35 / 265
N
r
. 3
FØR OG NU
1. FEBRUAR 1915
Clir. Christensen fot.
Lys, som den Gang var noget nyt. H ol
mens Bro blev først fæ rdig, nem lig i Juni
1879, e t P a r M aaneder senere — August
s. A. aabnedes Højbro.
„T øjhusbroen“ eller „Prinsens Bro“, som
fører til Ny Kongensgade, er an lag t 1682,
„Storm broen“, som fører til Storm gade, er
nu væ sentlig en Sporvejsbro. Den stam
m er i sin æ ldre Skikkelse, fra samme Aar
som „T øjhusbroen“. Som den nu p ræ sen
te re r sig blev den bygget af Sporvejssel
sk ab et e fte r T egning af R aadhusets Byg
m ester Prof. Nyrop; den aabnedes i sin
ny Skikkelse i Novbr. 1900.
„M arm orbroen“, som fører fra Ny V ester
gade ind til S lottet, stamm er fra d et første
C hristiansborgs Opførelse 1739.
Lidt om Statuerne
i vor By.
Hr. R edaktør! H ar
D anm ark
virkelig
h a ft saa faa store
Mænd som det synes
e fte r d et ringe An
ta l M onum enter vi
h ar i Samm enligning
med andre L an de?
Man kan, hvis det
er T ilfæ ldet, m aaske
forklare d et ganske
sim pelt ved, at en
Mands V irkefelt i
D anm ark er for lille
til, a t han k a n b li
ve stor. Im idlertid,
nogle har der dog
væ ret og adskillige
har ogsaa fa ae t,h v ad
der tilkom dem af
S tatuer, kun synes
de temm elig planløst
v a lg te ; nogle fore
komm er En u for
tje n te, andre, som
burde have haft,
har ingen fa ae t, og
e t P a r S ty k k er har
til Gengæld fa ae t
flere.
Men nu ser d et ud til at være g alt paa en
anden Maade. Skulde vi i Ø jeblikket eller
i den næ rm este F rem tid have en Medborger
i vor M idte, der kunde fo rtjen e et Monu
m ent, har vi a ab e n b art ingen K unstner, der
kan lave det. D et lyder u tro lig t, men n aar
det, trods gentagn e Konkurrence-O praab,
ikke h a r væ ret m uligt at faa en Skitse til
et a n ta g elig t M indesmæ rke for en A ands
høvding af saa indgribende B etydning for
vort L and som G r u n d t v i g , ja saa er det
k lart, a t vi m angler K unstneren.
In d til videre m aa vi a ltsa a nøjes med
de S tatu er, vi har, og for at holde os til de
københavnske, hvorledes er det da med dem?
Lad os først se, hvad vi m angler. T ilre j
sende spørger strak s efte r C h r i s t i a n d e n
F j e r d e , som h a r gjort saa m eget for Byen.
Kun faa ser ham nem lig paa det afsides
J. Simonsen fot.
Den nyeste Knippelsbro under O pførelse den 20/u 1908. — Clichéen laant os af Hr. Havnedirektør Møller.
Sted, hvor han er stille t op (Nyboder). Han
burde have sta a e t paa Strøget, hvor alle
kommer, f. Eks. paa S torkespringvandets
Plads; men ogsaa et Forslag, der er kom
m et frem , at stille ham paa C hristians-
havns Torv, er Overvejelse værd.
G rundtvig faar a ltsa a foreløbig in te t Mo
num ent. D et Ungdom sbillede af ham , der
sta a r udenfor F rederik skirken samm en med
andre P ræ ster, er ikke det, han skulde have.
S ø r e n K i e r k e g a a r d burde sta a p aa N y
torv, hvor han boede. Man h a r H asselriis’
S ta tu e tte , hvor han sidder i en Lænestol,
i Gipsmodel p aa Kunstm usæ et. Den kunde
vist godt gaa an, n aar den blev g jort større.
T o r d e n s k j o l d sta ar som en lille K ak kel
ovnsfigur i en Krog ved Holmens K irke. Han
fo rtje n te m indst lige saa godt som N iels Juel
et M onum ent p aa en frem træ dende Plads.
Tæ nker vi p aa de
m indre
betydende
Mænd, som har fa ae t
Monument, saa er
der jo forøvrigt m an
ge flere, som hellere
skulde have haft.
O e h l e n s c h l a g e r
hører til dem, der
h ar fa ae t to: et a f
Di g t e r e n paa F re
deriksberg og et af
K o n f e r e n t s r a a -
d e n udenfor det Kg].
T eater.
Saa er der H ø
r u p s Monum ent i
Kongens Have. Om
en M enneskealder vil
Folk spørge: Hvem
er d et? Afdøde B ryg
ger Carl Jacobsen
sluttede en Gang en
T ale i „Forskønnel
sesforeningen“ med
deO rd: „H ørupsR aa-
hedsrnonum ent skal
ud af Kongens H a
ve!“ Davæ rende R e
daktør Ove Rode bad
da om O rdet og sag
de, a t det burde
blive staaende, for
Den nye Storm bro, M armorbroen og Tøjhusbroen.