212 / 265
15. OKTOBER. 1915
FØR OG NU
bestyrelse for at erfare, hvorvidt en p aatæ nkt
no rd isk
Udstilling
i 1888 turde -paaregne a f fa a overladt T erræ net mellem Vester
brogade og Veeter
voldgade, Wy
Vestergades Forlængelse,
Bern-
storffsgade og Tivoli til Brug for Øjemedet.
I B egyndelsen a f 1885 indløb e t im ødekomm ende Svar pa;a
denne Forespørgsel, og der stod d a nu kun tilb a g e a t sik re Bd-
stiU ingsranken Sym pati hos en frem ragende og a f hele den
d a n sk e N ation hø jt an set P ersonlighed, hvis N avn ku n d e væ re
S am lingsm æ rke
under de
h erskende, stæ rk t sp litted e p olitiske
Forhold.
I L ensgreve C. E. K rag -Ju el-Y ind-F rijs blev den ne Mand funden,
og den 13. J u n i
1885
afh o ld er saa U dstillingskom itéen s it fø rste
ko n stitu eren d e Møde, til h v ilk e t der i a lt v a r in dbu dt 31 Mand
som D elegerede og hvor In tere sse n stra k s viste sig sa a stæ rk , at
m an fik e t levende In d try k
af,
a t den komm ende U dstillin g
utvivlsom t vilde blive e t n a tio n a lt F oretag en de a f 'V idtræ kkende
B etydning.
D e tte In d try k b estyrked es y d erlig ere ved den 'Om stændighed,
a t den vordende Kom ités R amm er bestan d ig m a a tte udvides, sa a
ledes at den i sin endelige Skikkelse kom til a t faestaa af ikke
m indre end 68 M edlemm er, h v o rtil end videre 33 Tilkaldt© slu t
ted e sig, og o rg an iserede sig u n d er en P ræ sid e n t — ovennæ vnte
G rev F rijs — og ■ tre
Vicepræsidenter,
D irek tø r P hilip Schou for
In d u strie n , Len.sgre%re Dannéskjold-Sarrisøe for L an d b ru g et og
E ta tsra a d H einr. H ansen for K unsten.
Og da Hs. Maj. Kong C hristian IX i M arts 1887 havde vist
U dstillin gen den V elvilje a t ov ertag e P ro te k to ra te t, var hele d e t
foreløbige ydre A p parat b ra g t i en ly k k elig Form , og
den p a a
følgende D ag b lev U dstillingens A fholdelse en d elig v ed tag et.
D et v a r e t ganske fo rtrin lig t T erræ n, Udstillingen, havde er
hv erv et sig, og d e t blev a f den stø rste B etydning, a t
den iAu
gust 1886 indgik K o n tra k t med Københavns Somm er-Tivoli, hvor
e fte r U dstillings-K om itéen overtog T ivolis D rift for Regnskabs-
a a re t N ovem ber 1887 til 31. O ktober 1888.
E n hver skillende G rænse m ellem U dstillin gen og d e t verdens
kendt© E tab lissem ent b o rtfald t, — m ed andre O rd : T ivoli in d
lemm edes h e lt og ho ldent i U d stillin gsterræ n et.
A rk itek t M artin Nyrop blev udset til a t skulle væ re U d stillin
gens Bygm ester. I B egyndelsen a f 1887 stod allerede hans T egne
k on tor fæ rdig t, og sn a rt arbejdedes d e r p aa d et v id tstra k te T er
ræ n som i den trav leste M yretue.
D et første .Skridt m a a tte væ re a t udbyde Opførelsen af Hoved
bygningen, d er ligesom alle de øvrige U dstillingsbygninger skulde
være af Træ-, til L icitatio n m ellem e t begræ nset A ntal T øm rer
m estre.
I M arts 1887 aabnedes L icitation stilbu dene, og T øm rerm ester
Yald. P etersen, der havde givet det laveste T ilbud — 159,520 Kr.
— blev den Sejrende, og allered e den 1.2. M arts nedramm edes
ved en lille F estligh ed — ¡øvrigt i en forrygende Snestorm —
den første a f de Pæ le, der skulde bæ re den mæ gtige Bygning,
hvis K uppel na-aede op over R u n d etaarn s Højde.
Den 3. Septem ber fan d t R ejsegildet Sted, og paa d e t øvrige
T erræ n havde der sam tidig væ ret a rb ejd et med en saada-n Ihæ r
dighed, a t m an sn a rt saa U dstillingsbyen rejst. For a t give vore
Læ sere et B egreb om dens Im ponerende Størrelse, vil vi b lo t no
tere, a t alene B ygningernes Grundflade-areal havde en U d stræ k
n in g af 145,644 □ Alen.
Det T erræ n, m an havde fa ae t o v erladt af M agistraten, b efan d t
sig i en h øjst forskellig T ilstand, — en Del var afgravede Vold
sty k k er, andre Dele var den opfyldte Stadsgrav, hvoraf selv
følgelig frem gaar, at de m a a tte un d erk astes en m eget om fatten d e
og m eget ko stbar B ehandling.
Københavns Kommunes G artner, Ove Høegli-Hansen, var den,
der fik Æ ren af a t bringe Orden og Skønhed over d e tte Kaos.
Før vi slu tte r A fsn ittet om U dstillingens T ilblivelseshistorie, er
d e t kun sim pel R etfæ rdighed a t nævne e t Navn, der i denne
Forbindelse kun kan m indes med Vemod : M alerm ester E. Schm ie-
gelow.
Han var i Ja n u a r 1886 ble ven indv alg t i U dstillingskom itéen
som B yggeudvalgets Form and, og det bør sæ rlig erindres, a t det
var ham , der udpegede A rk itek t Nyrop som den, der burde væ re
U dstillingens Bygm ester.
I sin S tilling som B yggeudvalgets Form and indlagde Schm ie-
gelow sig betydelig Fortjeneste, in dtil Sygdom i Novem ber 1887
tv an g ham til a t forlade sin Post. Han e rfared e paa s it Døds
leje, a t den U dstilling, om hvilken alle hans T an k er kredsede til
det Sidste, og som h an i Aarevis havde skæ nk et alle sine K ræ f
ter, skred frem , stod fæ rdig og aabnedes under N ationens begej
strede T ilslutning. Men selv fijc han den ald rig at se.
Den 5. M arts 1887 fa a r K om itéen en Skrivelse fra Københavns
K omm unalbestyrelse med d et glade Budskab om, a t dens A n dra
gende om 200,000 Kr. bevilges, og den 15. April samme A ar viser
det sig, a t Indenrigsm inisteriets B udget for 1887—1888 indeholder
et T ilskud til U dstillingen p,aa 300,000 Kr., og paa denne sidst
næ vnte D atum aabnes U dstillingens Bureau.
I begge de ly k k elig t bevilgede A ndragender — til Komm unal
bestyrelse og Indenrigsm inisterium — er følgende vigtige B estem
m elser fast-slaaede: for det første, a t U dstillingen ikke vil b e
regne P ladsleje af U dstillerne, for d et andet, a t m an vil søge a t
skaffe en G arantifond dannet, og endelig, a t det eventuelle Over
skud af U dstillingen i sin H elhed skulde komme offentlige In
d ustri- og L andbrugsm usæ er tilgode.
I M agistratens B evilling p aa 200,000 Kr. var d e t som B etin
gelse fastsat, a t U dstillingens G arantifond skulde væ re m indst af
samm e S tørrelse, og denne Garanti-fond søgtes da- st-raks tilv e je
bragt.
Man ud sen dte en Ræ kke H envendelser om a t komm e U dstil
lingen til Hjælp ved at teg n e sig p aa P o rtio n er å- 500 Kr., idet
d et m eddeltes, a t der i U dstillingskom itéen selv v ar teg n e t 30,000
Kr., og a t In dustriforenin gen havde te g n e t sig for 50,000 Kr.
Med hvor stor In teresse U dstillingen om fatted es, viste sig paa
åen e k la ta n te s te M aade, id e t der paa- ganske f a a D age v a r teg n et
e t b ety d elig t større Beløb end de fordrede
200,000
Kr., og Ga
ran tifo n d en kom i d e t hele til a t tæ lle 329 D e lta g ere med ia lt
346,500 Kr. D et stø rste B idrag e fte r In d u striforeningen s kom fra,
L andhusholdningsselskabet, der teg nede sig for 10,000 Kr.
Som det- s ik k e rt vil væ re m ange a f vore Læ sere b ek endt, stil
lede Forholdene sig saaledes, a t der ikke blev T ale om a t kræve
en en este Øre a f Garantisummen..
E fte r G arantibev isern es Ordlyd skulde U dstillingsko niitéen inden
3 M aaneders Dagen e fte r U dstillingens L ukning ved speciel Un
d e rre tn in g til hver e n k elt G aran t reserv ere sin Ret, sa a frem t den
vilde gøre den gæ ldende, — m en den 2. Ja n u a r 1889 forløb, uden
a t d er i den A nledning udsendtes e t eneste Brev, og derm ed var
a ltsa a G aran tien bo rtfald en .
D et varede ikke læ nge, før U dstillingskom itéen fik de fornødne
Penge' til R aadighed, og d et viste sig sn art, a t de Summ er, man
indkasserede, oversteg dem, m an paa B udg ettet havde k a lk u le re t.
U dstillingens Bank v ar L andm andsbanken, d er i S krivelse af 9.
F eb ru ar 1887 havde e rk læ re t sig villig til a t aabne U dstillingen
en løbende Konto, saaledes a t der for de Beløb, U d stilling en fik
in d esta ae n d e 1i den, godtgjordes den 3 0 ; i R ente, m edens B anken
beregnede sig -4 % for de Beløb, som U d stilling en kom til at
skylde den. —
E fte r at m an havde fa ae t V ished om, a t U dstillingen om fattedes
med Interesse i Norge og Sverrig, anm odede K om itéen Indenrigs
m in iste rie t om v elvilligt a t fo ran stalte , a t der ud gik Indbydelse
t il disse f-o Landes R egeringer.
Norge var øjeb lik k elig b ered t. N oget langsomm ere gik det for
S verrigs Vedkomm ende.
R egeringens F o rslag, om a t bevilge
50,000 Kr. tii F orm aalet, fo rkastedes i den svenske Rigsdag.
H erm ed var Sagen officielt falden. Men en n y stifte t Forening,
„Sverriges allm anna Export fo rening“, der havde K ronprinsen til
Præ sident, tog den resolut op igen, h v o refter A lt gik i Orden.
For Norges Vedkomm ende m eldte sig ia lt 612 U dstillere, for
Sverrigs 954.
A f rep ræ sen tativ e Navne, der i denne Samm enhæ ng paak ræ ver
Interesse, kan vi for Sverrig næ vne C arl L. Bendix, nuvæ rende
H ofintendant, der senere blev G eneralkomm issæ r ved den b altiske
U dstilling, og som i U dstillingskredse er meget- k e n d t og afholdt,
og for Norge, b lan d t andre, D ekorationsm aleren Yilh. Krog.
For a t p aav irk e ikke-nord iske L ande til a t d e lta g e i den store
nordiske U dstilling, fo reto g P hilip Schou i 1886 samm en med
den ovennæ vnte M aler Schm iegelow en R ejse til London, Paris,
W ien og B erlin.
Man henvendte sig i disse S torby er til de dervæ rende kunst-
in d u strielle Selskaber og Musæer. U d stilling en tilb ø d h er even
tu elle D eltagere a t b e ta le alle G enstandenes T ransp ort fra næ r
m ere bestem te Havne og tilb ag e igen, endvidere a t overtage
baade Sø- og B randassurancen, a t opbevare Em ballagen under
U dstillingstiden og endelig a t yde den tilstræ k k e lig e A rbejds
k ra ft til V arernes Udpakning, O pstilling og Indpakning.
T il Gengæ ld forlangt-es det, a t de paagæ ldende G enstande var
a f udsøgt K v alitet, og a t de forskellige Lande sendte hver sin
Komm issær, der m a a tte p a a ta g e sig A fdelingernes O rdning.
E fte r en Del V anskeligheder, der en T id syntes a t skulle stille
sig hindrende i Vejen, gik a-lt ogsaa her i O rden, og til de
næ vnte Lande slu tted e yderligere R usland og Ita lie n sig.
Da den nordiske U dstilling aabnedes, stod baade den franske,
russiske og engelske A fdeling væ sentlig fu ld t fæ rdig e. Den 6.
Ju ni aabnedes den italiensk e, og den 7. Ju li endelig den tyske
A fdeling.
B aade for E nglands og T ysklands D eltagelse havde vor davæ
rende K ronprins — senere Kong F rederik den 8de — h a ft den
allerstø rste B etydning. Ved sin Næ rvæ relse i London under Sølv-
bryllupshøjtideligliederne for P rin s E dw ard og Prinsesse Alex
and ra, og ved sin Næ rvæ relse i B erlin ved gam le K ejser W ilhelm s
Begravelse, lagde han sit Ord i V æ gtskaalen, og bib rag te den
ly k k elig e Løsning.
Det siger sig selv, at den livlige in te rn atio n ale D eltagelse gav
U dstillingen en egen Charme.
Den fik e t ganske sæ rligt og ejendom m eligt U d try k ved fo r
skellige L ejligheder, f. Eks. da Ruslands A fdeling indviedes ved
en kirkelig, pompøs H øjtidelighed. I fu ldt Skrud m essede den
hervæ ren de russiske P ræ st samm en med et Sangkor og bestæ n
kede A fdelingens Facadebygning og U dstillingsgenstand ene med
V ievand, og e fte r denne gribende Ceremoni m eddelte den ru s
siske Kommissær, a t den russiske S to rfy rsttro n fø lg er havde over
ta g e t P ro te k to ra te t over A fdelingen.
L igeledes gav de fremm ede T ungem aal og de fremm ede F y
siognom ier, der stadig h ørtes og saas paa U dstillingen, e t væ
sen tlig B idrag til dens K arakter.
Endelig forstæ rkedes U dstillingens in te rn atio n ale P ræ g i høj
G rad ved den af B rygger Jacobsen som et p riv at F o retagende
gen ialt gennem førte franske K unstudstilling, der fa n d t en levende
og udelt Beundring. Som m an kunde vente, havde der selvfølge