Spejlet

■Nr. 7.

3. AUGUST 1902.

S P E J L E T

Sommer i By.

e r

er Sommer i By. En noget lunefuld, graadsvan-

ger Sommer, skiftende mellem blank, altfor stik

kende Sol og graa, brutalt plaskende Byger.

I en saadan Sommer misundes de, der siddeF tilbage

i de vante Østersskaller paa Byens Grund, af dem, der

i landlige Omgivelser forgæves søger at holde Skoene

tørre og Humøret skinnende. Og de inkarnerede Byens

Børn, som ellers plejer at paaskyde Travlhed med alle-

haande mystiske Gøremaal for at slippe for det ube

kvemme Landliggeri og Feriegriseri med landlig Mad

og Ørentviste i Sengen — de vedkender sig nu stolt

og kækt Kærligheden til Byen.

Byen, som er det eneste Sted, hvor man menneske

værdigt kan leve.

Det forhindrer imidlertid ikke, at de paa Byens Grund

søger at gøre sig det saa landligt og luftigt som muligt

og flittigt benytter de Lædske-;' Svale- og Opkviknings-

midler, der staar til Raadighed.

Der er de offentlige Anlæg. Der søger især det svage

Køn. I god Tid lægges der Beslag paa Yndlingsbænken

mens Børnene opfordres til at sprede sig i Terrænet

og lege. Op af Syposen kommer Lejebiblioteksromanen,

der anses for at være saa meget mere spændende, jo

tydeligere Spor den bærer af, at være gaaet gennem

mange ‘Hænder og at have hærget ligesaa mange Sind.

Og mens da Solen i stolt Ligegyldighed for alt menne

skeligt foretager sin daglige Spaseretur over Himlens

I V andet!

Østergade.

Blaa, kæmper den ædle Grev Henri d’Alicourt mod de

djævelske Vanskeligheder, der optaarner sig, inden han

paa sidste Side slynger sin stærke Arm om den engle

lige Angelicas slanke Liv. Eller Bænkegæsten henflyder

ganske simpelt i en lethargisk Ørkesløshed, under hvil

ken alt, hvad der foregaar i Omverdenen, svinder ind

til ingenting og man har en Fornemmelse af at være

en Art Plante, der staar og vokser paa Roden og lader

sig lune af Solen og lædskes af Regnen.

Men der er ogsaa de Naturer, der ikke formaar at

undertrykke deres Trang til Virksomhed. De driver ned

ad Strøget, lader de fremmede Turisters Tungemaal

lyde i deres Øren og faar derved, uden at udsætte sig

for en Rejses Besværligheder, en oplivende Fornemmelse

af at være ude i Europa. Eller de sætter sig i en af de

elektriske Baade og lader sig glide ned ad Søernes

blanke Spejlfirkanter, hvorfra en behagelig dæmpet An

tydning af sval Søluft omvifter dem.

Et af Midtpunkterne for Byens Sommerliv er d’Angle-

terres Fortov. Man har her en dobbelt Nydelse: paa en

Gang selv at henflyde i sommerlig Magelighed, styrket

og forhøjet ved Anvendelsen af saadanne Lædskedrikke,

som staar til det moderne Kulturmenneskes Raadighed

— og at se et travlt pulserende Liv strømme sig forbi.

Thi intet forhøjer Nydelsen ved Hvile, som at have

Bevægelse og Arbejde for Øje. Heri ligger en Del af

Charmen ved Kafélivet paa et befærdet Strøg. En anden

- 145 -