226 / 269
maet benyttet Revisor Andersen og lært at
vurdere hans Evne til at se klart i indviklede
Regnskabsforhold. Verificeringsarbejdet un?
der Retssagen med D.D.P.A. kunde derfor
ikke lægges i bedre Hænder. Senere er Revi?
sor Axel Andersen blevet knyttet til Firmaet
som fast Kasserevisor.
Naar denne omfattende Retssag faldt ud
til Gunst for L. C. Glad & Co., saa skyldtes
det i første Række Landsretssagfører Kaj
Oppenhejms fortræffelige Procedure i Rets?
mødet 3. Oktober 1924. Endskønt Oliens
Egenskaber og Behandling paa Forhaand
var fremmed Stof for ham, beherskede han Sagen saa fuldkomment,
at han faktisk kendte alle dens tekniske og merkantile Enkeltheder
lige saa godt som Firmaets egne Funktionærer. Hans Fremstilling af
Sagen var klar og let overskuelig, omend den indviklede Sag krævede
et betydeligt Arbejde af Dommeren, Retspræsident H. E. Kiihl, og de
handelskyndige Medlemmer: Grosserer H. Hendriksen, Direktør Povl
Munck, Grosserer Alfred Hertz og Grosserer M. G. S. Simonsen. Ved
sit Kendskab til Stoffet og sin hurtige Tankegang havde Oppenhejm
let ved at imødegaa Modpartens mere eller mindre haartrukne Argu?
menter, og efterhaanden som Proceduren skred frem, blev man nogen?
lunde klar over, at Retten vilde basere sin Afgørelse paa de i sin Tid
udtagne Prøver, og at Glad & Co. derfor maatte vinde Sagen.
Dommen faldt 5. November 1924 og fik det ovenfor omtalte Ud?
fald. Det var spændende Dage, medens Sagen stod paa, og Glæden
var stor over, at Retfærdigheden havde sejret, saa at man havde faaet
i hvert Fald delvis Erstatning for det lidte Tab.
Axel Andersen.
Aut. Revisor.
I Forholdet til Trusterne og specielt til D.D.P.A er der ikke sket
nogen væsentlig Forandring i de Aar, som er forløbet siden den store