![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0015.jpg)
N
r
. 1 b
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
m s
P lJ J i 9
m l
Ü !
8 ' 1
i
mm
i l l i
i *
I i I 8 i
i
i
’M «Ma,. „_
■
7
HIV
Æ ' i .
.
1«11 f 1
I1 (è MittfcJ '
m
1<j-, JIM
i
1 *1
»
I v|
f l l . i / •
u 4f •r ’ f
é
LU
i
*
wi
Fot. Fr. Riise.
Fr. VIIs Statues A fsløring paa Slotsplad sen 6. O ktober 1873.
Slotsholmen.
(Fortsat.)
Det andet Christiansborg.
Der synes strak s e fte r K atastrofen a t
have væ ret Enstemm ighed i L and et om,
a t S lo tte t burde gen
opføres og, saav id t
m uligt, i samme S kik
kelse som før. Der
begyndte h u rtig t a t
strømm e frivillige B i
d rag ind d e rtil fra
alle Lag i Sam fundet.
K ongefam ilien tog øj
ensynlig T ab et med
større Sindsro, sæ rlig
K ronprinsen, den se
nere F red erik YI, skal
næ rm est have vist
Glæde over, a t det
Slot forsvandt, der
havde væ ret Skue
pladsen for saa m ange
for K ongehuset p in
lige T ildragelser.
Im id lertid fik B e
folkningen sn a rt a n
d e t at tæ nk e paa, da
U lykkerne k ort e fte r
Slag i Slag brød ind
over L andet. A aret
e fte r
S lotsbranden
b ræ nd te N ikolaj K ir
ke og d et om liggende
K v a rter,1801 kom S la
get p aa R eden og 1807
B om bardem entet,
hvorved bl. a. F rue K irke sank i Grus. P enge
nød herskede, vi m istede Norge, m æ rkeligt
var d et da ikke, a t Stem ningen sank, og
a t det Slot, m an endelig beslu tted e sig til
a t bygge, blev adskilligt ringere end det,
der havde sta ae t.
B ygm esteren blev Professor Chr. Fr.
Hansen, der som b ek en d t var en fan atisk
T ilhæ ng er af den Idé, a t E fterlign ing af
A ntiken var det eneste, der duede i Byg
ningskunst, R aadhuset paa Nytorv, hvor
han byggede paa b ar Bund, er det heldigste
Udslag af hans Kunst, men for Frue K irkes
og C hristiansborgs V edkomm ende burde han
have vist større P ie te t overfor sine F or
gængere, og ikke hensynsløst b ru d t ned,
blot for a t faa sine egne Ideer frem . R e
s u lta te t for C hristiansborgs Vedkommende
blev en kedelig g raa Bygning i Puds, der
Chr. F. H ansen,
født i København 1756, død 1845. Søn af en
Skomager og Læderhandler. Kom i Murerlære,
blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var
hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev
senere Professor.
G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn),
født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en H i
storiemaler. Uddannet til A rkitekt i Paris. Kom
til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade
miet. H. havdestordekorativBegavelse og virkede
i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk.
alene virkede med sine kolossale Murmasser.
D et bedste var Kolonnaden, som han a n
b rag te mod R idebanen, hvor før Hoved
fløjen havde sta ae t. Den indvendige U d
styrelse af S lo ttet blev bedre, men her var
han ogsaa b istaa et af flere frem ragende
K unstnere, d erib lan d t sin Svigersøn, A r
k ite k t G. F. Hetsch. I R iddersalen var a n
b rag t Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget,
i e t Væ relse mod R idebanen: Freunds R ag
narokfrise og i et Forvæ relse til R idd er
salen: Thorvaldsens A lexandertog. Desuden
var en Række M alere m edvirkende.
T egningerne til det nye Slot var allerede
p aabegyndt 1808, m en først 1820 blev der
ta g e t fa t p aa B ygningsarbejdet. K irken
indviedes 14. Maj 1825 ved T u sindaarsfesten
for K ristendomm ens Indførelse i D anm ark,
og selve S lo ttet 1. Nov. 1828.
S lo tte t var opført
under E nevæ lden,m en
i 1849 kom G rund
loven, og d a der nu
skulde skaffes L oka
ler til Rigsdagen, var
der ingen anden b ru
gelig Plads a t faa,
end paa C h ristian s
borg. O ldnordisk Mu
seum, der var indstal-
le re t i S lo ttets N ord
fløj, blev allered e i
.1.841 fly ttet til P rin
sens Palæ , hvor H øje
ste re t før havde h a ft
til Huse, og e fte r
Kong F red erik VlPs
Død flyttede H øjeste
re t ind i de tid lig ere
M useum slokaler paa
C hristiansborg. Den
kongelige M alerisam
ling fik Plads i øver
ste E tage a f N ord
fløjen.
D et an d et C hristi
ansborg kan kaldes
F rederik V II’s, som
var den sidste Konge,
der havde fast R esi
dens her, og hvis R y t
te rsta tu e m an senere opstillede foran S lottet.
For de æ ldre af os sta a r d et som H jemm et
for denne gode, bram frie, m eget joviale og
m eget ty k k e Konge med den store M er
skum spibe og den ty rk isk e Fez med K vasten
— og for hans Gem alinde G revinde Danner,
født Lovise Rasmussen. I m u n te rt D rik k e
lag, som han yndede, sad han her mellem
sine V enner ogsagde sine ofte re t
„saf
tig e “ V ittigheder. En af de bedste gen
giver N. Abraham s i sine „E rin dringer“ :