Previous Page  99 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 269 Next Page
Page Background

staaet, saa er Forklaringen den, at ligesom Kullene er en forhistorisk

Tids mægtige Skove, som er forstenet under et vældigt Tryk og ved

en meget høj Temperatur, saaledes er Olien Myriader af Dyr, antagelig

Havdyr, som for Millioner af Aar siden er begravet under en Jord?

omvæltning og i Tidens Løb gennem en Forraadnelsesproces omdannet

til Kulbrinter (Englers Hypotese). For denne Antagelse taler, at olie?

førende Lag ofte findes lejret ovenpaa et Saltvandslag og under en Op?

samling af Naturgas. Dybt i Jordens Skød har disse kæmpemæssige

Forraad af bunden Energi slumret i Millioner af Aar, indtil den sø?

gende Menneskehed fandt Vej til at løse de bundne Kræfter.

Jordoolien, som paa de mest righoldige Steder kom sivende op af

Jorden, har ganske vist været kendt og benyttet i Aarhundreder, dels

til Belysning, dels som Lægemiddel — Petroleum eller Rockoil var om?

kring 1850 en af de mest skattede Patentmediciner i De forenede Stater,

den helbredede for alle mulige Sygdomme, endog Tæring — men det

var Oberst Edwin Drake, som i Titusville i Pennsylvanien første Gang

borede efter Olie og 23. August 1859 paa 70 Fods Dybde stødte paa

en Oliekilde, som daglig i lang Tid gav ca. 4000 Liter Jordolie. Dette

var Indledningen til hele den moderne Olieindustri, som i Løbet af

faa Aar skulde antage kæmpemæssige Dimensioner. Men det skulde

gaa Edwin Drake som saa mange andre af Menneskehedens Pionerer.

Hans Oliekilder blev berøvet ham ved juridiske Kunstgreb, og i 1884

døde han som en fattig og forglemt Mand.

Naar Oberst Drakes Opdagelse straks fik epokegørende Betydning,

saa var det fordi den moderne Petroleumslampe netop var opfunden

nogle Aar forinden af Tyskeren Stohwasser. Verden hungrede efter

Lys, efter bedre Belysningsmidler, end man hidtil havde haft i Talg?

lys, Astral? og Moderatørlamper. Den nye Petroleumslampe fik derfor

en mægtig Udbredelse baade i den gamle og den nye Verden, men den

var dyr i Brugen, thi Petroleum var ikke til at skaffe i saa store Mæng?

der, som Lampens Udbredelse krævede. Petroleum var kendt nok;

den udvandtes ved Destillation af skotsk Skiferolie og af Jordolie i de

Lande, som havde saa rige Kilder, at Olien flød op af sig selv. Drakes

Fortjeneste var altsaa ikke, at han opdagede Petroleum’en, men at han

var den første, som ved sin Boremetode aabnede en Ventil til Jordens

Indre og skaffede Olien frem i større Mængde. Hans Opdagelse be?

virkede en fuldkommen Oliefeber i Pennsylvanien. I Løbet af

IV

2

Aar

100