206 / 265
15. OKTOBER 1915.
FØR OG NU
N
r
. 20
kunde fa a Isbjerge til a t sm elte, dersom de ik ke havde væ ret
lav e t af C arl Lund.
A t næ vne a lt, h vad der paa denne M aade er frem sta a e t hver
Somm er p a a Tivoli, tø r vi af P ladshensyn neppe in d lad e os paa,
m en næ sten a ltid h ar d et v æ re t Carl Lund, som h a r v æ ret D irek
tionens tro fa ste og sikk re H jæ lper, og altid h a r h an fo rm aaet a t
skabe n y t og væ kke B eundring. Hvem e rin d re r saaled es ik k e den
v idunderlige lille „ S k r æ p p e s k o v “ i 1899 eller hans „ M a r e -
o r a m a “ i 1900, d et store V andretæ ppe, som p a a en u dm æ rk et
illu d eren d e M aade gengav en Rejse fra K øbenhavns H avn til
H elsingør og K ronborg.
U n d e r v e r d e n e n i 190 1 o g F e s t e n i G r a n a d a samme Aar,
hvor „ K o n f e t t i “ fø rste Gang kom i Anvendelse, id et D irektøren,
der netop var komm en hjem fra K arn evalsfestern e i P aris, m ente
h er a t have fu n d et noget for Tivoli.
D et store F rilu ftsp an o ram a S c h v v e itz bør ogsaa erindres, og
B a g d a d , P i a z z a d e l P o p o lo og d e t p ra g tfu ld e Æ g y p t i s k e
S c e n e r i , som blev bygget ved Søen i 1911.
D engang fik T ivoli endnu Lov a t udføre sine F rilu ftsarra n g e-
m en ter p a a den le tte teaterm æ ssige M aade af Læ rred og Træ ,
som deres ko rtvarige E ksistens m aa tte b e rettig e dem t i l ; m en de
store A ntal M ennesker, som de tra k til sig, gjorde B randvæ senet
b etæ n k elig t, og F ordringerne m ed Hensyn til S ta b ilite t og B rand
sikk erh ed blev stram m et fra A ar til Aar. De sidste A rran ge
m enter, som B o r g e g a a r d i 1 9 1 2 , F o r u m i 191 8 og nu d e n
g a m le K ø b s ta d i 1 9 1 4 og 15 h a r væ ret ud fø rt paa lan g t soli
dere M aade end h id til, den sidste endog med virkelige Tage,
T ømm erkonstruktion og pudsede M urflader, saa a t den m eget godt
kunde have en L evetid a f en h alv Snes A ar eller m ere, om det
var nødvendigt. Men P ublikum kræ ver sta d ig t N yt, og N edriv
ningen a f den gam le Købstad, det bedste, som C arl Lund m aaske
nogensinde h a r skabt, er nu i fuld G ang; om nogle Dage er den
ogsaa e n S a g a b l o t t .
Tivolis Monumenter.
D et er jo saare n a tu rlig t, a t de tre Mænd, hvis N avne uløseligt
er k n y tte t til Tivolis H istorie, h a r fa a e t deres M oum enter re jst
i Haven.
C a r s t e n s e n s B u s te blev re jst i Tivoli p a a E tab lissem en tets
25 Aars S tiftelsesd ag 1868 og er u dfø rt af Professor P e t e r s . D et
sm ukke M onum ent sta a r nu m ed en p ra g tfu ld B aggrund af et
P a r store Hængepile, om h vilke Sagnet fortæ ller, a t de skal
stamm e fra Napoleons G rav p a a St. H elena. For T rovæ rdigheden
a f disse T ræ ers H istorie, tø r vi ikke indestaa, m en den ly der i
h v ert Fald smuk og kunde jo alligevel væ re sand.
D a H. C. L u m b y e døde i 1874, b eslu tted e B estyrelsen for T ivoli
stra k s a t rejse ham et M onum ent i Næ rheden af d et Sted, hvor
han i saa m ange A ar havde væ ret M id tp u n k tet i Somm erens
Musikliv. Foran den gam le K oncertsal k n ejser Søjlen, som bæ rer
hans P o rtræ tb u ste, den blev in d v iet d. 12. August 1874 ved en
lille H øjtidelighed og m ed en for L ejligheden skreven K an tate.
Den 20. Ju ni 1896 afsløredes en tre d je M indestø tte p a a Tivoli.
Den sta a r p aa B akken foran P a n to m in e te a tre t og er re jst til
Æ re for N i e ls H e n r i k V o l k e r s e n , Tivolis geniale P je rro t
frem stiller, hvis Liv og V irk en in dgaaende er b lev et om ta lt tid
ligere h er i T id sskriftet.
M onum entet, der foroven bæ rer en Buste a f selve P jerrotfiguren,
er m odelleret a f B illedhugger A k s e l H a n s e n .
P a a Sokkelen findes en udm æ rket P ortræ tm ed aillo n af V olkersen
m ed hans Navn og A arstal.
Udstillinger i Tivoli
Siden Tivoli blev s tifte t h a r der, om ikke h v ert Aar, saa dog
med re t korte M ellem rum v æ ret afh o ld t U dstillinger i Haven.
D et b egyndte med B lom ster- og F ru g tu d stillin g er, saa kom Høns
og F je rk ræ til og dernæ st H und eu dstillinger.
D et h ar dog næ sten a ltid væ ret p rivate Foreninger eller Kom i
té e r som arrangerede saadanne U dstillinger, og T ivoli afgav kun
P lads eller Hus til dem, enten i selve Sæsonen eller um id delbart
før eller e fte r denne.
Af større U dstillinger, h v ortil Tivoli h a r afgivet T erræ n, skal
anføres følgende:
1899 fra 10.—14. M a j: H avebrugsudstilling ved Alm. dansk G artner-
forening.
1903 fra 4.—6. S ep tem b er.: B lom sterfest m ed Korso.
1905 fra 31. M aj—24. S e p tb r.: Dansk K oloniudstilling.
1906 : Tivolis D ukke- og L eg etøjsudstilling sam t en B lom ster
udstilling.
1907 fra 28. S eptbr.—7. O k tb r.: In te rn a tio n a l A utom obiludstilling.
1908 fra 26. S eptbr.—5. O k tb r.: In tern a tio n a l K ogekunst- og F o r
plejningsudstilling.
1908—1909 og 1912 afh o ld t M øbelindustriforeningen nogle m eget
om fattend e U dstillinger, und er N avn af „ M o d e rn e H je m “ ,
i K oncertsalen og næ rliggende Bygninger.
Sammen med In du striforeningen opførte Tivoli i Somm eren 1911
et sto rt og d ek o rativ t B ygningskom pleks p aa den sa a k ald te F e st
plads i H jø rnet ved T ietgensgade og B ernstorffsgade. Der blev
sam let en om fatten d e T u r i s t - og S p o r t s u d s t i l l i n g i disse
Lokaler, og C arl Lund u d førte et p ræ g tig t D ioram a af en dansk
Bøgeskov m ed Anemoner og rislende Bæk. U dstillingen slog dog
ik k e rig tig an, Publikum vilde have m u n tre F e starran g em en ter,
hvorfor D irektio nen reso lu t lukk ede U d stilling en , for en U gestid
senere a t aabne T erræ n e t igen m ed e t n y t F e sta rran g em e n t, der
k ald tes „ R o s e n b l u s s e r “. D et havde m ere Held med sig. Om
E fte ra a re t ben y tted es a tte r B ygningerne til „ D a m e r n e s U d -
s t i l l i n g “.
Den sidste af de store U dstillinger, blev afholdt i S e p te m b e r-
O ktober 1913 og var en B o h a v e u d s t i l l i n g , a rra n g e t af Fæ lles
foreningen af danske Snedkere.
Fyrværkeriet.
Det h ar fra T ivolis første Dage væ ret en staaen d e Regel, at
hver F e sta fte n m aa tte ende med et F y rv æ rk e ri; førend den sidste
R ak et og den sidste Bombe havde sendt sin fu nklende Regn af
G nister udover den tæ t samm enstuvede Mængde, og føren d de
obligate tre K anonskud havde sa t P u n k tum for d et Hele, kunde
ingen god K øbenhavner tæ n k e p aa a t gaa hjem ad.
Tivolis første F y rvæ rk er hed H ø g h - G u ld b e r g og var titu læ r
Overkrigskomm issæ r, han a fb ræ n d te F y rv æ rk e riet 1843 p a a C ar
stensens Benifice, og fra den Dag var han i nogle A ar L everandør
ved alle F estern e i Tivoli.
Saa vilde T ilfæ ldet, a t C arstensen paa en R ejse til Rom, i denne
By gjorde B ekendtskab med en ung ita lie n sk F y rvæ rker, ved Navn
C a e t a n o A m ic i; m ed denne Mand, med hvis E vner p a a det
py rotekniske Om raade C arstensen havde h a ft L ejlighed til a t gøre
sig bekendt, slu tte d e han K o n trak t p aa et Aar, og Am ici kom til
K øbenhavn. H an fo rtræ n g te sn a rt h e lt Guldbergs F yrvæ rkerier,
som lan g t fra kunde m aale sig med Italien e ren s Farverigdom og
V ariationsevne, og Am ici holdt S tilling en til sin Død i 1882, b e
u n d re t af Københavnerne og b en aad et af den danske Konge med
D annebrogsmæ ndenes Hæ derstegn.
E fte r ham kom F r i t z B u s c h . I de første Aar var d et jo en
tem m elig vanskelig Sag for den unge danske B egynder a t følge i
sin udlæ rte Forgæ ngers Fodspor; m en Busch gav ikke op; A ar for
A ar arbejdedede han sig frem , og stad ig blev hans F arv er k larere
og hans Bomber højere i F lugten. D a for e t P a r A ar siden en
P riv atm an d lod afb ræ n d e nogle store engelske F y rv æ rk e rier paa
Vognm andsm arken, var Busch derude og gjorde Studier, og det
var ikke lid t han dér læ rte og forstod a t u d n y tte p aa det lille
T erræ n, han h ar i Tivoli til sine „ I l d f e s t e r “ ; hans F arv er og
hans Præ cision overgaar endog, hvad m an kan se i U dlan d et under
lan g t større Forhold. Kun i 1888 v ar m an ikke re t tilfred s, da
blev d et ham forbudt af Hensyn til B ran d faren ved U dstillingen
a t sende R a k e tte r til Vejrs, og F y rvæ rk eriern e m a a tte derfor,
netop et Aar, hvor m ange U dlæ ndinge var i K øbenhavn in d
skræ nkes til „ S o l e “ og „ G l o b e r “ a n b rag t p a a høje S tativ er.
F ritz Busch er endnu T ivolis h ø jt sk atted e K u nstfyrvæ rk er, og
i T usindtal er de Bomber og R a k etter, som han i sin lang e V irk
somhed h a r glæ det T ivolis P ublikum med. E ndnu ia a r h a r hans
F y rvæ rk erier indeholdt saadanne V irkninger og O verraskelser, at
m an har Lov til a t vente sig m eget, n a ar E tab lissem en tet om et
P a r Aar skal fejre sit eget Jubilæ um .
Særlige Festligheder.
N aar Byen K øbenhavn h ar væ ret Skuepladsen for en stø rre offi
ciel Fest, en in te rn a tio n a l Kongres el. lgn., h a r d et saa godt som
altid væ ret en Selvfølge, a t Tivoli, i d et m indste for en A ften,
skulde væ re Sam lingsstedet for F estd eltag ern e, og E tab lissem en tet
har da ved saadanne L ejligheder ik læ d t sig sin skønneste D ragt
a f Lys og F arver.
Ved det s k a n d i n a v i s k e S t u d e n t e r m ø d e i 186 2 var saaledes
G lanspun ktet en Fest i T iv o li; e t P a r Aar senere fejredes S ø n
d e r j y d e r n e s Besøg derinde. I 1883 sejlede D eltag ern e i den
store L æ g e k o n g r e s gennem H avnen til Tivoli, hvor de blev
m od taget med Illum in ation og F yrvæ rkeri, som endnu m indes.
Ved H a a n d v æ r k e r fe s te r n e i 1904, hvor det stø rste Vogntog,
Byen nogensinde h ar set, bevægede sig fra R idebanen til Tivoli,
var E tab lissem en tet i tre Dage F estligh ed ern es M idtpunkt og saa
frem deles.
Ved den store in te rn atio n ale P r e s s e k o n g r e s i Ju ni M aaned
forrige Aar, um iddelbart inden K rigens Udbrud, var der i K øben
havn sam let R ep ræ sen tanter fra de fleste N a tio n e r; F estens Af
slu tn in g foregik ogsaa da i Tivoli, e fte ra t D eltagern e i sam let
Optog og under F akkelbelysning fra S pejderkorpset var m arscheret
fra P a la d ste a tre t, den gam le B anegaardshal, hvor B a n k etten var
a fh o ld t, ind gennem Tivolis illum inerede P o rta l til den festprydede
Have, hvor Mængden træ n g te s for a t give Plads.
D enne m indevæ rdige A ften var en p ra g tfu ld A fslutn ing sfest p aa
d et in te rn atio n ale Besøg, — desvæ rre udviklede Forholdene sig
h u rtig t saaledes, a t der sik k e rt vil gaa lan g Tid inden en Gen
tag else kan finde Sted.
•1:
*
*
E t P a r m eget store V elgørenhedsfester h ar Tivoli ogsaa væ ret
Skuepladsen for i de senere Aar. Den ene a f dem var den 23.
Septbr. 1900, e fte ra t Tivolis P o rte var lukkede. H e r m a n n B a n g
stilled e sig da i Spidsen for en sto r Fest, der skulde afholdes til
Fordel for de F a ttig e ; In d tæ g ten skulde b en y ttes til Indkøb af
Kul. Med den E nerei, B ang var i B esiddelse af, form aaed e han
i Løbet af et P a r Dage a t sam le en Mængde F ørsterangs K ræ fter,
der m edvirkede i K oncertsalen og paa T ea tre t, og e t illu stre re t