![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0030.jpg)
1. FEBRUAR 1915
FØR OG NU
N
r
. 3
Knippelsbro.
Den første Bro, der fra Slotsholm en førte
til Amager, blev bygget i A aret 1620 og
k ald tes Am agerbro eller L ange Bro. N aar
den h a r fa a e t det ik k e syn derlig poetiske
Navn „K nippelsbro“,
kan ikk e saa nøje si
ges, ligesaa lid t som
hvor N avnet er kom
m et fra. D er var en
kristian sh av nskR aad-
m and Hans Knip, som
i 1633 købte et Hus
(den gam le Toldbod)
ved E nden af Broen,
m en det v a r jo e g en t
lig ingen G rund til,
a t m an skulde give
B roen N avn e fte r
ham .
Andre m ener
da ogsaa, a t det sn a
re re h a r væ ret K nip
lerne (runde T ræ sty k
k er til a t køre paa),
som Broen var dæ k
k e t med,
der er
tæ n k t paa, n a a r Folk
k ald te den K nippels
bro.
Den e fte r H aanden
tem m elig stæ rk t tr a
fikerede Bro har n a
tu rlig v is i A arenes
Løb u n d erg aaet a d
skillige
F orandrin-
xnige fot.
ger.
Den H ejsebro,
m an kender fra B illeder fra d et forrige
A arhundrede, var en R eko n stru k tio n af
den gam le Bro, som i A aret 1816 fo reto
ges af davæ rende H avnebygm ester H alkier.
Broen var af U dseende ganske køn. P aa
dens portform ede O verbygninger fan dtes 4
i T ræ u dsk aarn e 3 Alen høje S ta tu e r, fo re
stillen de de 4 V inde. Da Broen tilsid st blev
a ltfo r snæver for T rafiken, baad e den til
L ands og den til Søs — S ejlløbet var knap
16 Alen bredt —, blev d et nødvendigt at
bygge en h e lt ny.
Den 22. Jan. 1857 sendte G rossererne Adolph
og E ta tsraa d B roberg K omm unalbestyrelsen
e t A ndragende om a t fa a en saadan ny
Bro. Sagen blev o p tag et til F orhandling,
m en der gik en halv Snes Aar m ed D eb at
te r om K onstruktionen, B eliggenheden og
hvad Byens „vise Mæ nd“ ellers kunde være
uenige om i d e tte vigtige Spørgstnaal. E nd e
lig den 24. Ju li 1867 slu tte d e Ind en rig s
m in iste rie t K o n tra k t m ed B urm eister &W ain,
Æ ldste K nippelsbro, — i Baggrunden „GI. H olm “.
som for en E rstatn in g af 704,800 Kr. p a a
tog sig a t levere Broen fæ rdig til Brug
d. 1. Juli 1869. Det blev en K lapbro uden
nogen A rt af U dsm ykning, n a ar u ndtages
nogle re t stilfu ld e L ygtepæ le, prydede med
Delfiner. Hver af K lapperne, der løftedes
ved V andtryk, var 16 A len lange og vejede
200,000 'tt hver. K o nstruktion en var ganske
snild, men Broen var for d e t første for snæ
ver og for d et a n d et var den komm et til
a t ligge skæ vt over Strømm en, hv ilk et m ed
førte idelige P aasejlin g er og d e raf følgende
R ep aration er. Om der fo relaa en fe jl Be
regning fra deres Side, der havde A nsvaret,
skal ikk e h er afgøres. Der er dem, der
m ener, a t m an var saa ufo rsig tig a t bøje
sig for e t i e t davæ rende to neangivende
Blad frem sat K rav om, a t den nye Bro
absolut burde ligge lige i F lug t med S lots
holm sgade — af Skønhedshensyn. D et blev
en dyr Fornøjelse. Broen v ar al sin T id
b e ry g te t i S ø fartsk redse for den Fare, hvor
m ed d et i stæ rk Strøm
var fo rb u n d et a t sejle
igennem den.
I A aret 1909 blev
den nuvæ ren de Bro
a ab n e t; den er, som
den forrige en H ejse
bro, m en a f en ny,
sik k er og h u rtig t v ir
kende K onstruktion.
Dens B ygm ester er
nuvæ rende H av nedi
re k tø r H. C. V. Møl
ler. Den nye Bro fik
P lads om tren t hvor
de æ ldre B roer h ar
ligget, m en denne
G ang sørgede m an
for a t faa den v in
k e lre t over Strømm en
og som Følge d e raf
kom dens E ndepun kt
paa K ristianshavn til
a t ligge tæ t ved T o r
vegade, hvor
den
forrige Bro udm u n
dede. Broen fra 1869
blev om hyggeligt ad
sk ilt og oplagt ved
Slusevæ rket i K alve
bodstrand, hvor den
v en ter paa a t komme til Anvendelse e t
eller an d et S ted en Gang ved L ejlighed.
Ved R egulering af K ajerne p aa begge
Sider blev den nye Bro noget k o rtere end
den fra 1869, nem lig 126 A len; den anden
var 144. S ejllø bet blev 45 Alen b re d t mod
den gam les 28 Alen, og Broen blev 25 Alen
bred, m edens den gam le kun var 15 Alen.
A rb ejd et p a a den nye Bro v ar denne Gang
fo rd elt p aa tre F irm aer, som hver for sig
h a r Æ ren for, a t d et fra U dførelsens Side
er en m ø n stervæ rd ig Bro. Sm ith, M ygind
og H iittem ey er h a r i Fæ llesskab med F ir
m aet „ T ita n “ u d fø rt K lapperne og de e le k
trisk e M askiner til H ejsevæ rket. F ø rstnæ v nte
F irm a u d fø rte tillig e Sm edearbejd et paa den
Fr. Kiise fot.
Den i 1868—69 under O pførelse væ rende „ nye K nippelsbro“, i Forgrunden den gam le Bro.