178 / 224
146
erobre selve C irkus R enz’ faste Borg, R igshovedstaden Ber
lin.
Det skyldtes iøvrigt k u n et T ilfæ lde, at Busch ikke denne
Gang, da h an ogsaa havde Heldet m ed sig, købte Bygningen
i Jernbanegade, af hv ilken »Konsortiet« var led og ked.
G runden var næ rm est den, at P ano ram abygn ingen, der i
en H aandevend ing kund e om dannes til Cirkus, havde strø
get det hollandske F lag for at lade sig sælge til Byggegrunde,
og opgivet enhver frem tidig K onkurrence m ed de store Cir
kus.
I denne præ sen terede Busch ved P rem iéren en Række
første Klasses Num re, d e rib land t den g lim rende Skoleryt
ter, kongelig kejserlig S taldm ester
Hutemann,
der red frem
med en mægtig, østrigsk Ø rneorden om Halsen.
P rim ad on n a en var im id lertid stad ig
Marie Doré,
selv om
en fænom enal P arforcery tterske F rk .
Taubert,
der red med
Hovedet nedad m ed ud slaaet Haar, fik Folk til at gyse.
Og saa var der K lovnerne, disse Klovner, der spiller en
saa vigtig Rolle i C irkus, m en som er saa vanskelige a t faa
fat paa. Ja, C irkus Busch havde ogsaa denne Gang væ ret
u alm ind e lig heldig, idet den havde fund et en Klovn, der
hed
Lavater Lee.
Lavater, som h an h u rtig blev kaldt, hørte til en gammel,
bekend t A rtistfam ilie, som jeg tidligere h a r nævnet, og han
betragtede sig næ sten som Københavner.
Han ku nd e ald rig glemme, at det var her, h an havde
haft sin første straalende Debut, ganske vist som en
lille
Dreng paa k u n 5 Aar, m en til Gengæld i en m im isk Rolle
som
Napoleon den Store,
un d er R enz’ Opførelse af Børne-
pan tom im en »Askepot«.
Skønt Lavater var en udm æ rk et Springer, saa vedblev
de m im iske P a rtie r dog at være han s Styrke, og h an tænkte
en T id for Alvor paa at blive Gamle Volkersens Efterfølger
som
Pjerrot.
Lavater havde et m æ rkvæ rd ig t bevægeligt Gummi-Abe-