Kong Christian den Fjerdes Kroning
2 1
mellem hver. Indvendig svævede i Portens Kuppel en Engel, og da Kongen red gen
nem Porten, dalede Engelen ned og satte en Krone paa hans Hoved, medens Kæm
perne bøjede Hovederne bifaldende, og Kedeltrommer, Trompeter og andre Instru
menter lod sig høre fra Æ resportens Overdel.
Ikke langt fra denne Æ respo rt var der paa højre Side af Torvet rejst en Post, der
flød snart med rød Vin snart med hvid Vin, som alle og enhver kunde gøre sig
tilgode med, og tæ t herved stegtes en hel Oxe paa Spid, fyldt med flere Slags Smaa-
vildt og Fugle, og herom berettes: „Af denne vilde hver af det menige Selskab have
et Stykke, og derfor om samme Steg udi Kongelig Majestæts og andre medfølgende
kongelige og fyrstelige Personers Aasyn tappert reves og sloges, dog blev der ingen
ihjelslagen eller haardeligen lemlæstet, som vel ellers udi saadan Forsamling og
Trængsel plejer at ske, uden at nogle lode Fingre blive udi Løbet eller og andre
passelige Amindelsestegn deraf bekom.“
Kroningsdagen endte med et stort Taffel i Riddersalen paa Slottet.
Gæsterne omkring i Byen blev ogsaa betænkt med Traktement. Uhyre Masser af
Vin og 01 opkøbtes og fordeltes, under fornødent Opsyn og Kontrol i de Huse,
hvor de Fremmede boede.
Kroningen forherligedes ved de følgende Dages store Festligheder, der fulgte
Slag i Slag, man blev ved i mange Dage, o g ikke saa ringe Afvexling var der i
disse Forlystelser, som snart havde en mere offentlig, snart en mere privat Karakter,
og som vidnede om, hvilken overordentlig Betydning man tillagde Kongedømmet.
Dagen efter — den 30. August — blev Kongens Søster Augusta viet paa Slottet
til H ertug Johan Adolf af Gottorp, ved hvilken Lejlighed der ikke blot var de sæd
vanlige Ceremonier ved den opredte Seng i Riddersalen, men tillige en Slags Fak
keldans.
Ved Aftenens Frembrud afbrændtes et sto rt Fyrværkeri paa Slotspladsen, forestil
lende et Taarn i en Fæstning, ud af hvilken Curtius kom ridende og styrtede sig i
den brændende Pøl, foruden en Del andre Figurer som f. Ex. en indiansk Herremand,
en Tyrk og en allegorisk Kvindeskikkelse, forestillende Kætteriet. Alt dette gik af
„med usigelig Knagen og Bragen“ , hvilket er begribeligt, da den samtidige Beretning
oplyser, „at dette Fyrværk havde 50,000 udfarende Ild og Skud, 60 Kamre, som var
nedgravet i Jorden med flyvende Raketter, 36 Fyrbolde, der kastedes ud i Vandet af
Fyrmørsere og endelig 1200 opstigende Raketter.
31. August forklædte Kongen og en Del Adelsmænd sig som Blaamænd (Negere)
og romerske Krigsmænd, men dette Sceneri kom kun en forholdsvis snæver Kreds
tilgode, hvad der ogsaa gjald t om et Fyrværkeri i Slotsgaarden, og Besøget paa
F laaden 1. Septbr., saavel som Jagten, Komedierne og Fægteskolen 2. Septbr.
Stor Fornøjelse havde Indbyggerne af den Ringrending, som fandt Sted to Dage