![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0011.jpg)
S I G U R D J E N S E N
Valby (Bjergegården eller Bjerregården, matr. nr. 19 a, Valby).
Denne gård havde i sin tid fået sine jorder gennemskåret af den
første jernbanelinie København-Roskilde, der ganske vist nu var
nedlagt, men gårdens avlsbygninger samt en lille del af jorderne lå
nord for det tidligere banelegeme, mens det meste af jordtilliggen-
derne lå syd for dette. Man kan forestille sig, at det har givet gener
for gårdens drift.
Der var her tale om en betydelig større parcel end den, man
havde interesseret sig for på Vesterfælled, nemlig ca. 62 tdr. land.
Men komiteen var fremsynet nok til at se de muligheder, som var
til stede for herved at få en kirkegård, der virkelig ville løse begra
velsesproblemet for den stærkt voksende by gennem en længere pe
riode, og man sluttede en aftale med gårdens ejer gående ud på, at
han var forpligtet til at sælge parcellen til magistraten for 45.000
rd. og til selv at forpagte den mod en årlig afgift af 1500 rd., idet
han skulle have et afslag i den årlige forpagtningsafgift på 32 rd.
for hver tønde land, der blev indtaget til begravelsesvæsenets brug.
Skatter og afgifter skulle han selv svare. Denne aftale var Bjerre-
gårdens ejer bundet af i tre måneder fra 8. februar 1869 at regne,
og komiteen indstillede til kommunalbestyrelsen, at den medvir
kede til, at sagen gik i orden, og bevilgede de fornødne midler.
Magistraten anbefalede sagen overfor borgerrepræsentationen
med megen varme, idet den pegede på, at der allerede var man
gel på kirkegårdsplads, og at denne mangel ville blive endnu mere
følelig, efterhånden som de militære kirkegårde (Garnisons og Hol
mens) heller ikke mere kunne bruges. Efter en lov af 6. juli 1867
måtte der ikke her afhændes begravelsespladser til eje eller benyt
telse udover år 1947. Magistraten anså det for så vigtigt for stadens
indbyggere at drage nytte af det her foreliggende tilbud, at den gik
ind for, at kommunen som sådan trådte til med sin bistand. Be
gravelsesvæsenet havde ikke selv tilstrækkelig økonomisk kraft til at
8