![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0019.jpg)
N
r
. 1 b
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
C. Ferslew
&
Co. fot.
(C hristiansborg Slot under O pførelsen 1910).
ved S lotskirken lykkedes det denne Gang
a t redde denne. 2 S oldater af R ednings
m andskabet omkom ved B randen.
Da S lo ttet næ ste Morgen var en rygende
Ruin, sluttede Folketingsm and C. Bergs
„M orgenbladet“ sin B eretning om K a ta
stro fen m ed følgende Ord: P aa denne Tom t
opføres in te t C hristiansborg for tred je G ang.“
Det tredje Christiansborg.
I over 20 Aar laa C hristiansborg som Ruin.
G runden var denne Gang ikke saa m eget
Pengem angel som indre politiske Forhold. Vel
havde ikk e Oppositionens Fører C. Bergs oven
for citerede Ord saa m eget at betyde — hans
P a rtifæ lle r forto lk ede sig senere fra dem —
men, som bekendt, vilde F olketingets V en
stre principmæ ssig ikk e bevilge nogetsom -
h elst til en R egering, der ikke var „ p arla
m en ta risk “, og K onseilspræ sident og F inans
m inister E strup kunde nok, trods T ingets
M odstand, bygge et P a r Jern b an estatio n er,
som den lille K lam penborgstation og N ørre
bros, p a a e t „Provisorium “, men Kongeborgen
var jo ikke nogen p aatræ n gend e N ødvendig
hed. Kong C hristian IX havde jo ogsaa i
det n edbræ ndte Slots Tid boet p aa Am alien
borg. Men R igsdagen, der e fte r B randen
m aa tte in d rette sig som den bedst kunde i det
gam le L andk ad etakadem i i F redericiagade,
savnede Lokaler, ligeledes H øjesteret, som
lejede Rum i Kong Georgs Palæ i Bredgade.
En Ræ kke P ro je k te r frem kom i Løbet af
de 20 Aar. Det fø rste strak s e fte r B randen
fra den berøm te W ien er A rk itek t T heophilus
H ansen, der allerede i Forvejen havde gjort
U dkast til en ny Rigsdagsbygning. Han u d
arbejdede i H ast en Ræ kke T egninger til et
n y t Slot og en sæ rskilt Rigsdagsbygning, og
paa G rundlag af disse blev der i 1887 u d
skrevet en K onkurrence med det R esultat, I
a t der indkom 82 Forslag, hvoraf de 7 blev
præm ierede. Men in te t af dem fand tes fu ld t
ud heldige; m an foreslog en ny K onkur
rence, men R igsdagen sa tte ikke F orslaget
igennem — h eller ikke e t fra d et socialde
m o kratiske P a rti frem sat Forslag om at
sløjfe hele Ruinen og R idebanens B ygnin
ger og udstykke Slotsholmen til Byggegrunde.
Endelig, e fte r a t V enstre havde d an net
M inisterium , blev Sagen ta g e t op i A nled
ning a f C hristian IX ’s 40-Aars R egerings
jubilæ um 1903. Den 15. November — selve
Jubilæ um sdagen — blev den Lov vedtaget,
hvorefter der skulde udskrives en ny A rki
tekt-K on kurrence om S lo tte ts Genopførelse,
og saa godt som alle vore k en dte A rk itek
te r gik løs paa den store Opgave. — R e
su lta te t blev denne Gang, a t de tre A rk i
tek te r, hvis Forslag fik 1ste Præm ie, A.
Clemmensen, M artin Nyrop og Thorvald
Jørgensen, blev opfordrede til at udarbejd e
nye T egninger til næ rm ere V edtagelse. Det
blev Thorvald Jørgensen, der gik af med
Sejren, og ved Lov a f 5. April 1906 blev en
delig B eslutningen tag e t om S lo ttets Genop
førelse med ham som Bygm ester. — A aret
efter, i Maj 1907, tog m an fa t p aa N edbry
delsen af de Mure, der ikk e efte r Planen
skulde gaa ind i det nye Slot, og i Februar
1908 var m an k la r til a t bygge. Kong F re
derik V III havde i M ellem tiden h ø jtid elig t
n ed lag t G rundstenen d. 15. Novbr. 1907.
Opførelsen er nu saa vidt fremskredet, at
enhver kan gøre sig en Forestilling om,
hvordan det bliver. Alle vil sikkert være
enige om, at Bygningen bliver meget smuk,
Landet i alle Maader værdig. Med T aarnet
og Spiret vil det i sin Helhed komme til at
minde om Christian VI’s Slot. En stor For
del er det, at det nye Slot overalt bliver
beklædt med Granit, medens det første var
beklædt med Sandsten, der hurtigt forvitrede,
og det an d et havde det døde graa Kalkpuds,
som stadig skulde repareres. Der hang altid
M urstilladser et eller an d et Sted p aa d ette
Slot.
Indretningen bliver noget lignende som
d et sidste Slots. Hele den sydlige Fløj b li
ver Rigsdagens. H øjesteret fa ar L okaler paa
samme Sted som sidst: i Nordfløjens S tu e
etage. R esten af Kom plekset bliver K onge
bolig og R epræ sentationslokaler.
Om c. 3 Aar ventes S lo tte t a t kunne sta a
fæ rdigt, det vil da have ko stet henved 10
M illioner Kr.
Som d et er bygget, vil det ikke koste de
m ange Penge i R ep aration er som de to
foregaaende Slotte. Og en T røst er det,
n aar d et endelig for tred je Gang er g enrejst,
saa vil det ikke m ere kunne brænde. Selv
følgelig kan m indre P a rtie r ødelægges af
Ild, men B ygningsm aterialet, B randm ure og
andre F o ra n sta ltn in g er u d eluk ker større
K atastrofer. Og nu kommer der ingen K ak
kelovne, men Bygningen fa ar C entralvarm e.
Som bek endt ag te r Kong C hristian X a t
tag e fa st Bolig i det nye Slot.
Kong Frederik VIIs Rytterstatue.
Der var i F rederik YIFs Tid alm indelig
Stem ning for a t rejse denne Konge —
„G rundlovens G iver“ — M indesmæ rker, og
Obs.
B la d e t u d g a a r f r a N y ta a r 1915 2
Gange om M aaneden, n em lig h ver 14.
Dag.
—
Der komm er a ltsa a 24 Numre
a a r lig o g A bonnem en tsprisen er kun
Kr. 2,40
f o r hele Aaret, som opkræ ves
k v a rta lsv is fo ru d med 60 Øre.
Tegn strax Abonnement 'WfB