11 / 265
NR. 1 a
C hristian i 1478 gjorde sin Søn H ans’ B ryl
lup med „F rø k en “ K irstine, K urfyrst E rn st’s
D a tte r a f Sachsen. „H ende fu lg te “, sta a r
der i H v id tfeld ts K rønike, „hendes F a r
b roder H ertu g A sbert med m ange Grever,
R iddere og Svende, 700 H este og 42 Vogne
foruden m ange fo rgy ldte Karm e og Vogne
for F ru e n tim m e re t“. Kongen og B rudgom
m en sta k ikk e op, de red „ F ru e n tim m e ret“
i Møde m ed 1200 H este.
Men til F estlig h ed er af slige D im ensioner
skulde der jo P lads, og Kong V aldem ars
Slot var a ltfo r lille. Saa byggede Kong
C hristian I og Sønnen Kong Hans en lan g
T ilbyg nin g mod Vest, hvori der bl. a. kom
en sto r R iddersal. T il denne Sal førte fra
S lo tsgaarden en T rappe, ved hvis Fod Kong
H ans (1503) an b rag te to i K alksten ud
huggede B illeder af D ronningen og sig selv.
B illed stø ttern e flyttedes 1731 til Opgangen
til d et kgl. B ibliotek, hv o rfra de igen i
1884 blev flyttede til P o rten i Prinsens Palæ,
hvor de nu er a t se som M useum sgenstande.
U nder de efterfølgend e Konger, C hristian
II og F red erik I skete der ingen næ vne
væ rdige F o ran d rin g er ved S lottet, kun a t
den sidste omgav S lo tte t med Volde og
Grave. De regerede begge re t k o rt, og
Kong F rederik, der havde m a a tte t tiltv in g e
sig B esiddelsen af København med Magt,
holdt ikke af a t væ re her, m en boede for
d et m este i Kiel. Af F ester i denne Periode
m eldes kun om Kong C hristian II’s Bryllup
med Prinsesse E lisabeth af B urgund, der
foregik sam tid ig med Kongens K roning 10.
A ugust 1515 i S lo ttets G em akker p a a G rund
af D ronningens Sygdom . Den højtidelige
H an dling h ar h a ft e t overvejende g e jstlig t
Præ g, den u dfø rtes af E rkebispen fra Lund
a ssisteret af 8 Bisper fra D anm ark og Norge.
Kong C hristian III lod fo retag e store F or
bed rin g er og T ilbygninger ved S lottet. Han
opførte (1553—54) en ru n d a g tig T ilbygning
i gothisk Stil, som nu blev „Kongefløjen“,
og den tilstø d en d e „D rabantfløj“. D et P a rti,
der hed „ B la a ta a rn “ (an tagelig bygget af
E rik af Pomm ern) forskønnede han ved a t
sæ tte et spidst T ag p a a og der ovenpaa en
forgyldt F o rtun afigu r, staaend e p aa en
Kugle m ed e t Flag i de opløftede Hænder.
D et sydlige P a rti a f S lo ttet, som in d re tte
des til Slotskirke, fik to sm aa T aarne fo r
uden K irk e ta arn e t.
H e refte r m aa tte det
siges, a t d et var e t v irk elig t kongeligt Slot
e fte r D atidens K rav, Kong F red erik II
m odtog ved sin R egering stiltræ delse, og i
hans T id m anglede det h eller ikke p aa F e st
ligheder, som der kunde gaa Ry af. D er var
fø rst K roningen i 1559 og hans B ryllup i 1572.
Ved K roningen var b lan d t m ange andre
Gæ ster K urfyrst August af Sachsen, som
var g ift med Kongens Søster, Prinsesse Anna.
Af en R im beskrivelse af Festen frem gaar
det, a t Kongen vilde have den in d ledet med
e t R abalder, der k unde lyde af noget. K ar
tover skulde dundre og F yrvæ rkeri smelde
„saa Jo rden hun bæved derved
og der fa ld t V indver af Husene ned “.
F oruden n atu rlig v is de delik ateste R etter
m eldes der fra F esten om store Mængder
a f „Vin, C laret, Malmesi, L u terd ran k og
kostelige R om ani“. 3 A ftener i T ræ k var der
Bal og ojn Dagen D ystrenden paa Am agertorv.
FØR OG NU
Bryllupet
— 20.
Juli
1572
med Prinsesse
Sophia af Mecklenburg — var ikke mindre
prægtigt; ogsaa ved denne Lejlighed blev der
gjort stor Stads af Svogeren, Kurfyrst August.
F rederik II’s Søn, C hristian IV ’s Daab
gav A nledning til en tre d je stor F est i hans
Tid. D et hedder herom , a t „nogle af de
Højlæ rde med deres S tu d en ter lod se en
Comedie, som var dem b e falet a t agere,
og blev den H istorie om Susannæ U skyld
an tag en og yndeligen ag eret. En m æ rkelig
m oriansk D aaredans blev ogsaa a n stillet.
Siden frem stilledes den m æ rkelige Sejr,
som Kong David haver in d la g t sig over den
m æ gtige Kæmpe og P h iliste r G oliath. D er
e fte r ogsaa en m æ rkelig Pygm eers K rig
med T ra n e rn e “.
B eskrivelsen af S lo tte t i F re d e rik II’s
Tid kan passende a fslu tte s m ed d et h isto
riske V idnesbyrd, a t d et var Bolig for et
sm ukt og ly k k elig t Kongepar. F ra Kong
F rederik s Ungdom har m an B eretn ing erne
om hans Elskov til A nna H ardenberg. Da
han for K ronens Anseelses Skyld b eslu tted e
sig til a t æ gte sin Kusine, Prinsesse Sophia,
var d et ham m agtpaaliggende først a t faa
k la re t Forholdet til Frøken H ardenberg,
for a t hun ikk e skulde blive ulykkelig.
Anna H ard enb erg blev g ift med en anden,
og trod s A ldersforskellen levede Konge
p a rre t et sæ rdeles ly k k elig t og harm onisk
Sam liv. F red erik II om tales i H istorien
som en af de faa Konger af d et olden
borgske Hus, der ikke vides a t have h a ft
illeg itim e H ustruer.
„Christian den Fjerdes Slot“.
S lo ttet, som det stod, da C hristiansborg
blev bygget, kaldes alm indelig t for Chri
stian IV ’s Slot, m en nogen stor P a rt i det
havde han forøvrigt ikke. Holberg p aastaar,
a t han pønsede p aa a t rive det ned og
bygge e t h e lt nyt, men det blev ikke til
noget, lige saa lid t som de P laner, han en
T id om gikkes med, a t bygge en ny Konge
borg ved St. Anna Bro mellem det nuvæ
rende Am alienborg og F red eriks Hospital.
Hvad han foretog sig med det gam le Slot,
var, a t gøre B laa taa rn 6 Alen højere og
pryde det med e t sm u kt gennem brudt Spir.
Derimod skæ nkede han Om givelserne stø rre
Opmærksomhed, id et han ved U dfyldning i
K analerne gjorde P ladsen friere, desuden
byggede han p aa andre U dfyldninger Bør
sen, P ro v ian tg aard en og T øjhuset.
E t m eget pompøst og fe stlig t Optog fand t
i F red erik IIFs Tid Sted paa Slotspladsen,
nem lig A rvehyldningen d. 6. Ju li 1648. Som
yngre Søn var Kongen ikke selvskreven til
T ronen e fte r C hristian IV, og hans Over
tagelse af R egeringen stødte af andre
G runde paa M odstand hos Adelen, men
om sider gik V alget igennem , bl. a, mod, at
han gav A delen en stræ ng „H aand fæ stning“.
U nder Kong F red erik III blev opført to
Løngange over til Staldene, an d et gjorde
han ik ke ved S lottet, derim od byggede han
det kongelige B ibliotek m ellem T øjhuset
og P ro v ian tg aard en sam t e t Ridehus. Til
Forskønnelse af Om givelserne blev det, a t
han reg ulerede G runden mod Vest og p a a
begyndte den saak ald te Frederiksholm s
Kanal, derim od ikke a t han gav Lov til a t
1. JANUAR 1915
opføre nogle K øbm andsgaarde p aa Slots
holmens N ordside, hvor S lotskirken nu
ligger.
S tørre F o ran d rin g er ved S lo tte t
foretog C hristian V, ved a t tilfø je nogle
U dbygninger og lade P o rth u set ombygge 1675.
Som S lo tte t stod ved A ar 1700 var det
om givet af en c. 35 Alen bred om tren t c ir
kelru n d Slotsgrav inden for den nuvæ rende
Slotsholm skanal. Over S lotsgraven fø rte en
paa m urede P ille r hvilende Bro, tid lig ere en
V indebro, og paa Broen knejsede e t Bin-
dingsvæ rksporthus, som stod, hvor nu F re
derik V II’s R y tte rsta tu e staar.
Frederik den Fjerdes Slot.
Kong C hristian V’s E fterfø lg er, F red erik
IV, om byggede S lo tte t ra d ik a lt, id et han
rev det hele ned og kun lod B laa taa rn blive
staaende, for som han sagde, „ at beholde
noget af den gam le Rede, hvori han og
hans Forfæ dre var opk læ kked e“. D et var
ikke alene E ksem plet fra de andre Lande,
der sm ittede — Ludvig XIV havde i S lu tn in
gen af d et 17. A arhundrede bygget S lo tte t
i V ersailles og i alle L ande efterlig n ed e
F y rstern e ham —, der var i A arenes Løb
blevet uud holdeligt p aa d et gam le Slot. Byg
ningerne var brøstfæ ldige, Rumm ene ub e
kvemme, og S lotsgraven med sit stille staa -
ende Vand u d bredte en ulidelig S tank, der
ikk e var til a t afh jæ lp e tro ds alle Op-
mudringsforsøg. Opførelsen af d et ny Slot
skete e fte r T egninger af den ita lie n sk e A r
k ite k t M arcantonio P elli under L edelse af vor
egen „G en eralbygm ester“ Joh. Conrad E rnst.
Den u fo rbed erligt stin k en d e Slotsgrav blev
sam tidig fyldt med K am pesten. Den 29.Novbr.
1727 indviedes S lo tte t og Dagen efter, K ro n
prinsens (Cbr. VI’s) Fødselsdag indviedes K ir
ken af kongeligK onfessionarius SørenL intrup.
S lo tte t havde b eholdt den gam le fem-
kanted e Form, og var 6 E tag er højt, men
fladt og kedeligt som en ta rv e lig B eboel
seskaserne i vore Dage. D et stod da ogsaa
kun i 4 Aar. Saa var Kong C h ristian VI
komm et paa T ronen, og han, eller vel m est
hans stolte, p rag tly stn e D ronning, den kulm -
bach-b aireu thske Prinsesse Sophie Magda-
lene, ønskede sig en Borg, der h e lst skulde
ov erstraale alle andre paa Jorden. D ron
ningen havde forøvrigt ogsaa d et Motiv
til at gøre en F o ran d rin g , a t hun ikke
vilde tage noget i Arv e fte r sin F o rgæ nger
inde, F rederik IV ’s H ustru til venstre H aand
og senere Dronning, den af hende lige saa
fo rhad te som af Kong F re d e rik elskede
Anna Sophie Reventlow .
Det første Christiansborg.
Den 10. Septem ber 1731 flyttede K onge
fam ilien ud af F red erik IV ’s Slot, og dets
N edbrydelse blev d e refter strak s sat i Værk.
S oldater blev beordrede til a t b o rtta g e alt,
hvad der havde Værdi og kunde komme til
N ytte — T ræ væ rk, Gulvfliser, Dørlaase og
desl. — og d e tte blev opm agasineret i
„M archalsgaarden“ (den nuvæ rende Post-
gaard p aa K øbm agergade). N edbrydelsen
voldte p aa flere S ted er store V anskeligheder
og allerb esvæ rlig st var d et a t fa a de K am pe
sten fisket op igen af Stadsgraven, som F red e
rik IV havde fyldt den med, men det sidste
var nødvendigt, for a t man kunde faa Plads
til F u n d am en tet for d et nye Slot. Graven