46 / 265
tidfæ stes, og m an k an sik k e rt gaa ud fra,
a t d et er en Kopi af d et store Kort, Kon
gen havde lad e t udføre 1619, og hvorpaa
L iebhaverne til G rundene in dteg nede deres
Navne.
Bebyggelsen fa n d t nem lig Sted p a a den
M aade, a t Kongen
overdrog G rundene
til de L iebhavere,
som havde in d teg n et
sig p a a K ortet, og
som vare sæ rlig vel
havende og d riftig e
Folk, — uden an d et
V ederlag end a t de
skulde forplig te sig
til a t opfylde G run
dene, der delvis la a
under Vand, og op
føre engod K øbstads
bygning derpaa. De
fik strak s Skøde og
flere Friheder, b lan d t
a n d et S k a tte frih ed
i 12 A ar og Frihed
for U dførselstold i
7 Aar. I A aret 1622
ud sted tes d e t første
Skøde, d et var til
K øbenhavns
rige
B orgm ester M ikkel
W ibe, der havde
v alg t den G rund,
der laa, p aa H jø rnet
a f St. A nna Gade
og Strandgade.
Som m an ser af P la
nen, er Byen a n la g t
m eget regelmæ ssigt,
i ’ot-
Hude.
som de 5 Sider af en
O ttekant, med Fæstningsværker i en Halv
kreds udenom. Forøvrigt er Planen ganske
efter Mønstret fra Hansestæder og hol
landske Byer. P arallelt med Strandgade,
som oprindelig laa lige ud til Havnen, gaar
Kanalen tvæ rs igennem Byen og imellem
Havnen og Kanalen deler „Kongensgade"
— den nuværende W ildersgade — Grun
dene i to Grupper. Grundene var lange og
smalle, Husenes Gavle skulde ligge hen
holdsvis mod Havnen (Strandgade) og Ka
nalen (Overgaden neden Vandet). Skibene
kunde altsaa gaa lige til Husene for at
losse eller hente Varer. Baghusene, som
Dronningensgade, Printzensgade og Amager
gade. Og paa langs: St. Annægade, Lille og
Store Torvegade sam t Sofiegade, der oprin
delig, som de andre, begyndte ved S trand
strandgade 30—32, M ikkel W ibes Oaard (opført 1636).
var Magasiner, vendte fra begge Sider imod
„Kongensgade“, hvorfra Varerne bekvemt
kunde køres ud til Kunderne.
Planen viser i Hovedsagen Christianshavn,
som den er endnu. Man ser Tvæ rgaderne:
Strandgade, Kongensgade (Wildersgade),
Nedergaden (Overgaden neden Vandet), Ka
nalen, Overgaden (Overgaden oven Vandet),
Afdøde A rkivsekretæ r G.
L.
Grove har
i Københavns H avne
væsens
Festskrift
1908
givet nogle in
teressante Oplysnin
ger om Planen, som
vi her gengiver.
En næ rm ere U n
dersøgelse — sk riv er
G.
L.
a t d e t netop gen-
nem gaaende er de
æ ldste, fra andre
D okum enter k en d te
E jeres Navne, som
ses p a a K ortet. F lere
af dem er døde gan
ske k o rt e fte r Kon
gens O pfordring (af
15. April 1619) til
a t teg ne sig for
G runde p aa de oven
for om talte V ilkaar.
S aaledes P ro v ia n ts
skriver Cort v. Busch
1625, BorgmesterM ik-
kel W ibe 1624, R en
tem ester S iv ert Bech
1628,
B orgm ester
Iver Poulsen 1622;
og endelig b eg rav e
des Claus Condewin
allerede 4. Maj 1619,
a ltsa a ikke en Maa-
ned e fte r O pfordrin
gen. E ller med andre Ord, K ortet viser os
d et æ ldste C hristianshavn Og N avnene paa
dets allerfø rste G rundejere.
Flere Navne paa Ejerne af Grundene til
Strandgaden viser fremdeles, a t disse P lad
ser kom Folk i Hænde, der drev betydelig
Skibsfart, Skibsbyggeri eller Handel. Claus
Condewin, længst til venstre, var en vel-
Bolvæ rket ved Brogade efter R eguleringen, efterat den første K nippelsbro forsvandt i T redserne. Huset Nr. 1 fik Lov at blive staaen de. —
B illed et ven ligst tilstillet os til R eproduktion af Hr. H avnedirektør M øller.