26 / 154
KONG CHRISTIAN DEN FJERDES
KRONING
S
KÆRTORSDAG, den 4. April 1588, Klokken mellem 4 og 5 Efterm iddag, hensov
Kong Frederik den Anden paa Antvorskov.
Thronfølgeren, Frederik den Andens æ ldste Søn, Christian, var knap 11 Aar gam
mel ved Faderens Død, og han skulde altsaa være Konge i Danmark og Norge.
Frem tiden laa straalende fo r ham, men indtil han blev myndig, maatte Landet
styres af et Regeringsraad, der skulde fungere som Formyndere fo r den unge
Konge.
Nærmest til Formynderskabet var Frederik den Andens Enke, Sophie af Meck-
lenborg, der ogsaa, ved sin sjældne Forstand, var særdeles skikket til dette Hverv.
Enkedronning Sophie var ved Frederik den Andens Død kun 31 Aar gammel.
Kongen havde holdt hende ganske uden for al Deltagelse i Styrelsen, og hun
næ rede i første Øjeblik heller intet Ønske om at indtræde i Formynderregeringen,
men hun vilde have Indflydelse paa sin Søns Opdragelse som rimeligt var. Her
imod gjorde im idlertid det regeringslystne Rigsraad mange Indvendinger, saa at der
opstod en re t stærk Spænding mellem Enkedronningen og Formynderregeringen,
hvorfor hun tilsidst opgav sin retmæssige Fordring.
R igsraadet valgte derpaa ud af sin Midte 4 af de højeste Rigsraader til at styre
Riget i Kongens M indreaarighed, og for at beholde Magten saa længe som muligt,
udstrakte R igsraadet Kongens M indreaarighed til det 20de Aar.
Af disse 4 Adelsmænd var den kongelige Kansler Niels Kaas og Rentemesteren
Christoffer Valkendorf de mest frem trædende, dernæst Rigsadmiralen Peder Munk
til Estvadgaard ved Skive samt den noget gnavne Jørgen Rosenkrands til Rosen
holm. I Spidsen for denne Formynderregering stod den gamle Hædersmand Niels