68 / 81
A. F A L M E R - N I E L S E N
sømmelig stemning. Dette er vel grunden til, at kunstens hjælp så
gennemgående er bleven påkaldt på kirkegårde fra Arilds tid, fordi
den i sine forskellige grene råder over alle de ydre midler, der un
derstøtte den hos enhver besøgende her forøvrigt let fremkaldte
stemning.
Vestre kirkegård havde i sine første år ført en temmelig kum
merlig og upåagtet tilværelse, skønt der med små midler og under
kamp med mange vanskeligheder af forskellig art var blevet ud
ført et ihærdigt og betydeligt arbejde af de to mænd som styrelsen
af kirkegården havde betroet opgaven, rådmand oberst Abraham-
son, som havde tilsynet på magistratens vegne, og gartner S. Bahn-
son, der den i. september 1870 havde tiltrådt tjenesten som graver
ved kirkegården. De store sandgrave, der fandtes på terrænet, var
blevet reguleret og delvis tilfyldt, en af dem var blevet omdannet
til søen foran Nordre kapel, en anden til den firkantede dam ved
de nuværende urnehaver. Den store høj ved søen var blevet formet,
og terrasserne med granitmurene i kirkegårdens midterparti var
blevet opført. Der var hvert år blevet plantet så meget man kunne
overkomme, dels i rabatter, dels i alleer og andre stede]' inde på
kirkegården. Der var ikke mange penge til at købe for, men oberst
Abrahamson var utrættelig i at skaffe materialer til plantning for
en billig pris og ofte helt gratis, enten hos venner og bekendte eller
fra andre kommunale institutioner.
Den endelige helhedsplan til kirkegårdens anlæg blev så vedta
get i 1883. Netop i disse år anlagdes rundt om i Europa central
kirkegårde ved de store industribyer. Særligt anlæg af tyske kir
kegårde efter nye retningslinier undgik ikke at få nogen indflydelse
på udformningen og tilplantningen af Vestre kirkegård. Medens
kirkegårdsanlæg tidligere udelukkende havde været en kirkernes
opgave syntes der, både herhjemme, såvel som i det øvrige Europa
at ske en ændret stilling hertil. De nye anlæg blev drøftet og plan-
64