45 / 265
C l i a S K R I F B ®
Telefon Central 3788.
u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t
16
.
1ste Aargang. Nr. 5.
Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre
^
Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de
og bestilles gennem Expeditionen, Kultorvet 16, eller
1
| Y l a r T S l i - l i n
., , .
, „
M H
hos Boghandlerne.
A *
1 0 1 5 7 1 0 .
kjobenhavnske Banegaarde).
prægtige Huse fra dens første Tid
staar endnu som Minder om Fortiden.
Skal den sammenlignes med andre
Byer i Europa, maa det blive de
gamle maleriske Byer i Holland, som
vistnok ogsaa er tagne til Mønster
til denne Serie har sikret os gamle
Billeder, der for de fleste vil være
ukendte, og desuden har ladet optage
nye Fotografier, specielt til Bladet,
af vore Dages Christianshavn, hvor
det gamle og det nye mødes.
Fot. Hude.
Koskilcle.
Kong Christian den IV’s Statue, som tid ligere var opstillet i R osenborg S lots
have, m en .nu er anbragt i R oskilde Dom kirke.
ved Grundlæggelsen. Som bekendt
har den ogsaa altid afgivet en Rig
dom af Motiver for vore Malere.
„Før og Nu“ vil da bringe Minde
blade om denne By fra dens Grund
læggelse til Nutiden, idet vi ogsaa
Christianshavn.
I
dette og de nærmest følgende
Numre af vort Blad vil vi be
skæftige os med denne Del af Dan
marks Hovedstad, som
bekendt grundlagt af
Kong Christian den Fjer
de og oprindelig tænkt
som en selvstændig By.
Regner man dens Oprin
delse fra Aaret 1618, da
Forarbejderne til den be
gyndte, var den ogsaa
en Købstad for sig selv
i godt 50 Aar, nemlig
til 1674, da den indlem
medes i København.
Den ny By skulde væ
re en Handelsby med Ka
naler, ad hvilke Skibene
kunde gaa lige til Køb
mændenes Huse, og da
disse Købmænd, efter den
Maade, hvorpaa Kongen
planlagde Bebyggelsen,
nødvendigvis maatte væ
re velhavende, blev Chri
stianshavn fra først af
en stilfuld, fornem By,
noget helt andet end
København.
Christianshavn
har
forandret sig i Aarenes
Løb — og ikke til sin
Fordel, hvilket for en
stor Del er Autoriteter
nes Skyld, som med et
mildt Ord altid har neg
ligeret Christian den Fjerdes By. En
ligefrem Haan imod den var det, at
man lagde e t T u g th u s ved Torvet
midt i Byen. Men sit Særpræg har
den beholdt, ingen anden By i Dan
mark ligner den, og de fleste af de
Byens Grundlæggelse.
Af a lt det, Kong C hristian
den F jerde i sin R egerings
tid fik p lan lag t og bygget i
København, hører G rundlæ g
gelsen af C hristianshavn til
d et m est beundringsvæ rdige.
Ikke en Gang Byggegrundene
var der, det hele var Vand
og Morads — Am agers Kyst
la a e t godt Stykke læ ngere
ude. Og p aa d e tte lid e t in d
bydende Sted fik han v e lh a
vende Folk til a t rejse en
By e fte r sin egen Plan!
Hans H ensigt m ed A nlæ g
gelsen af C hristianshavn var
en dobbelt. H an fan d t, a t
København var d a a rlig t b e
sk y tte t mod Søsiden, og den
ny By skulde d erfor sam tidig
væ re en Fæ stning. I e t Brev,
hvorved Kongen i 1618 p a a
læ gger en S k at til H jæ lp til
G rundlæggelsen, siger han
herom , a t d et er hans H en
sigt „en B efæ stning a t lade
forfæ rdige, vor Skibsflaade,
Tøjhus, S lo tte t og den gam le
By, som største M agt p a a
liggende er, til Defensión og
Forsikring.“
Men, som bekendt, in te r
esserede Kongen sig overor
dentlig m eget for H andelens
og Søfartens U dvikling, og
C hristianshavn skulde da
væ re en sæ rlig H andels- og
Havneby.
Ved K o n trak t af 7. D e
cem ber 1617 havde Kongen
overdraget Ingeniør Johan
Semb a t anlæ gge den nye
S tad i V andet m ellem Kø
benhavn og Amager, og ved
N avngivelsen
frem hævede
han dens B estemm else som
Havneby, id et han e fte r sig
selv k ald te den C h r i s t i a n s H a v n .
Saa se n t som i Begyndelsen a f d e tte
A arhundrede fa n d t m an i H avnevæ senets
A rkiv m ellem nogle nyere K ort en gammel
P lan af C hristianshavn (som vi gengive paa
sidste Side), der, skønt den ikke havde Aars-
ta l eller Dato, ty d elig t nok stamm ede fra
C hristian IV. Gennem de paa P lanen afsatte
Personnavne kunde den temm elig bestem t