Spejlet

126 / 191

mægtige jo u rn a listisk e V irk som h ed v a r k u n eet Led
i h a n s store V irken.
Carl Steen Andersen Bille (1828—1898). E n J o u r n a ­
list m ed ypperlige E vn er, elegant og h y p p ig t over­
leg en ; det k jø b en liav n sk e Bourgeoisis H je rteb arn .
E n frem træ d en d e D eltager i de m ange sp red te po ­
litisk e K am pe fra 1850 til 1864, m en i vo r første
k o n stitu tio n e lle T id b id rog h a n s K u n d sk a b e r om
fremm ede F o rh o ld ik k e lid t til T ilrettelægningen
a f m ang e offentlige F orho ld , In d lø re lse n af m angen
ny Sædvane — ogsaa jo u rn a listisk . K ritisk h in d ie d e
h a n m an g en Udskejelse. H an s V irk som h ed fald t i
en T id, h v o r h a n ik k e fik L ejlighed til F ø re rsk a b
— om h a n h a r h a ft E vne d ertil — m en p ra k tisk
N ytte ydede h a n s Evner. Sin jo u rn a listisk e og sel­
skabelige S tilling b eny tted e h a n — d er selv c iterede :
le jo u rn a lism e m ène à to u t p o u rv u qu on en so rt
— til m eget A rbejde i O ffentlighedens T jeneste.
F o rh o ld sv is sn a rt droges h a n der v a r en betydelig
A rb ejd sk ra ft og besad en sn ild og sm idig Intelligen s
in d i en an d en V irk som h ed og end te i hø je Em b ed s­
stillinger.
Christian Vilhelm Rimestad (1816—1879). E n folke­
lig J o u rn a lis t a f sto r Betydning, om end h a n s In d ­
flydelse m ere støttedes p a a F o ren in g sliv e t end p aa
B ladene. Den k jøb en liav n sk e M iddelstand v a r h a n s
tro fa ste T ilhæ ngere. H an s sp ru d len d e kraftige N a­
tu re l h a rm o n e re d e m ed dem i E t og Alt, h a n v ar
deres Læ rer, deres b eu n d red e T aler, deres S am ling s­
p u n k t og deres F ø rer. H an stiftede megen Gavn
ib la n d t dem og læ rte dem deres B etydning a t kende
— m a n k a n vel sige, at h a n sk ab te deres S tan d s­
følelse og derved gjorde en Gerning, som fik sto r
B etydn ing for senere po litiske Kampe.
F o r O p ly sn ing i den jæ vn e re M iddelstand v ir­
kede h a n meget, og F o ren in g e r h a n h a r sk a b t be-
sta a r e n d n u livskraftige.
Vilhelm Christian Sigurd Topsøe (1840—1881). E n
ypp erlig J o u rn a lis t m ed et k o ld t og k la rt Hoved,
betydelige K u n d sk ab e r og en sk a rp Opfattelsesevne.
En E lsk e r og D y rk e r a f v o rt Sprog, en god Ia g t­
tager. H an s rige E v n e r kom , bl. a. ogsaa ved h a n s
tidlige Død, ikk e til fuld Udfoldelse, og T iden v a r
Mænd a f h a n s Slags im o d ; h a n s A and sretn ing v a r
ikk e den, d er h avd e F o lk ets Øre. Men h a n s Kamp
v a r ærlig, og fra alle Sider v a r h a n agtet. Ikke
m in d st v ar h a n d e t in d en fo r sin S tand, for hv ilk en
h an v irk ed e o rg an iserend e og liøjnende. H ans Død
føltes som et T ab , th i store F o rh a a b n in g e r kn u stes
derved.
Jens Andersen Hansen (1806—77). A llerede tidlig t
vak tes ho s d enne mæ rkelig t begavede A lm uesm and
en stæ rk T ra n g til K u n d sk ab og en levende Følelse
a f dens Magt. H an begynd te selv a t skrive, og
h a n s O p fo rd ring til S tand sfæ llerne lød, a t d e sk u ld e
b eny tte P ressen . Selv v irk ed e h a n allerede
1 8 3 5 — 3 7 gjennem »L and liaandvæ rkeren« , m en se­
n ere mægtigt g jennem »A lmuevennen«, dels før
1848 for a t væ kke de Lag, h a n vilde have i Tale,
dels u n d e r de sk iftende F o rh o ld efter 1848 stad ig t
for a t lægge et d em o k ra tisk Lod i Væ g tskaalen ved
alle Sagers Afgørelse.
Og det lykkedes h am i saa høj G rad, a t e n d n u
bæ re r m eget i v o rt p o litisk e L iv P ræ g a f h an s
s k a rp tsk a a rn e , d em o k ra tisk e P erson lighed .
Louis Albert François Pio (1841—1894). In te re ssa n t
som den revo lu tionæ re m ellem Jo u rn a liste rn e , hvis
P en frem k ald te D a nm a rk s sid ste blodige O p trin ,
»Slaget« p a a N ørrefæ lled 5te Maj 1872. S tuden t,
O ffice rsasp iran t i 1864, L ø jtn an t, B estilling sm and
og - In d fø re r a f Socialism en h e rtillan d s. H an s Syslen
m ed F o lk e lite ra tu r og n av n lig h a n s Udgivelse af
»Sagnet om Holger D anske«, d er beskæ ftiger sig
m ed M essiasidéen, saaledes som den opfattes a f de
lavere F o lk ek lasser, gav h am In te resse for disse og
førte h am over i Socialism en. I rev o lu tio næ rt D røm ­
m eri saa h a n M aalet næ r, svæ rm erisk D em o k ra t
og ikk e u d en u n gdomm e lig F o rfæ ngelighed tæ n k te
lian sig som Fo lk ets, ja S taten s Leder. Ik k e u d en
B ehæ nd ighed beny tted e M ynd ighederne sig a f h an s
U besind ighed m. H. t. F o lk em ø d et p a a Fæ lleden
5te Maj 1872; h a n idøm tes 5 Aars F o rb e d rin g sh u s­
arbejde, b en a ad ed es dog i 1875 og døde forg lem t i
J u n i 1894 i N o rd am erik a.
T aalm od igere og m ere nøg tern e Mænd m ed a r­
b e jd sv an te .Hæ nder tog stille h a n s ungdomm elige
G jerning op, og m ed sto rt O rg an isa tio n sta le n t førte
de den d an sk e Socialism e frem til den s n u væ re n d e
store B etydning.
Christen Berg (1829—1891). E n sto r O rg an isato r
a f jo u rn a listisk A rbejde, som for h am v a r et Middel
i et u h y re om fattende, æ rligt og tro fa st d em o k ra tisk
A rbejdes T jeneste. E n M and a f den ægteste D an sk ­
hed, forstaaelig for og fo rstaa et a f F o lk e t, en mæg­
tig A rb e jd sk raft for folkelig O plysning. E n lang
P eriode af d a n sk P o litik k n y tte r sig til h a n s Navn,
og en d n u er g jennem en betydelig P resse h an s
Aand og lian s R etning a f sto r Indflydelse, bevaret
som h a n er i Kæ rlighed a f vide Kredse.
Viggo Lauritz Bentheim Hørup (1841—1901). F o r­
gudet og fo rkæ ttre t som J o u rn a lis t blev h a n en
Magt i v o rt A andsliv, en a f de F a a, efter hvem et
P a rti, en Retning fa ar Navn. K aldet E u ro pæ e r var
h a n d a n sk som Nogen; h a n s Sprog stilfæ rdigt, h e n ­
te t fra daglig Tale, h a n s B illeder fra H verdagslivet,
m en ju s t derfor saa slaaend e og saa fastsidd end e
i H ukomm elsen . Og .m ed k o n sek v en t E nerg i træ t­
tedes h a n ald rig a f a t gentage, h v ad d er for h am
v a r det ene vigtige. I h a n s K am pførelse v a r in tet
tilfæ ldigt, in te t ligegyldigt. E n sk ep tisk og k la r
T an k e lod h am b etrag te Maalet som fjernt, og
netop derfo r vilde h a n det fra G runden , h a n kend te
ikk e O verflad iskhed eller H alvhed. H an saa rigtig,
u n d e rv u rd e ren d e dog m aaske, h v o r la n g t der var
n a a e t frem , og h am selv fo ru n d tes det k u n a t følge
m ed til Tæ rskelen a f F o rlia ab n in g e rn e .