36
res, repræ senteredes af »Kabylere og Arabere«, hvori F ran sk-
mændene ogsaa spillede en Rolle.
Den 4. Maj sluttede H inné sine Forestillinger. H ippodro
m en blev bygget om til »Folketeatret«, i hv ilket
Langes
Sel
skab ho ld t sit Indtog, og København havde m istet sin første
m urede Cirkus efter k u n et P a r Aars Forløb.
Men n a a r
Hinné
paa P lak aten havde villet fremhæve, at
et Numm er var sæ rlig fint, saadan som Sko leryttersken Ma
dame
Blanche,
saa havde han tilføjet: F ra C irkus
E. Renz
i Berlin.
Var C irkus Renz da saa storartet, og kund e m an ikke faa
den a t se?
Jo, m en endnu var T iden ikke moden.
VI.
Renz’ store Kamp om CirkusherrecLømmet i Berlin
m ed Franskmanden Dejean.
Hvem var nu denne E rn st Renz, hvis Besøg Københav
nerne længtes saa m eget efter a t se?
Han var født i A aret 1818 i K arlsruhe som Søn af et for
hu tlet A rtistpar, der arbejdede i de smaa, om rejsende tyske /
Cirkus. Fo ræ ld rene var alt and et end begejstrede over at faa
den i Forvejen ludfattige Fam ilie forøget m ed en ny sulten
Mund.
I C irkus er Børn im id lertid en Væ rdi og v ar det navnlig
tidligere, hvor de blev solgte paa samme Maade som Slaver
til den, der havde B rug for dem.
Den lille E rn st blev derfor i en A lder af ikke 3 A ar af