Tivoli besidder dog ogsaa Forlystelser, som Publikum kan nyde
paa m ere rolig M aade, saaledes er der ia a r blevet in d re tte t et
„ T a n a g r a - T e a t e r “, en dim inutiv Scene, hvor de Optrædende,
som er virkelige M ennesker, viser sig i stæ rk Form indskelse, ca.
10 C entim eter sto re; et B edrag, der paa en snild og morsom
M aade tilvejeb rin ges ved Hulspejle. Medens vi er ved Spejlene
m aa ogsaa nævnes den ved Siden af d e tte T e a te r liggende S pejl
salon „T i lo v i “, der ved sit elegante U dstyr og de m ange m or
somme Paafund, den rumm er, gør m egen Lykke.
E ndelig h ar Tivoli jo sine Spil, „ L o o p in g “, V æ d d e lø b og
„A u C a d r a n “, hvor m an uden F ry g t for a t blive ru in ere t kan
vove sin 10 Øres In d sats; dernæ st findes der en Række af K iosker
for Souvenir, Blomster, V affelbageri, Chokolade, Sodavand m. m.,
som er nødvendige for a t gøre E nsem blet fuldstæ ndigt.
En T idlang havde Tivoli sin faste D a n s e s a lo n , hvor m an hver
Søndag kunde glæde sig over Ungdomm ens m untre Dans, m en da
de større F estarran g em en ter bød paa den samme U nderholdning,
blev der i D ansesalonen, som endnu ligger i H jørnet ved K unst
industrim useet in d re tte t en H ip p o d r o m , hvor m an for en m eget
billig E n tré kan faa en m unter Rideøvelse p aa Hr. B erider A lt-
h o f f s udm æ rkede Heste.
Tivolis „Karavaner“.
For in d til en halv Snes Aar siden var det en fast Regel, at der
skulde frem vises en eller anden „ K a r a v a n e “ af m ere eller m indre
exotisk Præg. D et er ikk e saa fa a a f denne A rt, Tivoli efter-
h aanden h ar d ra g et til K ø b en h av n ; de første a f dem v ak te selv
følgelig m egen Opsigt, m en P ub lik um blev ogsaa her sn a rt fo r
vænt, og skønt de senest frem viste m aaske var de bedste og
in teressan teste, havde K øbenhavnerne dog begyndt a t tab e Sm agen
for denne A rt a f F o rlystelser.
Den første K aravane bestod af m ørke N u b i e r e med deres
K vinder og Husdyr, Æ sler og D rom edarer, d ernæ st kom B e d u i n e r
sam t I n d i a n e r e og C o w b o y s , i 1899 var der ik ke m indre end
to af A rten, nem lig S e n e g a m b i e r e og M a h d ie n s K r i g e r e , i
1900 v ak te en T s c h e r k e s s e r T r u p b e re ttig e t Opsigt ved sine
halsbræ kken de R idekunster. I 1902 blev ved D irektør T h o m a s
S. L o r e n z e n s In itia tiv en ung Mand, J o h a n n e s M a d s e n , sendt
til Kina, hvor han sam lede en m eget in te ressa n t T rup af Mænd,
K vinder og Børn, som med sto r B ekostning og under m egen Be
svæ r blev fø rt h e rtil og frem vistes i en i den A nledning opført
k i n e s i s k L a n d s b y , som la a paa „L ab y rin th en s“ T erræ n, hvor
den sæ rlig ved de ejendomm elige gam le Skuespil og ved sin
T roldm and fangede Interessen. Havde d et im id lertid væ ret v an
sk elig t a t faa denne K aravane b ra g t h ertil, v ar det forbundet
med endnu større Besvær a t fa a disse H im lens Sønner sendt ud
af L andet igen, saa sto rt Behag havde de fu n d et i deres
F erieophold i København. Endnu findes derfor nogle
e nk elte af dem her, som ikke kunde bekvemm e
sig til a t rejse tilb ag e til F æ d re lan d e t; de h ar
dog aflagt Pisken og ernæ rer sig som gode
Borgere og Fam ilieforsørgere. Den sidste
a f K aravanerne var her i 1903, den be
stod af en m eget righoldig S kare a f ln -
d i e r e , sm ukke og eleg an te Folk med
deres H ustruer og B ø rn ; flere af
K vinderne var, selv e fte r evropæi-
ske B egreber sande Skønheder.
B rødrene H a g e n b e c k fra H am
borg var person ligt tilste d e og
ledede K aravanens Forestillinger,
der var re t im ponerende, id et den
ta lte over 100 P ersoner med en
Mængde forskellige Dyr lig efra
E lefan ter til sm aab itte Æ sler.
Tivolis Festarrangementer.
For en M enneskealder siden e l
ler saa var H ø s t f e s t e r n e A r
rangem enter, der aarlig vendte
tilbage og i R eglen regnedes for
Sæsonens Clou. De bestod gerne
af sm ukt ud førte P o rta le r med
H ø stattrib u ter, Blomster, T ran s
parents, Lys og Flag og var altid
udførte med megen Smag og Dyg
tighed. Senere kom større og m ere
om fattend e F rilu ftsce n erie r til.
I 1887 saaledes, da A rbejderne paa
den store nordiske U dstilling paabe-
gyndtes og da de høje T ræ stillad ser og
B ræ ddebygninger begyndte a t rejse sig
ved Tivolisøen, m ente D irektionen, a t der
burde gøres noget for a t skjule dem, og
D irektør T h r a n e fik da den Idé a t bygge et
V e n e d ig ved Søen. Han og D irek tø r R o b e r t
W a tt henvendte sig da til A rk itek t E r i k S c h i ø d t e,
for a t han kunde forestaa e t saad an t A rrangem ent, men
A rk itek ten anbefalede dem en anden Mand, som han m ente
le tte re kunde løse en saadan Opgave.
Denne Mand var T eaterm aleren C a r l L u n d . Hvad denne
H eksem ester dengang sk ab te af m alet Læ rred, gaar der endnu
sære Frasagn om ; selv ry ste r han sm ilende p aa Hovedet, n a ar
m an næ vner„ d e i t a l i e n s k e F e s t e r “, id et han m ener, a t hvad
h an senereharud fø rt i Tivoli sta a r højt over disse ; men sik k e rt
er det, a t de le tte T eaterd ek o ratio n er, som han dengang behæ ndig
om kransede Tivolisøen med, gav — sæ rlig om A ftenen, n a ar
Lysene i V induer og B aade spejlede sig i V andet, og n a ar Farver
og Stof sm eltede sammen i blød H arm oni — en Stem ning og et
B illede, som København ikke tid lig ere havde set i deres T ivoli;
derfor sta a r M indet om disse F ester højt.
Senere blev de g en tag n e; ogsaa J a p a n blev engang frem k ald t
ved Søen, men en regnfuld Sommer ødelagde d e t udm æ rkede
A rbejde.
E t an d et F estarran g em en t, som sik k e rt vil huskes af m ange
endnu, var T i v o l i g a a r d med E l v e r h ø j , som i 1895 form aaede
a t drage ikk e m indre end 212,500 Besøgende til sig.
A aret forud havde Carl Lund- ude i Søen sk ab t „ d e n b l a a
G r o t t e “, hvortil Publikum i Baade v alfarted e i H obetal, og
samme Aar, da K ron prin separret h oldt Sølvbryllup, byggede
M esteren af Læ rred og T ræ e t h e lt lille A m a li e n b o r g , hvor
T ivoligarden h oldt Vagt, m edens D ansen gik om kring Hesten.
I 1896 opstod ude i Søen et „ G u r r e SI o t “, hvortil de Besøgende
kunde komme baade ad en V indebro og ved m aleriske B aade med
gamm eldags Besæ tning, og samme Aar var N o r d p o l e n og S n e
d r o n n i n g e n s P a l a d s inde p aa L and e t Sted, hvor T ræ ngselen
u n d ertid en kunde frem bringe en T em peratur, der m eget godt
C arl L u n d ,
Teatermaler.