T I L F O R E N I N G E N S M E D L E MM E R
S
om
(let v il være F o ren in gen s M edlemmer bekendt, m odtog den forrige Bestyrelse
Valget m ed særligt H enb lik paa en enkelt a f de Sager, F o ren ingen havde at arbejde
m ed, nem lig Sagen
0111
Statsrad iofon ibygn ingen . Da baade F orm and en , Hs. Ek se. Grev
B r o c k e n h u u s - S c h a c k
og Næ stform and en , G eneralkonsul
J o h a n H a n s e n ,
var traadt
til alene for at støtte F o ren in gen i dens Bestræbelser for at hidføre en mere tilfreds
stillend e Ordning a f denne Sag end den paatænkte, og begge ligeledes havd e betinget
sig, at deres M edvirkning sku ld e ind sk ræ nk e sig til dette ene Aar, var det naturligt, at
m an i nogen Grad m aatte overlade det til den følgende Bestyrelse at foretage de g en
nem gribende Foran staltn inger, som m an ind saa var fornødne, for at Fo ren ingen sku lde
kunn e bringes ud a f sin van sk elig e ø k on om isk e Situation og genvind e sin oprindelige
Slagkraft.
Efter B estyrelsen s genn em gribende R ekon struk tion paa sid ste G eneralforsam ling,
ved h v ilk en kun tre fra forrige B estyrelse for K on tinu iteten s Skyld indvilliged e i at fort
sæ tte, m ed en s de to Tredjedele a f Mandaterne besattes ved Nyvalg' stod det B estyrelsen
klart, at det første, der nu var at gøre, maatte b live at tage de nødvend ige F o ran sta lt
ninger til en Genrejsning a f F oren in gen s Ø konom i og Handlekraft.
Der ned sattes et T rem and sudva lg til Undersøgelse a f S ituation en og til Forberedelse
af de fornødne B estemm elser. Af dette Udvalgs B etæ nkn ing fremgik det, at Fo ren ingen s
V irk som hed i alt for høj en Grad var ind sk rænk et til hoved sag elig at gælde U dgivelsen
af T id ssk riftet »F o rsk ønn elsen « . Fra gamm el T id, nærmere b estem t fra c. 1916 — 17,
havde F o ren in gen en betydelig Gæld til
N i e l s e n & L y d i c h e s
Bogtrykkeri, og de aarlige
Udgifter til T id ssk riftets F ortsæ ttelse havde hid til hindret, at denne Gæld b lev væ sentlig
nedbragt. Ihvorvel Ind ehaveren , Hr. Bogtrykker
S i m m e l k i æ r ,
stilled e sig overordentlig
im ød ek omm end e oven for Fo ren ingen , idet Gælden fik Lov at h en staa uforrentet, og
A fdragelsen kund e foretages i Løbet af en Aarrække, vild e d isse Afdrag, lagt til de øvrige
Udgifter til T id ssk riftets Fortsæ ttelse dog binde en u forho ld smæ ssig Del af Foren ingen s
aarlige Indtægt i de nærmeste fem— sek s Aar og derved sætte det øvrige F o ren in g s
arbejde stærkt tilbage, saa det maatte alvorligt befrygtes, at Foren ingen inden Udløbet
a f denn e Periode vild e være sat uhjæ lpeligt ud a f Spillet.
F o rho ld et illustreres bedst ved nogle nøgterne Talop stilling er. Det var — og vilde
altsaa frem deles være v edb levet at være — saaled es, at c. 10 000 Kr. (eller H alvdelen af
F o ren in gen s Aarsindtægt) var beslaglagt a f T idsskriftet. Halvdelen a f Resten m edgik til
Lønn inger, og a f den sid ste Fjerdedel sku ld e foruden Udgifter til Husleje og Kontor
h o ld alle andre Udgifter a fh o ld es, som følger med F o ren in gen s egen tlige V irksom hed ,
bortset fra den Del a f samm e, som bestod i U dgivelsen a f »F orsk ønn elsen « . Da F o r
en ingen ved B egynd elsen a f dette R egnskab saar havd e en Gæld paa ikke m indre end
1 4 424 Kr. — nem lig til
N i e l s e n
&
L y d i c h e
c. 11 000 Kr. og til det Foren ingen tilhørende
»FrøkenMARiAHANSENOgArkitekt, F rih err e
T h e o p h i l u s H a n s e n s
L e ga ttil K øb enhavns
F o rskønn else« , c. 3400 Kr., hv ilk et Beløb m idlertidigt var overført fra Legatkontoen —
var det ind ly send e, at blot en ubetydelig N edgang i Indtægterne — og en saadan kunde
som anført befrygtes, fordi F oreningen under saadann e F o rho ld van sk elig t kunde gøre
sig gæ ldende — vild e medføre, at der ov erhoved et intet b lev tilovers til F oren ingen s
Arbejde udover U d sendelsen a f T idsskriftet, og at selv dette kunde blive van sk elig t nok
at gennem føre i Forb ind else med de norm erede Afdrag paa Gælden.
Nu v il B estyrelsen h elst gaa ud fra, at ogsaa F lertallet a f Fo ren ingen s Medlemmer
har været glade for T idsskriftet, der som den tiltalende og sagligt vægtige Pub likation ,
det under Kgl. Fu ldmæ gtig
O t t o A s m u s s e n s
L edelse genn em 19 Aar har været, utvivl-
FORSKØNNELSEN. XIX. AARG. 1929. Nr. 4.
25