DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Den gamle Hovedvagt

Som mangen Gang har hentet Haab og Mod

Fra Vagtparadens lystige T rompeter,

Der g læ ded ’ Folk, som manglede Moneter.

Hvor mange M inder er der ej, som vælte

P aa Tanken ind i dette Øjeblik.

Man mindes alle disse tap re Helte,

Som delikate Traktem enter fik

Af Vand og Brød, at ej de skulde svelte,

Mens „P le je fad e r“ s kjæ rlig ømme Blik

Ret ofte saa til den, der laa paa Brixen,

Igjennem Hullet der i „Portmonnixen“ .

28 Aug. 1874 forlod M ilitairet det Sted, hvor det havde haft Vagtbygning i 194

Aar, og Vagten blev nu installeret i den — i Kastellet — nyopførte Hovedvagtsbyg

ning i 2 Stokværk med A rrestbygning, men ved at Hovedvagten forsvandt fra Kon

gens Nytorv til det afsides liggende Kastel m istede Datidens Kjøbenhavn, foruden det

m ilitaire Skuespil, som den havde haft i um indelige Aar, tillige et af sine faa Folke

livsbilleder, og det var en H jæ rtesorg, ikke blot for Kjøbenhavnerne, men ogsaa for

de mange Provinsboere, der ofte gæ stede Hovedstaden, thi alle havde væ ret saa

glade for Kongens Nytorvs Hovedvagt og Vagtparade, denne gamle Institution ned

arvet fra Fædrene. Hvad er nu Kongens Nytorv uden Hovedvagten? Saadan raison-

nerede man dengang, thi enhver Kjøbenhavner følte, at paa Kongens Nytorvs Hoved

vagt slog H jæ rtet i den stærke Fæstning Kjøbenhavn, og der skulde gaa samfulde

31 Aar, inden Hovedstaden atter saa en daglig Vagtparade med klingende Spil drage

af Sted gennem Strøget. Det var som bekendt J. C Christensen, der som Forsvars

m inister gennemførte, at Vagtparaden atter trak gennem Byen.

Da den gamle martialske Hovedvagt var bleven nedrevet af Byggeselskabet, som

havde købt Bygningen af M inisteriet, sang W. Rantzau i 1874:

Hvilken Jubel, naar vor stolte Vagtparade,

Eskorteert af hundred Gadedrenge, kom

Smukt marscherende igennem Gothersgade,

Og ved Kongens Nytorv rask den svinged’ om.

Om det blæste eller regned ’, kom den asende,

Officererne blev stundom traad t i Hasene,

Og naar mangen Gang de „Venstre“ kommanderede,

Hele T roppen dog „til H ø jre“ indmarscherede.