Previous Page  7 / 55 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 7 / 55 Next Page
Page Background

R AD I O F ON I B YGN I NG E N - K V I N D E F ÆN G S L E T

G R Ø N T T O R V E T - Ø R S T E D S P A R K E N

m

.

v

.

E T S T O R T O F F E N T L I G T MØDE D E N 25. J A N U A R

D

e r

er den U lem pe ved del parlam en tarisk e Sy stem , at hvad der er vedtaget paa

parlam en tarisk Maade, van sk elig lader sig rokke. Har E nk eltm and taget en B e­

stemm else, som han ved nærmere E ftertanke eller ved P aav isn ing fra anden Side m aa

erkende at være ub etim elig , kan han — uden at synk e i egen eller Medborgeres Agtelse —

ændre sin B e slu tn ing ; m en en saadan H and ling er van sk e lig for en efter parlam en tariske

Regler valgt F o rsam ling .

Og naar saa Spørgsm aalet er a f den B eska ffenh ed , at egen tlig kun et Mindretal er i

Stand til at danne sig en person lig Mening om , hvorled es det bedst o rdn es, saa har

G enn em sn its-Fo lk erep ræ sen tan ten ald eles ingen Grund til at gaa im od den Afgørelse,

han een Gang har stem t for. Han har fu lgt en Ind stilling fra den M inister, under hvem

Sagen sorterer, og har denne i Forvejen raadført sig m ed en Autoritet paa det særlige

Om raade, hvad har den offentlige Mening da at bebrejde ham ? Overfladisk set slet ingen

T ing, dybere undersøgt allig evel ikk e saa lidt. Th i vel er den offentlige M ening ikke ufejl­

barlig; m en ved Spørgsmaal a f æ stetisk og kun stn erisk Natur, i h v ilk e en Folkerepræ -

sen tation heller ikk e er ufejlbarlig, er det at anb efale, ind en m an træffer en uigenkaldelig

A fgørelse,

at lytte til den offentlige Mening,

der, selv om den ikk e er kom p eten t til at b e ­

stemm e,

h v a d

der skal gøres, m eget ofte har en sikker San s for,

h v a d der ikke bør gøres.

D en offentlige Mening i K øb enhavn — og det er d e n , det her drejer sig om — har

gan sk e afgjort ud talt sig

imod

S tatsrad io fon ibygn ing en tværs over Tord en sk jold sgad e,

og den M inister, der tvang Forslaget ig e n n em , burde u tv iv lsom t have lyttet til den

offen tlige M en ing, ind en han skred til afgørende H and ling.

Der kan næppe være T v iv l om , at en a f de m angfold ige D obb eltscen ep lan er, som de

senere Aar har fostret, ved nøjere E ftersyn vild e v ise sig baade kun stn erisk , tekn isk og

ø k o n om isk forsvarlig, og at R ad iofon ibygn ingen ab so lu t m aa ligge paa K ongens Nytorv

eller b lo t cen tralt i Byen , er ikk e um iddelbart ind ly send e. Det kong elige Teater m aa

ligge centralt; m en under den Forud sæ tn ing, at dets forsvarlige kun stn erisk e Drift kræ­

ver en ny Scene, kund e en saadan dog tæ nkes opført et andet Sted end ju st Kongens

N ytorv. Der er Kvarterer i den indre By — f. Ek s. im ellem L ille K ongensgade og Vin-

gaardsstræde — der hyg iejn isk og æ stetisk lader m eget tilbage at øn sk e. N ed rivn ingen

a f de værste a f de her staaende Hu se og Opførelse a f et ny t Hus for »Den

danske Skue­

p la d s

« paa T om ten v ild e løse Spørgsm aalet

0111

D obb eltscen en og — m edvirke til en

sundere og sm ukkere P rivatb ebyggelse a f de paagæ ldende Kvarterer. En nøje Sam virken

im ellem Statens og K omm un en s M yndighed havd e her været paakrævet og var sagtens

øn sk elig paa mange flere Omraader.

Im idlertid, D obb eltscen ep lan en og Radiofon iprob lem et er løst a f S tatsm yndighed erne,

og de komm una le Myndigheder, der havd e i deres Magt at forpurre A fgørelsen, og som

i særlig Grad havde en m oralsk Forp ligtelse til at lytte efter den

københavnske

offentlige

Mening, har givet L øsn ingen sin T ils lu tn in g .--------

L igesaa u tilfred sstillend e stiller det sig m ed den Sag, som de komm una le Myndigheder

har været gan ske alene

0111

at afgøre paa en Maade, der paa samm e T id forbauser og for-

arger. Det

gamle Kvindefængsel p a a Christianshavns Torv

b liver revet ned, og det viser

sig da, at et a f de skønn este K irketaarne i Europa set fra Torvet præsenterer sig paa en

uanet skøn Maade, giver et en estaaend e prægtigt Gadebillede, som det maatte være en

nidkær og for Stadens sande Vel om sorgsfu ld K omm unalbestyrelses nærmeste Opgave

FORSKØNNELSEN. XIX. AARG. 1929. Nr. 1.

1