12 / 119
12
S. Christiansen paa Lyngbyvej, en stadig Strøm af »Forsøgs-
mænd«; i langt de fleste Tilfælde desværre Barberere, søm af
Flaskens flittige Brug, vare svært »anløbne«; dog skal det siges
til Undskyldning for den Tids mange sorte Faar, der var
i de fleste af de Forretninger kun noget at bestille Lørdag og
Søndag, de øvrige Dage kom der saa godt som ingen hele Dagen,
Kunderne kom jo først hjem om
Aftenen; saa lokkede jo Selskabet
og Billardet i den nærmeste Bevært
ning, og Finesserne ved Køens Brug
var de efterhaanden bleven Mestre
i, saa Udgifterne blev i Reglen m i
nimale; saa kunde det ske, at »Me
ster« paa Lærlingens Varsko om en
Kunde gav Svaret: »Sæb ind« og
uforstyrret spillede videre og nogle
Minutter senere, paa Varsko om Ind
sæbningens Tilendebringelse, forstyr
ret i en vanskelig Balle, gav Svaret:
»Bliv ved lidt endnu«, og slet ikke
Halvfjerdsernes Barber
.
„
.
T
(„Humoristen")
var vred eller lorundret, naa r Læ r
lingen saa lidt efter meldte: »nu
er han gaaet;« den lange Arbejdstid i Lærlinge og Svende-
aarene sløvede selvfølgelig og Kundernes Fortællinger om Op
levelser paa Bachus og Amors Altre, æggede mere
vore
Unge
end i andre Haandværksfag, hvor der ikke i Arbejdet laa de
stadige Pust fra Livets lokkende Rørelser, derfor er det for-
staaeligt at saa mange af Halvfjerdsernes Fagfæller gled ned
og ud. Den Stab, der i Firserne blev og i Halvfemserne kom
til, det er dem der endnu danner Kernen i Østerbro—Hellerup
Barberforenings nu store Ramme. Den rivende Udvikling, som
Østerbro undergik i Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne,
fulgtes af en tilsvarende Forøgelse af Samfærdselsmidlerne —
vore Sporveje, særlig mindes vi med Glæde Farimagsgadespor-
vognen (1883), den blev vort Kælebarn, den førte os rask og