Spejlet

132 / 191

fordrer med Jernkonstruktionen ganske nye Dekora­
tionsbetingelser. Samfærdselens Lettelse giver os nye
Materialer lige i Haanden, endogsaa vor ved Sport
og Gymnastik øgede Legemspleje har Indflydelse
paa Kunsten. Publikum s Deltagelse i kunstneriske
Sager er vokset enormt — og alt dette næsten sam ­
tidig og i lige Grad i alle Lande.
Dette er alt saa dybtindgribende Forandringer al
aandelig og praktisk Natur, at de to Ord ideali­
stisk—naturalistisk slet ikke mere ejer deres tid­
ligere Betydning.
Det synes mig dog, at vi kan imødese en god
Kunst. Den Følelse er stærk hos Kunstnernes F ler­
tal, at man i Forhold som de antydede ikke tør
nøjes med Efterligning og Genopvarmning af for­
gangne Kunstepoker. Ændringer a f saa fundamen­
tal Art, som de foran omtalte, kan man kun tilegne
sig ved aandelig og praktisk Bearbejdelse. Og disse
Opgaver fremstiller sig i den Grad som en Nødven­
dighed, at man ikke kan fjerne dem med Magt, og
heller ikke kan ønske dem bort.
Og jeg mener, at der i denne Henseende allerede
er skabt meget godt og skønt i ny Kunst. Man sø­
ger ganske vist »Idealismen«, mindre i den ydre
Form end i den gode Beherskelse al Stollet og
dette synes mig et gunstigt Tegn for den kom­
mende Udvikling a f Kunsten.
Med Højagtelse
Max Klinger.
130 -
I Kunstnerplænens Paaklædningsværelse.
Tivoli paa Vrangen.
Al l e — det vil her sige København og Provin-
l serne og nogle Tusinde Svenskere og Nord-
mænd og ikke saa faa Repræsentanter for den øv­
rige Verden — kender Tivoli paa Retten. Men hvor
mange kender det paa Vrangen, skønt det jo dog
kun er for et stort Stykke Legetøj at regne, og skønt
ogsaa voksne Børn nu og da kan faa Lyst til at
pille saadan et Stykke Legetøj op for at se, hvad
der er indeni!
Det er noget a f en saadan Lyst — ikke vor men
andres — vi giver efter for,
naar vi i nedenstaaende L in ­
jer og tilhørende Illustratio­
ner viser, hvorledes den Del
a f T ivo li tager sig ud, som
det ikke er enhver forundt
at se gennem personlig Visit.
Lad os begynde med Kunst­
nerplænen. Den er et a f de tid­
ligste Numre paa Program­
met, og den er et a f dem, som
samler baade Store og Smaa.
Hvad der foregaar paa T ri­
bunen, kender vi allesammen:
men Blikket rækker ikke læn­
gere end til Tæppet i dens
Baggrund. Vi trækker det til
Side og præsenterer et a f de
fire smaa Omklædningsrum,
som bag Tæppet ligger to og to
paa begge Sider af en smal
Korridor. Arabertroupen Mu-
liamed gør Toilette. Naar det
er fuldført, finder dens Med­
lemmer til Trods for Korri­
dorens Dragter Plads i den
til et Par private F lic -F lac ’s,
som gaar forud for de of-
fenlige og officielle. Og naar
Arbejdet er endt, tager de trætte Gymnastikere
ned paa det store Terræn, der gemmer sig bag
det Planteværk, der rammer Plænen ind, og hvor
de ved et Par Stole og Borde kan tage en hastig
Forfriskning fra en eller anden Restaurant.
Efter Kunstnerplænens Underholdning følger Mu-
siken i den nye Koncertsal, hvis Orkesterchef er
Hr. Joachim Andersen. Han har sin egen Trappe­
opgang og et nydeligt lille Kontor med tilstødende
Toiletteværelse. Hvis De kiggede gennem Nøgle­
hullet — hvad de selvfølgelig ikke skal, eftersom
vort Billede overflødiggør det — vilde De se den
udmærkede Dirigent sidde, som han sidder her, og