191 / 224
159
Men Bølgedalen skulde dog først naas det følgende Aar
med: »Cirkus Krembser.«
C irkus K rem bser hørte til Tysklands allerældste, og den
havde, endnu inden Renz var kommet til Berlin, haft sin
Bygning udenfor B randenbu rgerto r paa det Sted, hvor nu
R igsdagens M illiardpalad s ligger, hvad der den Dag i Dag
und ertid en gøres spydige Hentydninger til.
»Fatter og M u tter Krembser« nød derfor i Tyskland en
Popularitet, der om tren t kund e sammenlignes med Tivolis
gam le P antom im eselskabs her hos os.
De egnede sig abso lu t ikke til Eksport, og da
Krembser,
som vi havde k en d t i han s Velmagtsdage, kom trissende
ind i Manegen m ed sine Heste, lo Københavnerne.
Det var ikke høfligt, og det var Synd for den gamle Mand,
der slet ikke anede, hvordan han skulde gribe Tingene an,
og som tilsid st gav Efterm iddagsforestillinger til en Entré
af — 10 Øre!
Saa lang t var m an naaet ned, da
Peter Rasmussen
i
1902 fik fat i: »Den store russiske Cirkus Beketow.«
De gam le C irkusro tter stillede sig lid t skeptisk til Be
tegnelsen:
Store.
De huskede
Beketow
fra Aar tilbage, d a han havde været
en anden Klasses Klovn, der fremførte dresserede Grise, og
de vidste, at h an havde re jst ru n d t i de smaa danske P ro
vinsbyer. Her var han s Forretningsfører, den joviale Dan
sker,
Charles Jensen,
kaldet »Lynsmeden«, fordi han i sin
Tid havde sat Lynaflerede op, meget populær paa Grund af
sit slagfæ rdige Vid. Hans bedste Vits var, naar Bønderne
spurgte:
— E r det C irkus
Busch
eller Cirkus
Schumann?
Saa svarede Lynsmeden:
— Det er begge Tow!
Overfor dette V id var m an ogsaa lid t skeptisk.
Men den lille Russer med de snu spillende Øjne var en
Mand, der forstod sit Kram . Han vidste, at m an kunde købe