357 / 605
Kierulffs Have
347
Hans Heinrich Baumgarten og Carl Christian Burmeister
den, og der, hvor tidligere havde lydt Klangen af de
svungne Bægere og Sangen af de »gode Borgere« til Harpe-
og Klarinetspil, kom nu til at lyde Klangen af de kraftige
Hammerslag paa det hvidglødende Jern og Staal.
Digteren Vilhelm Bergsøe, hvis Skolegang i den chri-
stianshavnske Borgerdydskole faldt i Slutningen af
1840-erne, rister i sine morsomme Erindringer1) følgende
Minderune om »Kierulffs Have«:
løvrigt udmærkede Gaden Ld. v. s. nuv. Vildersgade] sig ved
adskillige antikvariske Mindesmærker, en Brolægning fra Chri
stian den 4des Tid, Gadelygter fra Christian den 5tes . . . . Hist
og her brødes Bygningsrækken af smaa idylliske Baggaards-
haver med ret anselige Træer, der kigede ud over fugtiggrønne
Mure. Den Plads, som Burmeister & Wains Maskinværksted
nu indtager, var en saadan Have, hvor jeg har set Baumgarten
i egen Person slaa Katten af Tønden i Spidsen for sine Svende.
Her forbandt den nu forsvundne »Lille Sophiegade« »Overgaden
neden Vandet« med »Lille Kongensgade«, som den Gang løb
lige ned til Laboratoriet, medens den nu er aflukket.
Som man vil se af Vilh. Bergsøes Skildring, var der
endnu i hans Skolelid hevaret noget af Havens gammel
dags Idyl, selv om den var blevet omdannet til et Smede
værksted, men det Værksted i den gamle Traktørhave
kom i Løbet af forholdsvis faa Aar til at blive en af Dan
marks største industrielle Virksomheder.
Baumgarten havde med kongelig Bevilling af 18. Fe
bruar 1843 begyndt en selvstændig Smedevirksomhed paa
2den Sal i et Baghus paa Købmagergade Nr. 46, hvorfra
han flyttede til en Bagbygning paa Gammelmønt i den
saakaldte »YVismarsgang«, den sidste Rest af en af Byens
tidligere indenbys Assistenskirkegaarde. I 1846 gik han
i Kompagni med C. G. Burmeister, og i Oktober Maaned
s. A. flyttede de Smedeværkstedet til »Kierulffs Have«,
som de fik tilskødet Aaret efter. Lidt efter lidt udvidede
*) Vilh. Bergsøe »De forbistrede Drenge«, Pag. 206.