72 / 81
A. F A L M E R - N I E L S E N
I de mange år Vestre kirkegårds anlæg har eksisteret og gjort
tjeneste som begravelsesplads, er der, som det fremgår af det fore
gående sket mange ændringer. Og man må stadig mindes professor
Holms udtalelse: at man har med et anlæg at bestille, der ikke
som en bygning gøres færdig og tages i brug, men som skabes dag
for dag. Kirkegården har haft dygtige gartnere, der efter skiftende
tiders behov har foretaget værdifulde ændringer. Men kravene til
udvidet begravelsesplads har måske nu og da forårsaget rydning
og omlægning af karakteristiske partier.
I tidens løb er mange værdifulde enkeltheder indføjet i kirkegår
dens helhedsplan, og kirkegårdens skiftende ledere har altid for
stået at henvende sig til tidens dygtigste bygnings- og landskabsar
kitekter, når nye ting skulle udformes. Nævnes skal f.eks. urneha
ven, som blev udformet af havearkitekt I. P. Andersen omkring
den lille sø i årene 1929-30. E t af de første samlede urneanlæg, der
er anlagt, og vel stadig det, der står klarest og mest helstøbt i da
tidens havearkitektur.
Skal man foretage en vurdering af helhedsplanen for Vestre kir
kegårds anlæg set med nutidens øjne, må man sige, at de, der ud
formede planen, har haft en heldig hånd. Vejnettet er i bredde og
udstrækning dimensioneret, så det i dag selv på store besøgsdage
kan afvikle en biltrafik, som man ved projekteringen slet ikke
kunne forudse. Der er på de rigtige steder afsat pladser til store
runddele, der giver gode parkeringsforhold. Kirkegårdens opdeling
i passende afdelinger (gravgårde) giver gode muligheder for æn
dring i gravstedsformen efter tidens udvikling til anlæg af urnegrave
og fællesgrave. Alléplantningen og de store enkelttræer vokser sig
mere markante fra år til år og danner smukke grønne rammer om
gravene, hvis udformning skifter fra generation til generation, og
hele kirkegårdsanlægget danner en værdifuld grøn enklave i de
efterhånden tæt bebyggede boligkvarterer i Københavns sydvest
lige bydel.
68