39 / 49
- 37 —
»T ransparent-M alerier« efter verdensberøm te Mestre eller
Laterna m agica B illeder fra det hellige Land ; ja , endog
T ryllefo restillinger blev tillad t, for Eks. H. Seemanns
»Grande Soirée m ystérieuse b rillan te «. Den sidste store
kunstneriske Begivenhed fandt Sted den
27
. Novbr.
1880
,
da Madame R istori for sidste Gang i Kjøbenhavn spillede
Legouvés Medea, Giacomettis Dronning E lisabeth og
Søvngænger-Scenen af »Macbeth« (paa Engelsk). I sin
efterladte Bog »Skuesp ilkunstens Historie i det nittende
Aarhundrede« fo rtæ ller Dr. Mantzius, at T ilskuerne i
M ellem akterne meget tydeligt kunde høre den store
T ragédiennes »k lare og sonore, men i dette tilfæ ld e
ikke b lide Stemme herse med de ganske vist ogsaa er-
barm elige Artister, der dannede hendes Trup«.
Indtil omkring
1870
blev Scenen oplyst af Olielamper,
som ophedede den i Forvejen daarlige Luft. Thi Venti
lationen foregik paa en saare u tilstrækkelig Maade, idet
der i et Skur, som omgav Hullet i Loftet over T ilskuer
salen, og i hv ilket Lampekronen kunde hejses op, var
anbragt Lemme der aabnedes, naa r tem peratu ren blev
for høj. Apparater til Belysningseffekter af den Art, som
fik Theaterbrand-S tatistikken ude i Europa til at stige,
havde Hoftheatret aldrig. Man nøjedes med et p rim i
tivt Gasindlæg. Alligevel var det triste Efterretninger
fra fremmede Lande, der betingede dets Lukning.
Torsdag den 8. December
1881
skete en forfærdelig
Katastrofe, som blev Sam taleemne over hele Verden
R ingtheatrets B rand i W ien , hvor henved
800
Mennesker
omkom. I de følgende Maaneder drog en Pan ikfrygt
gennem Europa og slog alle brandfarlige Theatre i Laas.
Vore Myndigheder forbød da Afbenyttelsen at Scenen