45 / 154
2 2
Kong Christian den Fjerdes Kroning
i Træk, d. 3. og 4. Septbr paa selve Amager Torv, til hvis Indretning der var g jo rt
Forberedelser siden Kroningsdagen.
Paa dette Torv, der nu e r saa stæ rkt trafikeret, var fø rst den ganske Bane inddelt i
3 P arter til en R ingridningsplads med tilhørende Tribuner.
De 3 P arter var afdelt med rødfarvede Skranker af Træ , saa at der kunde rides
ind paa den højre Side ved Pladsen, men skulde paa den venstre Side igen afride,
og midt udi var P ladsen til Ringrenden beskikket.
Paa den højre Side, ud fra Rendebanen, var g jo rt et passelig hø jt Loft, og med
rød t Fløjl og engelsk Klæde overdraget, at Fyrsterne og Herremændene, som skulde
være Judicerere (Dommere) kunde staa derpaa.
Ydermere var der ogsaa neden fo r Dommerhuset g jo rt Repositoria eller Hylder,
paa hvilke Juvelererne anbragte Præm ierne, bestaaende af Pokaler, Bægere, forgyldte
Kar og andre Klenodier, om hvilke der skulde rendes.
Der var anvist Enkedronningen, Fyrstinderne og Frøknerne sam t kongelige og
fyrstelige Personer og forskellige af de høje Adelsmænd, der ikke skulde deltage i
Rendingen eller judicere, P ladser i de om liggende Borgerhuses Kamre og Vinduer,
der i den Anledning var pyntet med rødt Fløjl og engelsk beklædt og prydet, og
hvorfra man havde en glimrende Udsigt over Banen.
Man kan i vore Dage daarlig t fatte, at Trafik og Færdsel fo r 340 Aar siden har
været saa ringe paa Amager Torv, at man har kunnet afspærre dette fuldstændig i
flere Dage og indrette R ingridningsplads her.
Samtlige Fy rster og H errer viste sig i de sælsomste Optog.
Kongen var den første Dag forklædt som Pave, og ledsagedes af et sto rt Følge af
Kardinaler, Domherrer, Bisper, Munke og Kammertjenere, og R ingridningen varede
hele Dagen.
Den anden Dag op traad te Kongen paa Banen klædt som Dronning, iført Sølvmor
med brede Guldbræmmer. Allerede Dagen fø r var det kongelige Kartel, hvori „Pave
Sergius den S jette“ udfordrede alle og enhver til at møde sig i R idderspil paa
Amager Torvet udi Kjøbenhavn, blevet opslaaet paa S lotsporten og udblæ st paa alle
Gadehjørner af kongelige H erolder, og det fø lger af sig selv, at alle strømmede til,
fo r at overvære et Skuespil, i hvilket Landets Hersker og ypperste Mænd agerede
og personlig forlystede Folket.
Det var et formeligt Karneval, en broget Skare af fremmede Folkeslag, Tyrkere,
Persere, Polakker, Italienere, Arabere og Blaamænd, Musikantere og Sangere,
hedenske Guder og Gudinder i prægtige D ragter, allegoriske F igurer i Overflod,
Dyreskikkelser som Kameler, Strudse og Svaner, G alejer trukne af Havheste og
omringede af Havmænd og Havfruer, ja, et bemandet Orlogsskib, O ldtidens og