37 / 265
• U l f c u t t e C IDS åKR IF e®
Telefon Central 3788.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16.
1ste Aargang. Nr. 4.
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
og bestilles gennem Ekspeditionen, Kultorvet 16, 3.
15. Februar 1915.
Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne,
Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).
T
il „det forsvundne København“,
som det har Interesse at mindes,
hører ogsaa en Række G ad e fig u re r,
som har været med til at præge By
ens Fysiognomi. Det var de Med
borgere, som ved deres Udseende,
Klædedragt ogOptræden, bevidst eller
ubevidst, adskilte sig fra
andre Mennesker og som
man der for gav Fælles
navnet O rig in a le rn e .
Under Forberedelserne
til det næste Numer af vort
Blad, som vil blive en med
originalt Kort fra Chri
stian IV's Tid, ældre og
nyere Billeder samt spe
cielt for Bladet optagne
Fotografier rigt illustreret
Beskrivelse af C h r is ti
an sh av n fra den ældste
Tid til vore Dage, udsender
vi da nærværende Numer
som et Mindeblad om
Københavnske
Originaler.
N
aar et P a r M indeord skal
skrives om de kø ben
havnske O riginaler, m aa man
begynde med a t slaa fast, a t
de var brave Folk, der ikke
fo rtje n te den H aan, tankeløse
M ennesker og navnlig G adeung
dommen viste dem ; de dannede
Københavnere mødte dem da
ogsaa som R egel med et over
bæ rende Smil, i V irkeligheden
r 0t.
Jolis.
holdt de m eget af dem, og det
føltes som e t virk elig t Savn,
n aar de en for en forsvandt fra vore Gader
og „gik over i H isto rien “.
Vor Tid vil ikke skabe O riginaler i den
gam le Forstand. Med U ndtagelse af dem,
der fak tisk var lid t til on Side og m ang
lede Evnen til a t holde T ankerne rig tig t
sammen, var de fleste af K ategorien Men
nesker, der med god V ilje stræ b te a t tjen e
til Livets Ophold paa en hæ derlig Maade
uden at ligge S am fundet til Byrde og for
hvem O riginaliteten var en Reklam e. N u
tildags, da vi alle sta a r i et eller andet
„F orbund“ og da en hel Klasse M edbor
gere h ar R et til a t gaa op i M agistraten
og h en te k o n tan te Penge uden a t yde A r
bejde derfor og uden a t det b etrag tes som
nedvæ rdigende F attig hjæ lp, er der ingen,
der vil slide sig nøjsom t igennem som „ P e
te r R u n d e ta arn “ eller som „P u d sep eter“.
H ertil kommer selvfølgelig den alm indelige
Dannelse og den derm ed følgende „honette
Am bition“, der er træ n g t ned i alle Lag.
Petersen.
Karl Kattentid (Fløjtekarl) i sin bedste Alder.
D et er ikke p æ n t a t gøre sig til Nar, og
er et Individ a lt for afstik k en d e i sin Op
træ den, bliver der sørget for, a t Vedkom
mende anbringes i en passende hum an An
stalt, og det er selvfølgelig ogsaa rig tigt.
Men jo læ ngere m an gaar t i l b a g e i
Byens H istorie, jo flere af de saak ald te
O riginaler vil m an finde blan d t dens Be
boere. Vore B esteforæ ldre har ku n n et fo r
tæ lle os om „ F r ø k e n J e a n n e t t e “, den
franske Dame, der kom h e rtil sammen med
andre franske F lygtninge under P a rise r
revolutionen. Hun var, sagde m an, blevet
van v ittig ved a t se sin F ader og B roder
dø under Guillotinen. Hun kendtes paa lang
A fstand paa sin form idable K ysehat og det
sm alle Em pirekostum e, sam t den kolossale
Sypose, hun altid bar hos sig. L idt senere
kom C a n d i d a t T ø n d e r til a t spille en
Rolle i Københavns Gadeliv. Han var Søn
af en Adm iral og skal væ re blev et den
Særling, han var, paa G rund a f en U enig
hed med sin fornemm e Fam ilie.
T ønder udgav e t S krift „Gam
m elt og N y t“, som han solgte
ved Dørene. Ved nøjsom t Lev
ned havde han sam let sig en
lille Formue og, som d et vil
m indes, fristed e denne Om stæ n
dighed en Mand ved Navn Vorm
til under et Besøg i Tønders
tarvelige Hjem ved N yhavn at
overfalde og kvæ le ham .
Til O riginalerne regnede m an
den Gang ogsaa M æ g le r B e li
re n t, m est vistnok for hans
m untre Indfalds Skyld.
En
Gang han vilde leje en R ide
hest for a t komme h u rtig t til
Roskilde i F o rretn in g er — det
var før Jern b an ern es Tid —
spurgte han først H estens Ejer,
om den nu ogsaa var en god
T raver. „Jo “, svarede Manden,
„den gaar sine seks Mil i e t
T rav “. Saa kan jeg s ’gu ikke
bruge den “, sagde B ehrendt,
„for saa kommer jeg to Mile
for langt, jeg skal kun til
Roskilde“.
Saa var der J ø r g e n s e n -
J o m to u , der havde den fikse
Ide, a t væ re Kong C hristian
den O ttendes fortrolige Raad-
giver, og som, da Kongen var
død, tru ed e med a t sagsøge
Kong F red erik den Syvende for
sit form entlig tilgodehavende
Honorar. I d et Hele yndede
han a t anlæ gge Søgsmaal, saa-
ledes ogsaa mod V ittighed s
b lad et „C orsaren“, fordi B la
d et havde ta lt spøgefuldt om
ham .
E ndvidere S t u d e n t K a h r s ,
der gerne vilde give sig
Mine af a t have Indflydelse
paa højere Steder og af og til fik naive
M ennesker til a t tro, a t han kunde gøre
noget for dem. Men da han n a ar disse
blev utaalm odige over, a t der in te t kom ud
af hans Løfter, gav Svar som : „Jo, nu har
jeg en fast A nsæ ttelse til D em : De kan
tygge K naldviskelæ r paa L øv eapotheket“,
gik det efterh aan d en op for Folk, a t man
ikke skulde tage ham alvorligt.
Noget i Slægt med Mægler B ehrendt var
L o r ia , som ogsaa var bekendt for sine
pudsige In d fald ; det, man nu kalder B ran
dere hed i hans Tid „L orianere“. F ra ham