146 / 191
Lædskedrik foran d ’Angleterre.
Del er den udprægede Kjøbenhavnskhed, som slaar En
i Møde: det, at man er i en Kreds, hvor man kender
hinanden, ved lidt om hinanden, har en lille fornøjet
Ondskab paa rede Haand om hinanden. Man er hos sig
selv, Opvarteren kender Ens Ynglingsdrik og ved, hvilke
Blade man plejer at læse. Det manglede jo blot, at man
skulde bytte disse tilvante Behageligheder for en Som-
merpensionats-Veranda eller en fugtig Villa i Taarbæk!
Dog Varmen kan naturligvis blive saa overmægtig,
at selv den standhaftigste føler, at der maa gøres noget.
Man har en Fornemmelse af at flyde ud til en underlig
uappetitlig, vaad og blød Klump, og mens hele den
øvrige Person drypper og flyder, er Tungen tør som en
Lædskedrik ved Østreanlæg,
Ørken. Saa er det, man søger til Badeanstalten, Til
daglig søges den kun af enkelte Ihærdige, der anser et
passende Maal af Selvpinsel for nødvendig til Villie-
livets Styrkelse. Men naar det kniber, kommer hele den
dannede Almenhed med og ombytter for en halv Times
Tid de fireogtyve Graders Réaumur, hvormed Luften er
svanger, med Vandets kun et Par og tyve.
Men en saadan aktiv Modstand mod Sommeren kræ
ver en usædvanlig Spændstighed. Nemmest er det
ganske modstandsløst at lade sig gribe af den store
Varmebølge, at lade sin Intelligens udbrænde af Solens
Straaler og føle sin hele Personlighed flyde ud i et
stort Nirwana.
De elektriske Baade.
Strandpromenaden.
146 —