![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0012.jpg)
1. JANUAR 1915
FØR OG NU
N
r
. 1 a
uJ^kn'SchWs Jfyftdcr
Jpjrjflt S^idtråx
jkftCojimh^in^ro Jion^lJi&if&l
,%}.’jknnmaT<xJfywcAM.
racmer fllfcfgm&upltn&ri<Kpnaje,stw3J£rmj
ivamais
itjlaiitrJiaØhratritnd
dCuasLHetrlir.nun
abcr^irixi%t6nl5)tM\
IFuy
.itfi Qujjnrj j i
¿eftsjwui itftuaSirni^sDcYCirrialsenJPi((jur
Una
enj
von^fln|fltaun5
'iJb^dha^n^w^.aju^tntn
5cfikri4e«s$jm|«ni
^)Åihi.,Aux^i:hy*<Åwusk
m
fi-QtntrQtaeiwaACltttr
Jiocft
«gédmdcJi
JUj
Iuw)'of}nMrasirrru
asicf't
Jkinu)Purlv&fcr£dcs
<jr.iAra£csK
Stfj&jittLni Jfafruin (/eitltaa.i.ais tittfaUers a[Liu r3rrJfo[la^ uck<;n ScKi&r<.fiL
g?A tn OvriKtn.JAtnrtl
uru)
mit
arvAtn
an<£i)en
.AptoUrtDtpor. m
fy ld tes m ed Jord og i denne nedram m edes
henved 1000 Pæ le, h vo raf nogle havde en
Læ ngde af 24 Alen. M edens P ilo terin gen, der
varede godt og vel e t Aar, stod paa, ned-
lagde Kong C hristian VI h ø jtid e lig G rund
sten en den 24. April 1733. D et var en Kæm pe
k arl p aa 448 Pund, ophæ ngt ved en M eka
nism e saaledes, a t Kongen ved et le t T ryk
kunde b ring e den p aa Plads. Stenen ligger
i d e t sydvestlige H jørne af S lo ttet, hvor nu
L an d stin g et skal have L okaler. E t P a r Alaa-
neder senere, den 4. Juli, lagde K ronprinsen
(F rederik V) G ru ndstenen til T aarn et. T eg
n in g ern e til S lo tte t stamm er, ligesom til
F re d e rik IV ’s Slot, fra Italien , og G en eral
bygm ester E lias D. H auser ledede A rbejdet.
F ra 1736 havde L aur. T h urah og Nic. E igtved
L edelsen af S lo ttets indvendige U dstyrelse. I
M odsæ tning til nu, da d et tred ie C h ristia n s
borg bygges e fte r en offentlig K onkurrence
og hvor enhver kan fa a Adgang til B yggeplad
sen, skete Opførelsen af det første C h ristian s
borg under sto r H emm elighedsfuldhed; der
vaagedes stre n g t over, a t ingen uvedkom
m ende fik P lan er og T egninger a t se.
B ygningsarbejdet gik ikk e saa g la t som
d et skulde. Der in d tra f S tandsninger bl. a.
p a a G rund af A rbejdsnedlæ ggelse. P en g e
m angel bidrog ligeledes til Forsinkelse.
T il T ider skal der have væ ret hele 4000
Mand i A rbejde p a a en Gang.
772
Aar
é fte r G rundstensnedlæ ggelsen — den 26.
Novem ber 1740 — h oldt K ongefam ilien sit
højtidelige Indtog i det nye Slot, og under
K anonsalut blev S lo tte t døbt med sit frem
tidige N avn C h r i s t i a n s b o r g . E t Gods
p aa Lolland, der før havde samm e Navn,
om døbtes til „C hristianssæ de“. D agen efter,
som var en Søndag, blev S lo tsk irk en in d
viet af Biskop Hersleb.
S lo tte t var dog m eget la n g t fra fæ rdigt,
og en Del af d et blev d e t aldrig. R ide
banen med de kongelige S talde og B uegan
gene, Vognrem isen, der senere blev til Thor- ,
valdsens Museum , blev fø rst op ført b a g efter
a f den før om talte, for sin Tid saa b ek en d te
A rk itek t N ikolai E igtved.
Et a rk itek to n isk Storvæ rk af R ang var
C h ristiansborg unæ g telig blevet, en P ryd
for L andets Hovedstad. P ræ g tig t tog d et
sig ud, n a ar m an saa d e t fra A larmorbroen
imod H ovedfapaden, med T a a rn e t og Spiret
(der den G ang la a mod Vest, hvor der se
nere kom en Kolonade), og den store S lots
plads in dram m et a f de lav ere B ygninger
m ed Buegangene.
Alen én fry g telig S kavank var der ved
S lo ttet, d et røg i alle dets 319 Væ relser!
M an forsøgte den sæ dvanlige Udvej a t fo r
læ nge Skorstenene, m en hv erk en d e tte eller
andre F o ra n sta ltn in g e r hjalp. S aa greb m an
til d et skæ bnesvangre M iddel a t an bringe
T ræ k k an a le r i Gulve og Vægge. R øgplagen
afvæ rgedes, m en R øgk an alerne var Skyld i,
a t hele S lo tte t senere ned b ræ n d te. D et var
o v erd rag et en Mand, „ P la tte n sla g e r“ Jensen,
a t holde R ørene rene for 600 Rdl. om A aret,
og han havde skaffet sig et om hyggeligt
K ort over L edningerne. Men da m an fand t,
a t denne R enholdelse var a ltfo r dyr, gik
en M and ved N avn L ind ind p aa a t gøre
A rbejdet for 99 Rdl., m en han havde in te t
K ort og kunde d erfor ik k e h itte ud af alle
L edningernes K rogveje, og R e su lta te t blev,
a t ik ke alle Rørene blev rensede. D er op
stod flere Gange Skorstensild, som dog hver
Gang blev slu k k et, m en den 26. Febr. 1794
skete K atastro fen . E fte r a t m an i flere Dage
havde hø rt B uldren og B ragen ru n d t om i
S lo ttet, uden a t kunne fo rk lare sig, hv o rfra
det-kom , slog Flamm erne den næ v nte Dag
Kl. 3 om E fterm id dagen ud i A rveprinsens
L ejlighed p a a 2. Sal i H jø rn et mod H of
te a tre t. De, der k e n d te Forholdene, var
med det samme k lar over, a t S lo tte t var
redningsløst fo rta b t: d et var bogstavelig
ta lt som in d re tte t til a t skulle nedbræ nde
i en F a rt. P a a L o fte t havde m an opm aga
sin eret sto re M æ ngder a f Tømm er, B ran d
m ure fan d tes ikke, og da T ag e t sty rted e
ned, fu lg te hele d et bræ ndende T ømm er
lag e r m ed, saa a t Ild en m ed d et samme
fo rp lan ted es til alle E tag er, og da h e rtil
kom , a t Ilden gennem T ræ k k an a le rn e fik
den fornødne L uft, blev R e su lta tet, a t alle
d et p ræ g tig e Slots 4 Fløje sam t K irken og
den m ellem liggende B ygning inden Kl. 5
om M orgenen var forvandlede til en svæ r
te t R uinhob. O m tren t 20 M ennesker t il
sa tte L ivet un d er B randen. V inden var,
som da S lo tte t and en G ang b ræ n d te i 1884,
sydlig, derved reddedes ogsaa den Gang
H o fte a tre t og Staldene.
De Alinder, der k n y tte r sig til det første
C hristiansborg, saa sm u kt som d et var, er
ik k e af dem , der o p lø fter e t Folk. Man
tæ n k e r stra k s p aa d ets første a rro g a n te
H erskerinde, D ronning Sophie A lagdalene i
hvis T id m an ik k e m a a tte passere Slots
pladsen uden m ed H a tte n i H aanden, og af
de senere B egivenheder p a a S lo tte t ra g er
S tru en see-T ragedien op over a lt andet.
Struensee og C aroline M ath ilde er de to
N avne, der uløseligt er forbundne m ed C hri
stian V I’s Borg. D ronning C aroline M a
th ild e var 15 Aar gamm el b lev et g ift med
den degenererede, sindssyge Kong C hristian
VIL S aa kom S truensee, den v erd en serfarn e
Læge, M anden m ed de fran sk e og engelske
Frihedsideer, der blev d et lille, skinhellige,
ko nservative L ands h øjeste S ty rer, og k ry d
sede hendes Vej. Som D ronningens h ø jfo r
ræ deriske E lsker døde h an p a a S k a fo tte t,
m edens den lille fine D ronning e n d te sine
Dage som F ange i e t fremm ed Land, knap
24 A ar gamm el. M edens d et gam le Slot
gennem T iderne h a r k a ste t G lans over Byen
ved store, glade Fester, m øder C hristian
V l’s Slot m ed K arn ev allet N a tte n m ellem
16. og 17. Ja n u a r 1772, hvor m an fik den
sindssyge Konge til at u n dersk rive A rrest
d e k re te t over S truensee og B randt.
Sprøjteprøve foran K øbenhavns Slot d. 14. A ugust 1693.