28 / 265
15. JANUAR 1915
H arsdorff syg, og Bygningen fu ld fø rtes af
A rk ite k t Meyn. „For a t Købmændene kunde
gaa tø rre d erov er“, var B anken samm en
bygget m ed Børsen. D et blev en forholds
vis dyr Bygning, da den skulde hvile paa
P ilo terin g i K analen. Man var fra første
Fæ rd højlig u tilfred s med B ygningen, som
v ar b lev et a ltfo r lille ; im idlertid m aa tte
m an nøjes med den til bedre T ider. I 1866
— 70 opførtes endelig den nuvæ rende Byg
ning p aa Gamm elholm s G rund og N a tio n a l
bank byg ningen ved Børsen tillig em ed „V ag t
h u se t“ i Slotholm sgade (bag Børsen) blev
d e re fte r raserede.
Kancellibygningen.
K ancellibygningen — „den røde G aard “ —
opførtes i 1716—21 e fte r T egning af J. C.
E rnst. P a a G runden havde før væ ret et
Bold- og Væ rtshus. V æ rtshuset nedlagdes
og blev Bolig for H ofm arskal J. Chr. Korbitz.
Under B elejringen i 1658—59 in tern ered es
de svenske Fanger i Boldhusets Kælder. I
1714 købte Kongen Huset og nogle tilstø
dende G aarde for a t fa a Plads til den til
træ n g te K ancellibygning.
Senere er flere G aarde i Slotsholm sgade
blevet inddragne i K om plekset: d et tid lig ere
G eneralpostam t e lle rA n n a Sofie R eventlow s
G aard, Lerches G aard og flere.
Andre offentlige Bygninger paa Slots
holmen.
I Forbigaaende skal vi om tale de vigtigste
a f Slotsholm ens andre offentlige B ygninger.
T ø j h u s e t er, som tid lig ere berørt, i sin
første Skikkelse opført af C hristian IV.
Samme Konge byggede det gam le „B ryg
hus“, den store Bygning med d et mæ gtige
FØR OG NU
Tag, der h a r 5 L ofter, paa H jørnet af Chri-
stiansgade. D e t k o n g e l i g e B i b l i o t e k
stam m er fra F red erik III. D et var til Huse
i hans Bygning i T øjhusgade, til m an for
faa Aar siden opførte e t ny t Bygningskom
pleks for B iblioteket med Hovedfapade mod
C hristiansgade e fte r T egning af Professor
H. J. Holm.
E ndelig skal nævnes, a t S u kk erraffin ad e
rie t „F ønix“ B ygninger ved Havnen stamm er
fra 1657.
Thorvaldsens Musæum.
P a a sin Vis ik k e m indre b eun drin gsvæ r
dig end Børsen er en af Slotsholm ens andre
B ygninger, nem lig T horvaldsens Musæum.
Af en gamm el Vognrem ise fra d et første
C hristiansborgs Tid, hvis tre Y derm ure man
lod blive staaen d e, gjorde A rk itek t M. Gottl.
B indesbøll det M esterstykke a t skabe et
T em pel for vor udødelige T horvaldsen i den
rene græ ske Stil, der var M esterens Ideal,
en væ rdig Ramm e om K unstvæ rkerne og til
lige e t stem n ing sfu ldt M ausoleum over ham .
Ved T estam ente a f 5. Dcbr. 1838 havde
T horvaldsen skæ n ket sine K unstvæ rker og
Sam linger til sin Fødeby mod a t denne
opførte en M usæum sbygning dertil.
Det følgende Aar tog m an fa t p aa Byg
n in g sarbejd et, der stod tem m elig længe paa,
Bladet udgaar 2 Gange maanedlig
nem lig hver 14de Dag.
Der udkomm er a ltsa a 24 Num re aarlig
og A bonnem entsprisen er
60 Øre Kvartalet.
Tegn strax Abonnement.
(Send Rekvisitionen til Kontoret 16 Kultorvet).
N
r
. 2
id e t M usæ et først aabnedes den 18. Sept.
1848. Byggesumm en blev 507,372 Kr., deraf
udredede Komm unen 357,472 Kr., R esten
dæ kkedes ved Subskription. Medens Op
førelsen stod paa, døde T horvaldsen — den
24. M arts 1844 — . G raven i M usæ ets Gaard,
hvor hans jo rd isk e L evninger skulde hvile,
var endnu ik k e fæ rd ig og hans Lig blev
derfor b isa t i et K apel i F rue K irke, in d til
det den 6. Septbr. 1848 blev n ed sat i G raven.
B ygningens H ovedfacade mod Storm -
broen s ta a r baade m ed sin F arve og sin
Stil overord en tlig sm ukt til Om givelserne.
M eget sn ild t h ar B ygm esteren la d e t Slots
k irken s Kuppel v irke som om den h ø rte til Mu
sæ et, n a a r m an ser d et fra denne Side, som
nødvendig B aggrund pa a V ictoriagruppen p aa
bygget, sam t „det nye B ibliotkek“ i Tøjhusgaarden
T aget. Der ankes ofte over, a t Dørene
i F açaden er lukkede, saa a t der ikke er
Indgang ad den brede T rappe, der pryder
H ovedfacaden. Om d et h ar væ ret A rk itek
tens M ening, a t M usæ et skulde væ re a ab e n t
her i B esøgstiderne, ved vi ikke, men de
der sta a r for M usæets Styrelse, holder i h v ert
F ald paa, a t der bør væ re lu k k et. B ygnin
gen ligger- ikke i G ræ kenland, siger de, men
i d et kolde Norden, hvor der ofte er Regn
og Slud. Indgangen passer til Besøgende i
Toga og S andaler, m en ikk e til Folk, der
komm er forpjuskede i R egnvejr med snavset
Fodtøj og skal „bruge M a a tte n “. Desuden
ligger F açaden mod Sydvest, hv orfra det
næ sten a ltid blæ ser.
A nlæ get foran B ygningen h a r ogsaa væ ret
k ritise ret. Der tæ nkes vistnok p aa a t gøre
en F o randring ved B eplantningen, saa a t
den sm ukke Façade komm er m ere til sin Ret.
D et vil an tag elig ske, n a ar S lo tte t er fæ rdigt,
sam tidig med a t A nlæ get foran dette, hvor
R y tte rsta tu e n staar, bliv er regu leret.
U dsigt fra C hristiansborg Slot over „det gam le B ibliothek“, som endnu ikke er restaureret og delvis om
(om kring 1908). I Baggrunden C hristianskirken.