7 / 265
NR. 1 a
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
\XotaU
F
r e d k k ik
d e n
T
r e d ie s
H
v i
.
d in g
som
A
r v k k o n g e
l'AA Sl.OTSI'l.APSKN I KjØllENIIAVN.
Absalons Borg.
Den nuvæ rende Slotsholm var tre m in
dre Holme, da Kong Valdem ar I skæ nkede
sin tro faste Ven og R aadgiver Biskop Ab
salon F isk erlejet H afn sam t H alvdelen af
d et H erred, hvori d e tte og Holm ene laa,
som A nerkendelse for hans T jenester.
Paa den ene af Holmene, Tivsnæs, opførte
Bispen en Borg, som han k ald te
Ca
strum de H a fn .
Om han nogensinde
h a r k a ld t den „Axelhus“ eller „S tejle
b org “, ved ingen, men andre h a r jo
givet den disse Navne. Man ved
h eller ikke, hvordan den h a r set ud;
B illedet af en gamm el Borg paa S ta
dens æ ldste Segl er næppe en Gen
givelse af den. A ntagelig h a r den
b e staa et af e t Beboelseshus og et
K astel, om givet af en R ingm ur med
T aarne, og dens B eliggenhed har
væ ret ved den nuvæ rende Slotsbyg
nings Hovedfiøj og under den indre
Slotsgaard, hvor m an nu paaviser
„Absalons B rønd“.
Bisp Absalon h a r utvivlsom t fra
første Fæ rd set, a t der la a en F rem
tid i d et lille F isk erleje
H a fn .
S te
det afgav en fortrin lig , n a tu rd a n
n e t Havn, og der var den Gang et
um aadelig rig t Sildefiskeri i Sundet.
E fte r Saxos B eretninger skal Silden
til T ider have væ ret til Stede i saa
store Mængder, a t m an kun med
Besvær kunde faa A arerne i V an
d e t. For en Sikkerheds Skyld e r
hvervede Bispen derfor (1186) Pave
U rbans Konfirm ation p aa et T esta
m ente, hvorved han skæ nkede T e r
rito rie t til Roskilde Dom capitel, og
sam tid ig .fik h a n Paven til a t ud-
A rvehyldningen 6. Juli 1648.
stede et Forbud imod a t det m aa tte sælges
fra C apitlet. Hvad han anede, slog til,
m en d et varede rig tig n o k tem m elig længe,
nem lig 200 Aar, inden Kongem agten fik
Ø jnene op for Væ rdien af denne P le t Jord,
og der gik 100 Aar til, inden den kom i
nogenlunde sikk er Besiddelse a f den.
Venderne var ude e fte r Ø resunds Silde
rigdom, og de danske Sømænd m a a tte finde
sig i m ange Ydm ygelser p aa G rund a f L an
dets d aarlig e F o rfatn in g og dets fu ld stæ n
dige Mangel paa Forsvarsm idler. — Da kom
Absalon som den re tte Mand. F ra sin
befæ stede Borg ledede han Kam pen imod
V enderne, saa a t de danske kunde drive
deres F angst nogenlunde u fo rsty rret.
Absalons Borg blev staaen d e i 100 Aar.
I 1248 kom L ybæ kkerne, in dtog Borgen og
ødelagde B efæ stningen. Den blev
opført igen i den gam le Skikkelse,
a tte r ødelagt 1259 af F y rst Jarim ar
fra Rügen, endnu en Gang genop
fø rt og stod nu til Kong V alde
m ar A tterdags Tid.
Den tje n te
hovedsagelig som Fæ stn in g og var
kun af og til bebo et af B iskopper
nes Foged, der m odtog Indbyggernes
S kat og Jordskyld til Roskilde
Dom capitel.
Saa skete der i 1341 en Om væ lt
ning af afgørende B etydning for
Byens og Borgens Frem tid.
Den første Kongeborg.
V aldem ar A tterdag, der havde sat
sig til Opgave a t gen oprette det
opløste Rige, m a a tte til Gennem
førelsen h e raf først have Bugt med
de overmodige H ansestæ der, der
teede sig som H errer i L andet.
Men skulde d e tte Maal naas, var
det nødvendigt a t raad e over det
forholdsvis godt befæ stede Køben
havn.
B isperne’, som regerede i
Byen paa D om kapitlets Vegne, kunde
in te t u d re tte.
Heldigvis gik det le tte re for ham
end da Kong V ictor Emm anuel i
1870 tog Rom fra Pavestolen, for
sa a v idt .som han undgik Blodsud-
Lauritz de Thurah,
født 1706 i Aarhus, død i København 1759. Var først Landkadet,
blev senere Bygmester og tillige en flittig Arkitekturforfatter.
Endte som Hofbygmester og Generalmajor, efter i 1740 at være
bleven adlet.