S_FørOgNu_1915

. 4

ø r

OG NU

15. FEBRUAR 1915

da hun a tte r saa ind i hans Øjne, fik hende

form elig til a t ry ste a f Kulde.

Men hun var nu g a ae t for vidt til at

k unne træ k k e sig ud af det.

„Isæ r n u ,“ tilfø jed e hun, „da jeg tro r —

og m a a tro, a t De elsker m ig.“

„H ar jeg nogen Sinde sagt, a t jeg elskede

Dem ? “

lsab el forblev tavs nogle Ø jeblikke. Det

havde han ikke, og til sin store Ydmygelse

m a a tte hun tilsta a , a t han eg entlig heller

a ld rig havde vist Tegn d ertil.

„Ikke i Ord m aaske,“ sagde hun, „for nu

m aa tte hun opbyde a lt for a t holde ham

fast, „men der er

an dre M aader a t t il

kendegive d et paa,

som er le tte a t tyde

for en K vinde.“

„D et er der. Men

sig mig, Frøk. Lorne,

h a r De a ld rig set ud,

som om De elskede

en Mand, uden a t De

i V irkeligheden gjorde

det ? — H ar De aldrig

fy ld t en Mand med

H aab og Fryd, saa

Bæ geret flød over, og

hensynsløst lad e t ham

gaa, n a ar han var

komm et saa vidt, at

han m a a t t e bønfalde

Dem om G enkæ rlig

hed ? “

D et havde hun gjort

m ange, m ange Gange,

d e t vidste hun godt.

Men hun havde ikke

tæ n k t over d et før nu.

„De elsk er mig,

M aurice ? “

Ikke m ange Mænd

kunde have m odstaaet

det bedende Blik, hun

sendte

h am ,

men

M aurice Dudley fo r

tra k ikke en M in e ;

han tog en lille Me-

daillon op af sin

Brystlomm e, aabnede

den og viste lsabel

B illedet af en yndig

ung Kvinde, næ sten

endnu kun et Barn,

og med T ræ k saa

betag end e uskyldige.

„D et er alt, hvad

der er tilb ag e af den

eneste Kvinde, jeg h ar

elsk et — og som jeg

nogen Sinde komm er

til a t elske.

Hvis

der e r Engle i H im

len, saa er hun en af

dem nu.“

Den frygteligeS kin-

syge, der havde sam

m ensnøret

Isabels

H jæ rte , afløstes af

befrien de F o r

nemmelse, der næ-

Fot- p- Elfelt,

sten var Lykke, da

han havde fuld en d t den sidste Sætning.

Hun gjorde sig Um age for a t skjule sin

Glæde, id et hun endnu engang søgte at

beherske ham med sine store, dejlige Øjne

og sp u rg te : „Er hun d ø d ? “

„M y rd e t! Og af Hænder saa bløde, saa

hvide som Deres, Frøken L o rn e!“

lsab el kom til a t skælve under hans

bræ ndende Blik.

„Hvor — hvor fo rfæ rd e lig t!“ stamm ede

hun.

„Ja, det var fo rfæ rd eligt — det h ar De

i Sandhed R et i. D et var D em , der m yr

dede h e n d e !“

„ J e g ? “

„Ja, D e ! E rin d rer De Oscar How ard —

ham , som D eres djæ,velske Kunst drev til

F ortvivlelse til V anvid, til D øden? Det

var hendes Broder, hendes eneste Broder,

og da den grufulde T idende b ragtes hende,

b risted e hendes bløde, ejegode H jæ rte. Nu

F arv el, F rk. L orn e! , I Morgen ved denne

Tid vil jeg være m ange Mile h e rfra .“

Rædslen og Fortvivlelsen stod skrevet i

lsabel Lornes Ansigt.

„Men De vil komme tilb ag e ? 0, M au

rice. Jeg ang rer saa b itte rt, hvad jeg har

gjort. Hører De, jeg bø nfalder Dem! De

m aa ik ke forlade m ig for b e sta n d ig !“

„Jeg komm er ikke tilbage. M it Værk her

er fu ld b rag t. I Deres Offers Brev til sin

Søster refererede han Deres Ord til ham

den sidste Gang, han saa Dem. Jeg kom

for a t hævne hans Død og hendes, der fa ld t

„P rofessor“ A ndersen Bang som „B oulanger“.

for Deres H aand lige saa vel som han ; jeg

kom for a t læ re Dem, a t De har et H jæ rte,

der kan føle og elske og lide som andre

H jæ rter. M aatte denne B evidsthed gøre

Dem bedre, om ikke lyk keligere. Farvel

for e v ig t!“

Korte Notitser.

En Snegl bruger 56 Dage

for a t tilbagelæ gge en Mil.

20 Tim er

Før E nglæ nderne b e sa tte Indien, d ru k

nede der sig h vert A ar c. 100,000 H induer

i Ganges.

I Ja p a n er det saa godt som udelukkende

blinde M ennesker, der tje n e r deres Brød

ved a t give Massage.

G runden er ganske natu rlig , id et de B lin

des Følelsesevne jo er lan g t m ere udviklet

end de seende M enneskers.

Dersom m an tror, a t In dbild n in g sk raften

er større hos K vinder end hos Mænd, tag e r

m an vistnok fejl. En Dr. Durand ved et

engelsk H ospital gjorde for nogen Tid siden

et Forsøg m ed a t give 100 P a tie n te r noget

Sukkervand a t drikke. E t K varter e fte r

kom han igen og var

tilsy nelad en de m eget

a lte re re t. Han havde

ved en F ejltagelse gi

vet P a tie n tern e et

stæ rk t Brækm iddel,

sagde han, der m aatte

strak s

gives

dem

Modgift. 80 af de 100

P a tie n te r blev øje

blikk elig daarlig e og

viste m eget ty d elig t,

a t M idlet var b egyndt

a t v irk e ; 20 lod sig

ikke afficere.

Den lan g t ov erv ej

ende Del af de a n

grebne 80 var Mænd,

m edens F le rta lle t af

de sta n d h aftig e 20

var Kvinder.

B rillerne blev op

fundne i Italien om

k rin g Aar 1285. De

var i B agyndelsen

m eget dyre og b ru g

tes kun a f m eget

velhavende Personer

eller Adelsmænd. De

blev d erfor re t n a

tu rlig t

b e tra g te d e

som et T egn p aa F o r

nem hed og høj Rang.

★

Den

T idsregning,

vi nu bruger — saa

og saa m ange A ar „ef

te r K risti F ø dsel“ —

blev først fa stslaa et

ca. 600 Aar efter, a t

K ristus levede her

paa Jorden.

Sarah

B ern h ard t

paastaar, a t man ved

a t bæ re D iam an ter

ødelæ gger A nsigtets

bedste U dtryk, m a t

te r Ø jnenes Glans og

fa a r sine T æ nd er til

a t se ud, som om de

var af Kalk.

Giv en Mand H jer-

østergade.

ne og Rigdom, og han

er en Konge ; giv en

Mand H jerne uden Rigdom, og han er en

S lave; giv en Mand Rigdom uden H jerne,

og han er en Abe.

I P aris hedder L aaneko nto ret „T an te“.

Hos os er det som bekendt — „O nkel“.

Bladet udgaar 2 Gange m aanedlig

nem lig hver 14de Dag.

Der udkomm er altsa a 24 Num re aarlig,

og A donnem entsprisen or

60 Øre Kvartalet.

mr Tegn s trax Abonnement

(Send Rekvisitionen til Kontoret, 16 K ultorvet).