9 / 265
NR. 1 a
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
gydelse. Kong V ald em ar havde, jæ vnsides
med sine andre frem ragende Egenskaber,
en u dm æ rk et Evne til a t snakke sig til
R ette. D et k an vel ogsaa nok siges, at
F orholdene
ju st
paa d e tte T id s
p u n k t var ham
g u n s tig e ;
G ejst
lig h ed en stod i
T akn em ligh eds
gæld til ham og
den
davæ rende
R oskildebisp, Jo
hannes, var hans
personlige
Ven.
Men „noget for
noget, n a ar V en
skab skal holdes“.
Kongen fo rlangte
ik k e , a t Bispen
skulde
overlade
ham
K øbenhavn
for ingen T ing —
H erligheden var jo
h eller ikke Bis
pens egen. Han
lovede Biskop Jo
hannes S lo tte t Sø
borg m ed 5 H er
re d er mod a t faa
H afn overdraget
p aa L ivstid og des
uden forpligtede
Kongen sig til a t
b e ta le den Sum, for hvilken Christoffer II
uden videre havde p a n tsa t S taden til Grev
Joh an af H olsten, en Fordring, der senere
som P a n tesik k erh ed
for 7000 M ark var
g a ae t over til Kong
M agnus Smek i Sve-
rig. Biskop Jo h an
nes døde sn a rt e f
te r a t O verdragel
sen var komm et i
S tand, men d et ly k
kedes Kong V ald e
m ar a t faa den fo r
ny et af E fte rm a n
den, Biskop H enrik,
og nu lod han in d
til videre, som om
han v ar hjemm e i
København. H an rev
Absalons Borg ned
og byggede e t m e
re tid ssv aren d e Slot
1361. G ejstligheden
blev rigtign ok tem
m elig fo rsk ræ k k et
over, hvad han til
lod sig, og indgav
K lager over ham ,
m en d et fø rte ik
ke
til
noget
i
hans L evetid, og
hvad hans E fterfø lg ere paa T ronen angik
— D ronning M argrethe, E rik af Pommern
og Christoffer af B ayern —, saa havde de
;alle læ rt, hvor v ig tig t det var for dem at
holde p aa den Skat, de en Gang havde
ffaaet i Hænde. E t V ederlag fik G ejstlig
heden ved et Slags M ageskifte i 1443, men
det tilfred sstilled e ik k e P ræ latern e, som
stad ig gjorde deres F ordringer gældende.
Men saa kom R eform ationen og med denne
blev der gjort en b ra t Ende p aa de lang-
sen af K øbenhavn endnu ikke fast Bolig
paa Københavns Slot, men boede skiftevis
her, p aa R iberhus, K oldinghus, S k an der
borg, Vordingborg eller Roskilde Slotte.
Først Christoffer af B ayern tog i 1443 den
B eslutning at tage fa st Ophold paa S lo ttet
i København og ophøjede derm ed Byen til
Hoved- og R esidensstad for de den Gang
forenede 3 nordiske R iger — og herm ed
var Spiren la g t til Stadens rask e Opblom-
stren. N aar København blev R esidensstad
betød det, a t en
stor Del a f de tre
Landes Adel ogsaa
m aa tte have faste
B oliger i Byen, og
m ed dem
kom
der H aandvæ rke-
re, H andlende, Em-
bedsm æ nd,
ko rt
sagt det, der sk a
ber en By.
Sin Indvielse som
D anm arks
faste
Kongeborg fikSlot-
te t i 1445, da Kong
C hristoffer holdt
B ryllup med Do-
rothea, D a tte r af
M arkgreve Hans
G uldm ager
af
B randenborg. D et
blev en Fest, til
hvis P ra g t der a l
drig var set M a
gen i Kongens R i
ger og Lande. Der
m ødte foruden vo
re egne og de sven
ske
Adelsmænd,
F y rster fra T ysk
land og A fsendinger fra H ansestæ derne. I
e t Brev til Else O tto R osenkrans sk river
K ongen: „Vi beder E der kjæ rlig en, a t I
for vor Skyld red er
E der kosteligen ud
med kostelige K læ
der, Sm ykker og a n
dre saadan ne S ty k
k er og med E ders
forspæ ndte
Karm
og faure H este og
veludredede Svende
og gøre E der glade
med Os den Tid
over“.
P ra g tfu ld t skulde
det a ltsa a være, og
p ra g tfu ld t blev det,
men d et væ rste var,
a t en stor Del af
de fornemm e Gæ
ste r aldeles ikke
morede sig.
De
danske og svenske
Adelsmænd
drog
d e rfra m ed B itte r
hed i Sindet, fordi
den tysk fø d te Konge
under hele F estlig
heden synlig fore
tra k sine tyske Gæ
ste r for dem.
E ndnu en B ryllupsfest kom D ronning
Do-
ro th ea til a t fejre paa S lottet, idet hun
nem lig allerede i 1449, e fte r Kong Chri-
stoffers Død, æ gtede C hristian I. Der m el
des ikke noget om, a t der ved denne L ej
lighed udfoldedes nogen sæ rlig P ragt, men
saa m eget m ere var d e tte T ilfæ ldet, da Kong
Slottets Brand 26. Febr. 1794 (T egning, Frederiksborg).
varige S tridigheder til Fordel for K onge
m agten.
K ongerne havde, til Trods for Besiddel-
Slottets Brand 26. Febr. 1794, set fra M arm orbroen (Stik af Lahde).