kun giver Vand ved Destillationen, medens Olie er en Række højst for?
skellige Kulbrinter med højst forskellige Kogepunkter. I store Kedler
ophedes Raaolien nu gradvis, og ved 50—100° C. afdamper den flyg?
tige Del af Olien, som vi
kalder Benzin. Dampene
ledes ud i Deflegmato?
rer, hvor de afkøles og
fortættes til Vædske,
Raabenzin. Destillatio?
nen fortsættes, og de
næste Destillater kalder
vi Petroleum. Derefter
kommer Solarolie, Spin?
delolie, og først ved 300°
C. afgaar de Dampe, som
giver Maskinolie. Det er
Fabrikernes Sag først at
adskille Destillaterne og
derefter at raffinere de
fortættedeVædsker med
Svovlsyre og andre Ke?
mikalier, saaledes at de
faar de rette tekniske
Egenskaber hver til sit
Brug, Benzin til Eksplo?
sionsmotorer, Petroleum
til Belysning og Maskin?
olierne til Smørebrug.
Tilbage i Kedlerne bliver
en sort, begagtig Masse,
Goudron, som bruges til Vejbelægning, Fabrikation af Tagpap og lig?
nende Formaal.
Dette er i store Træk Fremgangsmaaden ved Oliens Behandling,
com den var i den første Tid, og som den er den Dag i Dag, naturligvis
i forbedret Form, over hele Kloden. Ganske vist er Raaolien aldrig ens,
— selv fra to Borehuller Side om Side kan der være Forskel i dens tek?
niske Egenskaber — og derfor maa Destillationen afpasses efter den
Prospekt fra Baku.
103