65 / 154
1 0
ANTON IGADE
I vore Bedsteforældres Tid stillede den kjobenhavnske Borgerstand beskedne Krav
til huslig Indretning og daglig Levevis, men var alligevel lykkelig og tilfreds med,
som de havde det. Fordringerne varnaturligvis lidt forskellige, alt eftersom Fami
lierne var situeret. De Bedrestillede
ønskede meget gærne at have en smuk Sal, der
kunde staa urørt med Overtræk over de gode Meubler, undtagen de faa Gange, naar
man gjorde et Selskab eller et Bal.
Husmoderen kunde slet ikke tænke sig ikke at have et stort,
lystKøkken
m.m.,
hvad der ogsaa i Reglen fandtes i de ældre Huse, hvor man ikke kneb saa meget
paa Pladsen.
Dans i Hjemmet.
Derimod kunde man let finde sig i Savnet af en Entré, og var overordentlig
nøjsom i Fordringerne til Værelsernes Mængde.
En særegen Dagligstue og en aparte Spisestue ansaas ikke nødvendig for Folk af
Middelklassen, man kunde godt spise og drikke i den Stue, hvori man ellers opholdt
sig, ja man kunde til Nød endog sove der. Der var endog ret velstaaende Familier,
der førte deres hele Liv i den ene Stue. Fader og Moder og de halvvoxne Sønner
sov dér sødelig om Natten, nød deres Morgenkaffe i den natlige Atmosfære, spiste
deres Middagsmad dér med den bedste Appetit, og forrettede al daglig Gerning med
dens Lektielæsning, Barbering, Syning etc. i den selvsamme Stue.
Det var jo næsten for meget af det Gode, og de fleste Familier havde vel der
for et særskilt Sovekammer, men et saadant kunde strække til for mange Medlemmer.
Man var ikke forvænt med Børnekamre, Paaklædningsværelser og Skabstuer, lige
saa lidt som med Korridorer, saa at Tjenestepigen havde sin jævnlige Gang gennem
Soveværelset. Man var nu engang vant dertil, det kunde ikke være anderledes.