190 / 224
Det var da un d er m eget daarlige Auspicier, a t køben
havnsk C irkus g ik in d i det nye A arhund rede.
XIV.
Cirkus’ Udvikling i det nye Aarhundrede.
Ved den første Folketæ lling i det nye A arhund red e viste
det sig, at København havde 378,735 Indbyggere.
Det var lid t af en Skuffelse. Vi troede, at vi var større,
m en naar vi regnede F red erik sberg med, hvad vi ellers ikke
altid gjorde, saa va r vi dog naaet op mod den halve Million,
der ansaas som S tanda rd for at regnes med til de smaa
Verdenshovedstæder.
P a a m ange Om raader var vi iøvrigt komm et godt med.
Vi havde faaet R aadhu s og R randstation, Sporvejsdriften
var bleven elektrisk, ligesom delvis Gadebelysningen, og
de første Automobiler havde vist sig.
A lt var gaaet frem, m en C irkus var gaaet sørgelig til
bage, og vi m aatte nøjes med Selskaber, der ikke var bedre
end dem, som besøgte de større P rovinsbyer.
I A arhund red ets første Sæson lagde m an for med
Eduard Wulff,
en iøvrigt dygtig Rytter, der stamm ede fra
den C irkus
Wulff,
som i 1881 va r gaaet i S tykker i Tivoli.
Saavel W u lff selv, som han s smukke, statelige Hustru,
præ sterede a lt fornødent paa Hesteomraadet, m en iøvrigt
virkede C irkus ganske prov in sielt m ed anden Klasses A r
tiste r og naive P an tom im e r som: E t K øbenhavnerpars Rejse
i Schweiz og parod iske U d sty rsballetter som: En Hoffest u n
der
Ludvig den Fjortende.