![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0198.jpg)
NR. 20
FØR OG NU
15. OKTOBER 1915
H efte m ed B idrag af Georg Brandes, Schandorph, Carl Ewald,
Charles K jæ rulff, K ristian Dahl og m ange andre udkom og blev
solgt til Fordel for d et sm uke Øjemed. D et blev ogsaa e t m eget
b ety d elig t O verskud denne A ften kunde sende til de forskellige
U n derstøttelsesforeninger.
Nogle A ar senere, i 1903, um id d elb art inden Sæsonen aabnedes,
stilled e P r i n s e s s e A l e x a n d r i n e , (vor nuvæ rende D ronning) og
P r i n s e s s e M a r ie sig i Spidsen for en M aj-Fest, hvor ligeledes
P ro gram m et bestod af velvillig M edvirkning af en Mængde u d
m æ rkede K unstnere. P rinsese M arie udfø rte en original og smuk
Akvarel, som blev rep ro duceret til Omslag p aa Program m et og
selvfølgelig blev solgt i Tusindvis. Ogsaa denne Fest b rag te de
F a ttig e e t m eget sto rt Bidrag.
Tivoligarden.
D et raske lille D rengekorps i de røde U niform er m ed de store
B jørneskindshuer er en nøje Kopi af den danske L ivgarde i G alla
uniform . Den havde sin første F rem træ den i 1872, da den p a ra
derede ved en Fest, som blev a fh o ld t den 13. Ju n i i A nledning
af den nordiske In d u striu d stillin g s Aabning.
Siden da h a r der neppe væ ret nogen stø rre Fest p aa Tivoli, hvor
ik ke G arden er m ødt frem i fuld U drustning og med klingende Spil,
For en h alv Snes Aar siden overtog Hr. L o u is S c h e i d i n g L e
delsen af Korpset, og ved h ans In te r
esse og E nergi for Sagen og ved den
D isciplin, som han gennem fører, er det
lykkedes a t skabe et M ønsterkorps som
T ivoli med S to lthed lad er troppe op
p aa sine store Dage.
Foruden d et førnæ vnte In fan te ri med
B jørneskindshuerne findes ogsaa en lille
A fdeling i de gam le røde In fa n te riu n i
form er fra 1848 ; sam t et u dm æ rk et Mu
sikkorps paa30D rengem edT am burm ajor.
I 1909 oprettedes en H e s t g a r d e ,
der i alle E n k elth ed er var en Gen
givelse af den m indevæ rdige danske
H estgard e, som for e t h a lv t A arhundrede
siden blev n e d la g t som et overflødigt
og k o stb a rt Korps. Disse D renge paa
deres sm aa H este og m ed de blanke
K yradser og H jelm e er, n a ar de trav e r
gennem Haven, G enstand for m egen
B eundring.
Da T ivoli fejrede sit 70-Aars Ju b i
læ um i 1913 skabtes e t n y t Korps, nem
lig T i v o l i ’s A r t i l l e r i .
B a tte rie t b e staa r a f 3 sm aa Malm-
kano ner p aa røde L av e tte r og H jul, ef
te r M odeller fra T øjhuset. K anonerne,
der b æ rer N avnene A n n a , F a n n y og
K a r e n , er opkaldt e fte r D irektørernes
H ustruer og afgiver deres S alut p aa Søn
dage og F y rvæ rk eriaften er. Hver Kanon
betjen es a f 4 raske D renge i Søm ands
uniform og under Kommando af en
K adet og en K anonér
Tivolis Embedsmænd.
K o n to r c h e f G. K. H arv ild .
E t saa sto rt E tablissem ent som Tivoli m aa selvfølgelig have et
re t bety d elig t A ntal Embedsmænd. D irektionen alene kan ikke
væ re overalt, den m aa lægge sine P laner, give O rdre og lede D rif
ten, men til at gennem føre O rdrene og v aretage, a t hvert en k elt
H jul i det store M askineri arbejder, saaledes a t ingen Standsning,
den væ re nok saa ko rtvarig, sker, m aa der findes Mænd, som fo r
uden stor Interesse for deres Hverv tillig e m aa udvise m egen
A gtpaagivenhed og Præcission.
B landt de Mænd, der sta a r D irektionen m eget næ r, skal næv
nes K ontorchef G. K. H a r v i l d , der siden 1906 m ed stor Dyg
tig h ed og T a k t h ar væ ret L ederen af Tivolis Kontor med dets
Bogholderi og S e k re ta ria t. D et gaar ikke, som saa m ange tror,
a t n a ar T ivolisæssonen er slu tte t, saa er D riften derm ed forbi for
d et A ar; tvertim od, der ligger hele A aret e t m eget sto rt A rbejde
for K ontoret, som derfor ogsaa er aab en t hele V interen, Der skal
korresponderes m ed K unstnere, L ejere og B ygningshaandvæ rkere.
ordnes K o n tra k te r og anskaffes M ateriel, forhandles med Cheferne
for Tivolis m ange forskellige A fdelinger, ko rt sagt, der skal bringes
i O rden e fte r den afslu tted e Sæson og lægges til R e tte for den
kommende.
En anden Mand, som ogsaa daglig A aret ru n d t m aa sta a ved
D irektionens Side, er Inspektør O. O ls e n . I 1904 tiltra a d te han
som dengang var ung T ømm erform and, Stillingen e fte r Inspektør
L e is t e d s D ød; D irektionen vilde gerne have en p ra k tisk Haand-
væ rker til Ledelsen af de m ange R ep aratio nsarbejd er og Nyopfø
relser, som h v ert A ar tiltræ n g es, og den h ar ikke h a ft G rund til
a t angre sit Valg. Den nuvæ rende Inspektør holder med Myn
dighed O rden i d et store P ersonale han h a r under sig, og han er
a fh o ld t og resp ek teret af de L ejere, P ublikum og andre, som han
daglig komm er i B erøring med. Tivolis K asserer Hr. O. J. L a d e
f o g e d tiltra a d te sin ansvarsfulde S tilling d. 1. April 1912, da hans
Forgæ nger i Em bedet Hr. V. L e b r e c h t tra k sig tilb ag e e fte r 12
Aars V irksom hed. Sæ rlig i Somm erm aaneder, n a ar T ivoli er aab-
net, er K assererens V irksom hed m eget om fattende, den store Masse
a f Sm aapenge, Sølv og Kobber, der passerer T æ lleap p aratern e
hver Dag, gør det nødvendigt, a t K assereren h a r en S tab af
Tæ llere und er sig, som, e fte r a t Pengene først er sortered e i
en sæ rlig d e rtil k o n stru eret M askine o ptæ ller disse, og lad e r en
Del a tte r gaa tilbage til B yttekon torern e o. s. f , saaledes a t de
samme P engestykk er m angfoldige Gange k a n passere K assereren.
De m ange U d betaling er til K unstnere, M usikere, Skuespillere, A r
tiste r, H aandvæ rkere, K ontrollører, m. m. skal alle ekspederes fra
K assererkon to ret, som selvfølgelig h a r sin sæ rlige Plads i Tivolis
A dm inistrations A fdeling. D er er i fo ran staaende A fsnit om T i
volis V irksom hed allerede an fø rt N avnene p aa en Del af de
Mænd, som hver h ar sit D epartem ent af T ivolis D rift under sin
L edelse; vi skal h e rtil endnu føje T ivolis elek trisk e In stallatø r,
eller B elysningsm ester, den Mand, som nøje kender Rede p aa det
Spindelvæv af elektriske Ledninger, der over og under Jord en
giver Strøm til de T usinder og a tte r T usinder af store og sm aa
Blus, som paa F esta fte n er fo rvan dler den gam le Have til et
str aalen de Eventyr.
Som ganske u n g t Menneske begyndte Hr. G e o rg P e r s s o n sin
V irksom hed p aa T ivoli med a t passe nogle faa Buelam per, men
han forstod a t følge med, efterh aan d en som E le k tric ite te n blev
ta g e t m ere i Brug, og neppe nogen anden dansk In sta lla tø r kan
nu se tilb ag e paa en saadan Ræ kke af
B elysningseffekter, som Hr. Persson h ar
væ ret M ester for. H an er endnu en ung
Mand og vil fo rh aab en tlig fa a L ejlig
hed til i adskillige Sæsoner a t forbause
Tivolis Gæ ster ved sine M assevirkninger
af Lys og sm ukke Samm enstem ninger
af Farver.
E ndelig bør nævnes T ivolis G artner,
som med sin store S kare af A rbejdere
h a r A rbejde næ sten hele A aret ru n d t
m ed a t plante, beskæ re og passe de re t
betydelige H aveanlæ g og T ræ p la n tn in
ger, som Tivoli indeholder.
For e t P a r A ar siden m a a tte T ivolis
dygtige, m angeaarige G artner H o lm
træ k k e sig tilbage af H elbredshensyn.
Hans tæ tte og raske lille Skikkelse var
vel kend t b lan d t A bonnenterne; m an
saa ham fæ rdes o v eralt i Haven, givende
Besked eller selv tag en de en H aand i
med, a ltid fu lg t af e t P a r sm aa R otte-
hunde. Nu er h an desvæ rre syg og l i
dende nødsaget til a t give A fkald p aa
den Gerning, som var ham saa kæ r,
og en yngre Mand, Hr. E d v . B e n tz e n ,
er bleven hans E fterfølger. Hr. B ent
zen, som forskellige Steder i U d landet
har stu d e re t sin Kunst, bl. a. i de k e j
serlige H aver paa „Schonbrunn“ ved
W ien, har vist sig som en m eget d y g
tig Mand i sit Fag ; hans p rag tfulde An
læg og B lom stergrupper i Tivoli h ar vakt
fo rtje n t B eundring og h ar bid rag et sit
til, a t H aven efterh aan d en er bleven
et m eget søgt Opholdssted om F orm id
dagen og i de tidlige E fterm iddagstim er.
T ivolis Kontorbud, Hr. D itle v J e n s e n er e t Navn, som ikke,
kan glemmes, n a ar Embedsmændene i det folkekæ re E tablisse
m ent n æ v n e s; han er m aaske den æ ldste af dem i A nciennetet,
id et hanallered e den 4. Maj 1908 kunde fejre 25 A arsdagen for
sin A nsæ ttelse i Tivolis T jeneste, ved hvilken L ejlighed han blev
hæ d ret med Sølvm edaillen og anden v e lfo rtjen t A nerkendelse.
H ans populæ re Skikkelse med den guldtressede K asket og den
grønne Jakk e med G uldknapperne ses hver Dag A aret ru n d t paa
Tivolis Kontor eller i dets um iddelbare N æ rh ed ; han k end er til
P u n k t og P rikk e Tivolis indre Forhold, dets L ejere og dets F u n k
tionæ rer, og han er paa H at med alle A bonnenterne. N aar han
spøgefuldt kaldes „O verdirektøren“ tag e r han d et ikke ilde op,
han h ar nem lig v irk et under fire D irek tø rer og h ar altid væ ret
en b e tro e t M a n d ; han h ar paa n æ rt Hold fulgt med i Tivolis U d
viklingshistorie og h ar h a ft rig L ejlighed til a t studere, hvorledes
Publikum skal have det, n a ar det skal finde sig tilfre d s; og deri
b estaar jo for en stor Del K unsten a t drive Tivoli.
Tivolis Bestyrelse.
E fte r A ktieselskabets Love b estaar Tivolis B estyrelse af 6 Med
lemm er, hvoraf det ene er Tivolis D irektør, det an det B estyrelsens
Delegerede i D irektionen. De to H errer dann er a ltsa a E tablisse
m en tets D irektion, som v aretag er den daglige D rift.
P a a nogle Blade forude er Navnene paa Tivolis første Bestyrelse
allerede a n fø rt; den nuvæ rende B estyrelse b e staa r a f følgende
H e rre r: D irektør H a r a l d B in g , Form and, indvalgt i Bestyrelsen
d. 7. Decbr. 1906. Næ stform anden er K amm erherre A. K r i e g e r ,
v alg t 12. Decbr. 1903, dernæ st O verretssagfører A. H v a s s , valgt
11. Decbr. 1909, F ab rik ejer B jø r n S t e p h e n s e n 9. Decbr. 1910 og
E ta tsra a d E m il G l i i c k s t a d t , der in d tra ad te d. 28. Septbr. 1914
e fte r F a b rik a n t Axel Meyers Død. Som det æ ldste Medlem sidder